Zimmers Blog

Her til aften har vi været til “Pre-K spring program party” i Freyas børnehave. Det var et lille afslutningsprogram/optræden af de små poder, der skal i kindergarden næste år. De sang og dansede og var super-søde. Hele 10 sange. På bedste amerikanske vis startede det med en hyldest til det amerikanske flag og sluttede med uddeling af diplomer.

Finn har haft lange dage efter hjemkomst fra Danmark. Bl.a. er han i fuld gang med forberedelserne til den danske nationaldag, som bliver fejret i officersmessen i hovedkvarteret 5. juni. Militære og civile forbindelser og alle danskere i området er inviteret.

Eksamensdatoer

Endelig er eksamensdatoerne faldet på plads. Jeg kan desværre ikke komme op i begge fag samtidig. Jeg skal forsvare specialet i kemi mandag d. 2. juni og i miljøbiologi onsdag d. 4. juni. Jeg rejser hjem næste onsdag (21.5), tager et par dage til min søster i Århus for at komme over jetlaget. Under eksamensforberedelserne bor jeg hos min gamle studiekammerat Kirsten i Valby, der har været sød af stille gæsteværesle tilrådighed

Vi har lige haft besøg af samme frontsystem her til aften, som dræbte 20 mennesker i Oklahoma. Den lokale nyhedskanal kørte på fuld power med to meteorologer, der meget præcist og kompetent fulgte og fortalte om uvejret. Der var tornadovarsel lige syd for os i Elisabeth City i North Carolina og rapporter om hagl på størrelse med bordtennisbolde. Vi slap med heftige vindstød, torden og 40 mm vand på en time.

Jeg blev ellers vækket med morgenmad på sengen. Det var jo herligt. Freya havde fabrikeret en lille gave i børnehaven, som også blev pakket op - se billede. Hun kunne næsten ikke holde tæt og mente, den skulle åbnes allerede fredag. Som min kusine Kristina fra Svebølle skrev: Jeg er blevet forkælet med morgenmad på sengen, chokolade og så lige et fedt sæt tøj+sko. Mors dag er da slet ikke spor kommerciel set fra mit synspunkt…Derimod fars dag…tsk tsk. Vi har det nu godt - os tøser I

Hvad gør man, når den dumme hund ikke vil slippe et dødt egern???? Ungerne og jeg var ude og gå en tur med Jenny og fandt et egern, der var blevet kørt over. Det skulle vi selfølgelig lige kikke nærmere på. Efter Jenny havde snuset lidt til det, sagde det HAPS og så blev der tygget godt sammen om “byttet”. Den ville bare ikke give slip. Lige meget, hvor mange gange vi sagde “Leave it” og “Drop it”, som vi har lært til hundetræning!!!! (ja, man føler sig lidt åndsvag at stå dér på et gadehjørne og gale ”DROP IT” og der ikke sker en dyt). Så vi måtte jo gå hjem med Jenny med hele gabet fyldt af egern. Til sidst blev den dog træt i kæberne og slap, så jeg kunne hive den væk (efter ti forsøg) - og i skraldespanden med egernet. Ikke nok med det: Jenny blev sat i indhegningen bagefter, men hvad ser jeg lige pludselig ud af vinduet: Jenny kommer farende rundt om huset. Den er brudt ud!!! Ja, vi har mange glæder med den hund

Efter det første gang tog 3+ at slå plænen med græsslåmaskinen fra DK, har vi købt andel i en lille havetraktor. Så nu tager det kun 1 time at slå græs. Rigtig mange amerikanere har havefolk til at ordne græs og bede til ca. $55 om ugen - og prioriterer det meget højt. Vi har ikke noget imod at rode i haven og efter lidt hovedregning, blev vi enige om at investere i havetraktoren.

Nu har Finn så både en havetraktor og en kæmpe gasgrill - hvad så med mig? Jo, jeg har været så “heldig” at få en ny vaskemaskine. Der stod godt nok én i huset, men den var så elendig. Det var en topbetjent vaskemaskine med det længste vaskeprogram på 30 minutter og kun tre temperaturer: cold - warm -hot (og hot - det er det varme vand i hanen, der er intet varmelegeme). Det blev Marcs hvide sokker altså ikke rene af. Ydermere var den ekstrem hård ved tøjet, der blev total krøllet sammen. Jeg kan også huske fra min tid som Au Pair i New York for mange år siden, at vaskemaskinen gennemgående bare var elendig. Så nu har vi købt en “front loader”. Den varmer fortsat ikke selv vandet op, men vasketiden er mere end fordoblet, er mere skånsom og bedre centrifugering, så det kan kun blive bedre. Lidt trælse penge, men det andet var s** også for træls.

Kursus i DK

Finn rejste lørdag hjem for at deltage i et kursus i Høvelte. Deværre blev han tre timer forsinket fra Norfolk, nåede med nød og næppe flyveren i Washington, men uden kuffert!! Så nu må vi se, hvornår den kommer frem…..

Det ser voldsomt ud, når en tornado har været forbi. Hele villakvarterer i ruiner. I Suffolk er 59 huse totalskadede og et tilsvarende antal svært beskadiget. Men det er nu heller ikke så mærkeligt. Husene er ikke andet end facade og pindebrænde. På hjørnet er de ved at bygge ovenstående hus. Det har taget 4 uger indtil nu og er næsten færdigt. Fra dag til dag har vi set træskelettet blive bygget. Derefter finérplader på. Og nu er det så blevet pakket ind i plastic (dampspærre?) og et sort lag på taget. Der er ikke noget stilads eller afspærringer. Plader til taget er blevet båret op på ryggen og derefter balanceret på plads. Nu er de så ved at sætte vinduer i og næste fase er et lag mursten, der skal klaskes på. Isolering bliver der ikke gjort så meget i.

Vores hus er lige sådan. Banker man på væggene lyder det meget hult. Alt skal sættes op med specielle rawplucks ellers drætter det ud. I forbindelse med vores kloakproblemer var Finn en tur inde under huset. Her ligger rørerne bare oven på jorden på kryds og tværs sammen med airconditioning-anlægsrørerne. Men flot og stort ser det ud, men det er ikke dansk kvalitet med dobbelte mursten og hulmursisolering. Jeg er spændt på, når den første store “blæser” kommer forbi. Huset er kun 2 år gammelt og den sidste store orkan, der ramte Virginia var i 2003, så statistisk set, så skal der komme en, mens vi er her. I Grønnedal vidste vi, at husene kunne holde og var bygget til de stærke syd-oster, men her….???? Amerikanerne er dog godt organiserede. Vi har fået foldere om, hvordan vi skal forholde os i tilfælde af orkan og evakuering (bl.a. sørge for at fylde badekarrene med vand, have nødproviant og kontanter, og kunne klare at leve uden strøm i flere dage). De store indfaldsveje er også mærket med “Hurricane Evacuation route”. Nå, der er heldigvis et stykke tid til, der bliver hurricanesæson.

I dag har vi haft 23C og det var lige vejr til en tur på stranden med Jenny. Desværre havde jeg ikke kameraet med - der lå ellers et hangarskib på reden. De er altså godt nok meget store og imponerende.

I dag har Marc og Freya løbet Thoroughgood Elementary Seagull 1 mile sprint. Finn løb sammen med Freya og i følge hende selv, klarede hun det rigtig godt (selv om de dog vidst gik det meste af vejen…). Marc løb på ca. 8.30 min. Rigtig amerikansk startede det med den amerikanske nationalsang med hånden på hjertet, skolens flag og det amerikanske flag. Ja, patriotismen flaskes de op med.

Super-løberen

Ugen har stået på strandture, shopping, eksamenslæsning, rodet i haven og i går fik vi sagt farvel til Tove. I fredags var vi alle inviteret på BBQ hos Bill og Joyce sammen med nogle andre naboer. Det var vældig hyggeligt og sjovt at se de forskellige skikke. Bl.a. holder de anderledes på kniv og gaffel og i det hele taget skærer de al deres mad ud - ligesom til børn - og spiser det med gaflen i højre hånd. Der var ikke som sådan dækket op. Der var høflig selvbetjening i køkkenet med salat, ovnkartofler og “cornpudding” og så kunne vi ellers sætte os, hvor vi ville. I det hele taget var det meget uformelt - måske vi kunne lære noget af det? Omkring kl. 21 var der opbrud. Også da vi havde Bill og Joyce på middag her for to uger siden, gik de hjem ved 21-tiden. Så vi gik også pænt hjem og fortsatte festen ude på vores terrasse.

Tove på tur i naboens corvette - er den ikke bare flot??

Uha - tør jeg nu??? Sikke en dyt

God rejse til Tove. Ferien er slut for nu

Vi har haft skønt vejr det meste af ugen med masser af sol og 25C, bortset fra i mandags, hvor vi fik 120mm!!!! regn (120 liter pr. kvadratmeter). I går aftes sad Finn og jeg ude på terrassen med lys i parasolen (den er altså genial) og tændte fakler i T-shirts indtil ved 22-tiden. Tænk, vi er kun i april.

Hygge på terrassen

Faster, Louise og Freya på Ocean Front

Familien Zimmer og vognparken. Det er lige til at holde til

Den danske flåde til paraden

De sidste par dage har stået i Azaliafestivallens tegn. I går med kroningen af den holandske dronning og hele følget af 26 NATO prinsesser (ja, jeg synes egentlig, det er noget pjat, men de går meget op i det herovre), modeshow med luncheon og i dag den store parade i Norfolk. Den var rigtig flot. Alle NATO-landene havde en flåde pyntet i nationale farver og temaer. I optoget var også motorcykler, vetaranbiler, high school orkestre med dansetrupper, tattoo-bands, corvette-klubben etc. På den danske flåde var alle de danske børn klædt i røde og hvide farver sammen med den danske prinsesse - Trine - hendes kavalér og en “student diplomat”, som er en amerikansk high school elev. Han var blevet undervist af en af de militære danskere om Danmark og NATO, som han derefter skulle skrive en opgave om. I parken tæt på havnen havde alle landene en bod med flag, smagsprøver på specialiteter, turistbrochurer etc. Og omme bag den danske bod var der hygge for danskere. En rigtig hyggelig dag med sol, halvskyet og 30C.

Kroningen af den hollandske dronning og prinsesser i Botanisk Have

De danske tøser til kroning

Lækkert frokostbord til luncheon

Marc på den danske flåde klar til afgang

Paraden

Dansetrup

Islands flåde

Tattoo-band

Norges vikingeskib

Sceptret præsenteres

Hollands flåde med Azalia Dronning LV

Den danske bod

Prinsesse Trine med “mænderne”

Hr og Fru Z klar til cocktailparty

I anledning af Azalia-ugen, hvor Holland jo i år er æresnation, ligger der et hollandsk krigsskib (HNLMS Amsterdam) inde i civilhavnen i Norfolk. Her til aften var vi inviteret til cocktailparty ombord. Vi blev hentet af Finns chef med frue i deres V8 Cadilac. Den kan godt nok køre, den bil…. Efter vi var gået ombord blev vi høfligt, personligt ekskorteret til helodækket, hvor der var rigget op med solsejl, bar og orkester. Messegaster gik rundt med bakker med pindemadder og kølige drikke. Uniformer i lange baner fra alle NATO-landene og vi fik tilmed hilst på selveste General Mattis, der er chef for hele hovedkvarteret (CH SACT), 4-stjernet amerikansk general (så når man ikke højere karrieremæssigt i fredstid) med 10 cm “sildesalat” (ordensbånd). Vejret var perfekt: sol og 22C. 

Faster passede ungerne imens og havde bagt hveder til vi kom hjem. De smagte skønt

Varme hveder uhmm…

Specialeaflevering del 3

Det er altid godt at kunne ringe til en ven. Min Fars grafiker-ven Vagn, som jeg kan huske fra min barndom, insisterede på at jeg skulle sende ham en pdf-fil med specialet, sådan som det skulle se ud. Så ville han rette formateringen i word til, således at han kunne generere en pdf-fil, som indeholdte alle fonte mm, så trykkeriet kunne trykke den. For at gøre historien kort, så lykkedes det, specialet er trykt, afleveret og jeg har tilmeldt mig eksamen.  

Finn og Freya

Gode venner