Uge 3
Ja, så er det vist tid til at opdatere bloggen igen. Vi har haft en god start på året. Vi fik fejret Marcs fødselsdag med hans kammerater lørdag d. 7. januar, hvor vi var ude og spise pizza og bagefter til Crazy Bowling med discolys, røgmaskiner og lasershow. Lige noget for en flot drenge på kanten til teenageårerne. Der ud over er det blevet til et par turer langs stranden og i State Parken. Jenny har været til det årlige dyrelægetjek og blev fundet for fed, så nu er den på kur. Selv om den kun får det, den må, har den en rigtig dårlig vane med at æde alt muligt junk, som den finder, når vi går tur. Men nu er den kommet i stram snor og mængden af tørmad sat en lille smule ned.
Vi har også været til et par selskabelige kom-sammener. Først hos Stine og Michael rundt om hjørnet og dagen efter til Dansk Navy Dinner, hvor vi fik en udsøgt menu: Pernille er nemlig kok og det kunne tydeligt mærkes. Det var virkelig en kulinarisk oplevelse. Søndag var så burgerdag. Vi besluttede at køre 20 km til Chesapeake, hvor der ligger en selvudnævnt gourmet burgerbar-kæde, som vi har fået anbefalet. Men megen til elendig burger skal man lede længe efter. Der var ikke meget gourmet over den. Vi fik endda lov til at vente i 20 minutter på at få en plads, så et eller andet må de da gøre rigtigt eller også var vi bare uheldige…??? Nå, men om endt ikke andet, så var der en meget smuk solnedgang (allways look at the bright side of life)
Dagen i dag har stået på eksamen i Ledelse i Praksis, hvor jeg fik et 12-tal. Det er jeg rigtig glad for og ser nu frem til næste kursusstart i Projektstyring til februar (nyder dog også, der lige er tre uger uden lektier). Det fungerer rigtig fint med online studie, hvor jeg selv kan tilrettelægge min tid og gå til eksamen via skype. Jeg er nu halvvejs i merkonomuddannelsen.
Det var den juleferie
Så blev der fejret jul, fødselsdag og nytår. Vi har haft nogle dejlige juledage med gåture rundt i kvarteret og på stranden, julefrokost sammen med Else og Jens og drengene, besøg af Gretchen fra Charlottesville, bowling, set Crystler Museum of Art i Norfolk, Tintin-film, shopping, hygge, fiskerestaurant og mad og mere mad. Marc blev 13 år i lørdags (hjælp – vi har nu en teenager i huset), en stor dag for ham, som vi også fejrer sammen med hans venner på lørdag med pizza og bowling. Mor og Far rejste hjem i går og er kommet godt til Vandborg efter 3½ uge i VB. Nu er der atter stille i huset og vi ser frem til hverdagens indtog i morgen med skole og arbejde. Godt nytår til alle.
PS. i dag er det præcis 4 år siden, vi flyttede til VB. Hvor er de år blevet af….???
Marc fik bl.a. en fin værktøjskasse i julegave
Freya fik også dejlige gaver. Hun mente nu, at julen var slut d. 25. december, så “nu kunne de godt stoppe med at spille alle de julesange i radioen”
2011 in review
The WordPress.com stats helper monkeys prepared a 2011 annual report for this blog.
Here’s an excerpt:
A New York City subway train holds 1,200 people. This blog was viewed about 6.700 times in 2011. If it were a NYC subway train, it would take about 6 trips to carry that many people.
Juleferie
Så blev det også juleferie for ungerne og jeg. Finn havde sidste dag i går – vi andre skulle lige afsted i dag. Vejret – tjaa, ikke meget sne og snefnug her: 20C og lidt halvskyet. Julestemningen mangler dog ikke. Ungerne GLÆDER sig. Træet kom ind i søndags og står fint med lys og pynt i Hall´en. Gaverne er ved at indfinde sig under træet og Jenny har en fin, stor rød sløjfe på. Freya spillede danske julesange til klaveropvisning i lørdags i det lokale indkøbscenter. Det var sjovt at høre Dejlig er den himmelblå og Højt fra træets grønne top her i det amerikanske. Lørdag aften mødtes vi med min chef og hans kone til middag i Norfolk med efterfølgende juleteaterstykke “A Christmas Carol” på Virginia Stage Company.
Der er julebagt i lange baner og julemiddagen kommer til at bestå af and med div. tilbehør. Det var desværre ikke muligt at købe rødkål i Commisary i går, så jeg skal på jagt i morgen…
Søndag var vi en tur på stranden i State Parken
Hjemrejse
Soendag morgen laa vi paa reden ud for Praia og afventede lodsen. Og endelig var kom vi til kaj efter en lang, men spaendende rejse paa tvaers af Atlanten. Vi arbejdede til ved 12 tiden og var derefter paa en lang vandretur rundt i Praia – hovedstaden i Kap Verde. Det er nu et fattigt sted, selv om det er et af de mere velhavende, afrikanske lande. Kl. 23 gik turen i lufthavnen med kurs foest mod Lissabon, derefter Newark og til sidst Norfolk – en rejse paa 22 timer. Heldigvis gik det smertefrit og kl. 16.30 i gaar US eastern time stod Finn og Marc klar til at hente mig i lufthavnen.
Min Mor og Far er paa besoeg og bliver julen over, saa nu skal der julehygges. De ankom i torsdags.
Skoen udsigt fra restaurant, hvor vi fik en forfriskning
To soede piger, som meget gerne ville have taget et billede
Afslutning paa togt
Saa blev det sidste cast paa Station 24 hevet ombord og vi kan nu pakke sammen efter et meget vellykket US GEOTRACES 2011 North Atlantic Cruise. Der er travlhed med at faa analyseret de sidste proever inden ankomst Praia, Kap Verde, i morgen formiddag. Det har vaeret et spaendende togt, men det bliver ogsaa godt at komme hjem til min lille familie i Virginia Beach igen.
Ana slapper af paa soldaekket paa cruiseliner Knorr
Saa meget blev juletraeet pyntet
Chief Scientist Ed Boyle klipper wiren til Niskin-CTD’ en – ikke flere casts her
Ombord paa Knorr
Det er tirsdag aften og vi er nu paa vej mod Station 22 – tredje sidste station paa togtet. Da vi forlod station 20 efter naesten 48 timer on station, loed der et ordentlig brag, da bommen, der holder fisken knaekkede. Det betoed, at vi ikke kunne saette fisken og dermed ingen overfladeproever eller vand til mit kontinuerlige system. Heldigvis har vi nogle meget dygtige maskinfolk ombord, der fik svejset og banket, saa efter afgang demistation 21, var fisken igen klar til at blive sat. Men det gav lige en halv fridag, der blev nydt i solen med en god bog (hvem sagde cruise?). Vi passerede Krebsens Vendekreds i weekenden og er nu officielt i troperne. Herligt med shorts og 25C (naar man en gang i mellem bliver lukket ud af laboratoriet…!)
Reagenser til det kontinuerlige system og operatoeren
Der taelles ned til ankomst Kap Verde – her med et nyt “taendt lys” pr. dag. Lidt julestemning skal vi jo have 
Brandon er ved at kalibrere pH-meteret
Scientists i kabyssen – i dag hjalp vi til med madlavningen
Morgenstund over Atlanten
Blev vaekket kl. 03.38. Uh, det var tidligt, men skulle op da vi er ankommet Station 19. Dette er kun en demistation med to cast, saa ca. 3 timers hold. Ved ankomst station skal jeg lukke det kontinuerlige system ned, cleane det og forberede nye kemikalier, saa det kan vaere klar til afgang. Jeg faar ogsaa startet alkaline phosphatase asseyet med de proever, vi har indsamlet undervejs fra sidste station.
Herunder er lidt billeder fra solopgangen og arbejdet paa daekket.
GTC-rosetten bliver bjaerget efter et cast til 1000m
Saa er det Niskin-rosettens tur til en tur i dybet
Flyvefisk paa daekket
Det er ikke fordi, det er den store julestemning, der praeger skibet med sol og 24C. En kreativ sjael har dog kreeret et juletrae. Jeg har bidraget med et julehjerte, et kraemmerhus og en musetrappe 
4 timers weekend
Station 18 blev afsluttet med deep casts for hhv. GTC-rosetten og Niskin-rosetten + et 10 timers pump cast, saa der var basis for at sove igennem. Det blev til 10 timer paa koejen. Alle mine proever blev analyseret i gaar, saa der var lige plads til 4 timers weekend. Saa dejligt med en time i solen og en lille ekstra lur inden det var klargoering til at forlaegge mod Station 19.
Jeg fik i oevrigt en ny hovedpude for en uges tid siden, men den er lige saa elendig som den foerste, saa jeg sover fortsat ovenpaa to haandklaeder og en fleecetroeje… nej, hvor jeg glaeder mig til at komme hjem til min egen hovedpude af arktiske gaasedun.
Paa denne hjemmeside kan du foelge Knorr’s faerden http://www.sailwx.info/shiptrack/researchships.phtml
Niskin-rosetten bliver sat
Der samples fra disse 30L Niskin-flasker, der har vaeret med pumperne nede i dybet ( det er ikke de samme flasker, som sidder paa Niskin-rosetten)
Aerosol-fangerne staar paa The Flying Bridge, hvor de indfanger stoev fra atmosphaeren. Vi er ved at vaere saa taet paa Afrika, at det nu er Sahara-stoev, vi ser. De to instrumenter til hoejre er regnfangere, der aabner automatisk, naar det regner.
Rock Bottom Rosette
Jep, vi ramte bunden….. det var IKKE godt og Greg var IKKE happy. Lad mig lige sige med det samme, at det IKKE var mig, der var CTD-operatoer paa det cast!!! Vi var ankommet Station 16, den Midtatlantiske hoejderyk og paa jagt efter de hydroterme vents, som vi ogsaa fandt. Transmissormeteret indikerede ogsaa vi fangede en plume ca. 200 over havbunden. Sonaren viste 3740 m dybde, men ved 3560 var der ikke mere tension paa kablet, der holder GTC-rosetten! – rosetten lhavde ramt bunden. Nu var gode dyr raadne – hvordan ville rosetten se ud, naar den kom op? Ville alt det dyre udstyr vaere oedelagt, hvordan med GoFlo-flaskerne. Var det haard eller bloed bund? Der var meget nervoesitet ombord og alle flokkedes paa daekket, da rosetten kom op.
Alle stirer bekymret ned i dybet – hvor meget skade er der sket??
CTD-sygeplejesken er klar
Rosetten on deck, hvor den inspekseres. Den havde faaet overfladiske skrammer og boejlen, der holder rosetten var blevet boejet, men ingen revner (den blev skruet af og tjekket)
Her er patienten saa: primary conductivity-sensoren var braekket og en T/C-duct manglede. Der ud over skrammer paa primary temperature-sensor. Godt, vi har ekstra sensorer med.
Heldigvis har vi en meget dygtig marinetekniker med fra ODF i Californien. Han vidste lige, hvordan vi skulle rense og fikse det hele. Saa CTDen/rosetten er klar igen
