Pinsesne og sælsafari

 

“Se Pinsesneen danse” - ja, foråret er ikke kommet til Dalen endnu. Lørdag efter midnat var jeg ude at gå en tur med hunden (som vi passer). Sneen dalede ned fra himlen og tusmørket ulmede. Inden for de sidste 14 dage er vi flere gange vågnet op til sne. Helt generelt har det været et meget atypisk vejr-år indtil videre: Vi har ikke fået særlig meget sne i vinter og det kan man også se i flere af vandfaldene, der ikke er så flotte og brusende, som de plejer at være. MEN nu gider vi altså ikke mere sne og håber det vender, så varmen kan få overtaget. I eftermiddag har vi da også kunne sidde på vores terrasse med udsigt over Arsuk Fjorden og Kugnait og drikke kaffe.

 

Sælsafari 

Pinsen har stået på gæster, selv i byen, muslinger (Louises speciale), gudstjeneste med den “lokale” præst fra Paamiut og sejlture. I dag vågnede vi op til spejlblankt vand, men dog overskyet. Vi blev alligevel enige om, at sejle en tur ind til Arsuk Isbræ. Det var en rigtig dejlig tur og efterhånden kom solen også frem. Vi fik set havørn, moskusokser, mange sæler, var forbi fuglefjeldet med lomviger og rider i lange baner og vi fik fisket bræis op, som nu ligger i fryseren til kolde drinks.

 

4. Muslingetur

Så var det tid til 4. muslingetur i forbindelse med feltarbejdet til mit speciale. Nerverne sad ellers uden på tøjet i tiden op til. Det er nærmest umuligt at planlægge, når der skal tages højde for storisens udbreddelse (= ankomst af tankskib), Bagerens rugbrød, vejret, heloankomster etc. Alle på Kommandoen dækker jo mange arbejdsopgaver og når der er en del hjemme i DK, skal andre dække det resterende. MEN VI KOM AFSTED

Alt gik vel. De gamle net med muslinger blev fundet og nye lagt ud. Vi havde en del vind, specielt da vi lå i Ivittuut, men Søren fik manøvreret Kussaq´en behændigt rundt. Ud over at samle muslinger ind, fik vi set en lidt af Grønlands fauna: Fra den marine verden kom der en del stenbidere med i dykkernes net, sammen med yngel fra plettet havkat og blå havkat, søpindsvin og en blæksprutte. Stenbiderene var lige til at samle op. De har travlt med deres gydesæson nu. Moskusokser og havørn så vi også. 

Vi havde en god, men lang dag, så alle var godt møre, da vi ankom Grønnedal ved 17.30-tiden.

Vi fik også sagt farvel til Mormor og Bedstefar i går. De fløj ud med heloen i går morges. Det har været hyggelige 11 dage

 

Tur til Fox og Radiofest

I den sidste uges tid har vi ikke set meget til ungerne. De er nærmest flyttet ind hos Bedsteforældrene. Det er nu kun godt for alle parter, at der bliver hygget i lange baner.

I torsdags – Kristihimmelfartsdag – var der planlagt tur til Fox med SG-klubben. Kl. 10 sejlede vi 16 mand afsted. Med Johnny P og Marc i spidsen gik vi rundturen fra Foxhytten, langs små søer og slyngede vandløb med ørreder til Bjørnebo, forbi nordboruinen (se lille billede herunder) og til sidst igennem “Troldekløften”. En tur på ca. 3½ km. På det store billede ovenfor er vi lige kommet igennem Troldekløften; I det fjerne ses indlandsisen og Arsuk Bræ. De hvide aftegninger på klipperne viser, hvor langt ud bræen i sin tid har gået.

Om aftenen var der arrangeret grillfest i SG-klubben. Det var en rigtig hyggelig dag og aften. 

Tanker om moskusokser 

Moskusokserne er igen i år kommet tæt på Dalen. Billedet herunder er taget ved Heliporten 17/5. Det er nogle store og prægtige dyr. Man skal holde en sikkerhedsafstand på ca. 50 m, så vi er lidt varsomme med at sende børnene udenfor og lege for tiden. De skal i hvert fald holde godt øje med dyrerne. Dog kan man trøste sig med at de er mere i familie med får og geder end med køer. Generelt er de meget sky og stikker af, når man kommer.

 Radiofest

I går aftes var det på den igen med Radiofest, der blev holdt i SG-klubbens lokaler. Finn og jeg havde snakket om, at vi bare ville gå ind og spise og gå tidligt hjem. Men linien blev ligesom lagt, da Vallas kom gående sidelæns ind af døren med en 10 l stålspand i den ene hånd fyldt med “Moose-mælk” (jeg kan oplyse så meget, at det indeholder 4 flasker sprut, en masse fløde, vanilieis og mælk – ja kort sagt – malket direkte fra en Moose). Det vil sige det var begrænset, hvor meget grillmad, der blev spist. Efterhånden dumpede der flere Grønnedalere ind og det blev en vældig fest. Steffen fra Auto fik mig udlært i at lave “Mohrittas a la Grønnedal”:

3/4 – 1 lime i både stampes i en shaker. 2 tsk. rørsukker tilsættes sammen med rom i passende mængder og isterninger. Det hele shakes godt og hældes i glas sammen med en vis mængde Faxe Kondi. MUMS.

Til sidst fik vi støvsuget Grønnedal for limes. På en måde er det godt jeg har vagt i dag, for ellers havde jeg ligget med MEGA hovedpine derhjemme lige nu…..

Mormor og Bedstefar

Endelig oprendt dagen, hvor Mormor og Bedstefar ankom til Grønnedal. Marc og Freya har klippet af et målebånd den sidste måned og stor var glæden, da vi kunne tage imod dem på kajen i fredags. De ankom med inspektionskutteren Agpa efter en rigtig flot 15 timers sejlads fra Narsarssuaq.  Turen ud gennem Erik Den Rødes land mellem drivis og isbjerge er ikke alle forundt. Denne gang har de lånt Hus 102, der ligger 50 m fra vores hus.

Vejrudsigten har desværre ikke været for god for weekenden med en mini-sydost i sigte og storm ude på kysten. Heldigvis var vinden kun en 7-10 m/s i går formiddags, så vi gik alle en tur til Ivittuut. Vi så moskusokser ved Rypefjeldet og ikke mindt relativt friske moskusokse-fodspor på vejen. I Ivittuut gik vi lidt rundt mellem de gamle bygninger, på den forgange tennisbane og ikke mindst var vi inde og se det fornyeligt åbne (sidste år) stenmusem. Det er et rigtigt flot, lille museum, der viser et udsnit af de mineraler, man kan finde i Ivittut, samt fortæller historien omkring brydningen af kryolit. Nu er Ivittuut en spøgelsesby med forfaldne bygninger, men i fordomstid var det en driftigt mineby og ikke for ingenting, blev kryolit kaldt “Det Hvide Guld”. Ivittuut er generelt geologers paradis med over 100 forskellige mineraler inden for et lille område og et par af mineralerne er helt specifikke for netop Ivittuut.

Bedstefar har fået set til sine forsøg med grønlandske vandkalve (små insekter, der lever i små damme og søer), som han startede op, da de var heroppe i september sidste år. De levede i beste velgående og helt uvidende bidrager de nu til videnskaben. Lige nu er der et vist antal i gamle syltetøjsglas i deres køkkenvindue. Ja, der er noget at se på for Dalens børn.

Ellersliehavn

 

Fredag formiddag sejlede Finn, Marc og Freya sammen med vores kollega Søren C. med familie (Anna, Line og Nils) til Ellersliehavn. Louise blev hentet kl. 14.30 efter lidt søvn ovenpå en nattevagt. Vejret var varmt – efter Grønlandske forhold – 12C og solen skinnede og bedst af alt: det er så tidligt på sæsonen, at der ikke var myg og fluer!!

Ellersliehavn er en meget lille hytte – ca. 15 m2, men med sovepladser på loftet. Så med et medbragt telt (der dog manglede et par stænger) kunne vi sagtens være der. 50 m vest for hytten er der en fantastisk flot elv, der i bunden af dalen springer ud som et vandfald med et fald på 300 m. Hytten ligger ca. 10 km nord for Grønnedal.

Line og Marc tilbragte tid rundt i terrænet (ved elven og de omkringliggende klipper) og Nils og Freya tullede rundt omkring hytten. Freya var nu ikke helt enig i, at hun ikke var stor nok til at være nede ved elven alene… Aftensmaden blev tilberedt over bål, hvor den også blev indtaget: Til forret en svensk “Torskepudding” (Anna er svensker), derefter en stor dejlig bøf, kartoffelrosties og Finns hjemmebagte flutes. Salaten måtte vi tænke os til. Men med elv-tempererede øl og vand, samt rødvin savnede vi intet

Aftenen gik med hygge og et spil TP. Da tusmørket var over os og de første stjerner blinkede frem ved midnatstid, gik vi på køjen. Finn og jeg sov i teltet. Er der noget bedre end at falde i søvn til elvens monotone brusen?

Lørdag formiddag gik Finn og Søren mod Fox-søen, der ligger på plateauet NV for Ellersliehavn, men kom i stedet på en trave/klatretur til 600m højde. De havde nu en god tur alligevel. Vi andre udforskede område langs elven. Til frokost lavede vi bål igen med snobrød i lange baner.

 Vi ankom Grønnedal sidst på eftermiddagen efter to dejlige dage under primitive forhold og i gode venners samværd, så nu er der lidt “strøm” på batterierne igen