Archive for september 2007

Reflektioner over den danske navnelovgivning

Tænk – her har jeg gået og troet, jeg hed Louise Aastrup Zimmer. Det gjorde jeg så bare ikke! Officielt hed jeg kun Louise Zimmer, selv om da Finn og jeg blev gift i år 2000, beholdte jeg mit pigenavn som mellemnavn . Det havde jeg så – officielt – ikke. Kun som adresseringsnavn. Selv i mit pas står Louise Aastrup Zimmer, Marc og Freya hedder Aastrup Zimmer til efternavn, men altså jeg kun som adresseringsnavn. Forvirret? Så jeg fik æren af at betale 430 kr for at hedde det, som jeg (hele tiden har troet, jeg) hedder. Jeg kan lige forestille mig, hvilket bøvl dette kunne have skabt med de amerikanske visummyndigheder. Det var lidt af en tilfældighed, at jeg fandt ud af det, da mit mellemnavn manglede på dokumenter fra universitetet, efter vi var flyttet til Grønland og ikke kom på igen, da vi tilmeldte os folkeregisteret her i sommer. Så til alle jer, der er blevet gift og har beholdt jeres pigenavn til mellemnavn, er det nok en god ide, at kontakte den lokale kordegn og få tjekket op på det.

Finn er lige rejst til Grønland for 4 uger for at afslutte sine ting på kontoret og få pakket resten af vores grej i huset. Så det er vel meget passende at sætte et dejligt billede ind af Marc på toppen af den 300 m høje “Bratten” lige over Grønnedal.

brattur-22407-003.jpg

Add comment 26 september, 2007

Korsørløb 2007

23. september 2007 blev det 44. Korsørløb skud af. Traditionen tro kom Kristina, Tomas, Solbjørg og Lukas hertil fra Svebølle og for første gang skulle Marc og Solbjørg løbe børnedistancen på 2 km. Marc kom ind på 10.38 og var vældig stolt. Solbjørg et lille minut efter. Mændene skulle afsted på en 12 km og vi stod support langs ruten. Det er en 3 * 4 km rute, så de kom forbi nogle gange. Tomas kom ind på en 2. plads ud af 56 i ca. 47 minutter og Finn løb på 57.36, hvilket rakte til en 12. plads. Bagefter tog vi hjem til os til en sen frokost og dejlig kage.

 

I den forgange uge har Finn været til seminar i Lissabon med andre af Forsvarets udsendte regnskabsfører. Bortset fra at det var en lang rejse, var det et meget givtigt møde og en lille forsmag på, hvad der venter ham i det nye job.

 

Mors (drømme) dyt         Udsigt fra hotellet                                                                   

I laboratoriet er jeg blevet færdig med at “åbne” mine muslinger, således at de metaller, der er optaget i muslingerne, som jeg skal måle på (bly og zink), nu er kommet ud i en syreopløsning. Denne syreopløsning kan jeg måle direkte på, så det bliver meget spændende at snart få nogle resultater :-)

Add comment 23 september, 2007

Hverdagslulleri

lars-connies-bryllup-6.jpg

Freyas sandkager

Det er jo ikke ubekendt, at tiden farer afsted – men det gør den godt nok i dette efterår. I den sidste uges tid har vi haft besøg af Farfar & Kis, Faster Tove har været på forlænget weekend, biftur sammen med Steen og Ina (vi så Shrek d. 3) med efterfølgende hyggedinner hos os. De har fået en ny schæferhvalp – Elli hedder den. Den er 12 uger og godt nok meget sød. Ud over den, har de Bjørk og Hergo. Endvidere har ham, der pt. sidder i den stilling, som Finn skal overtage, været på besøg og blev bomberderet med spørgsmål. Jeg tror, vi snakkede i 4 timer, men der er også mange ting, der skal ordnes og falde på plads. Vores hus er i øvrigt blevet lejet ud. Det er nu dejligt :-)

Laboratoriearbejdet skrider fremad inde på RUC. Finn får udfyldt diverse USA-relaterede papirer og gjort kælder i stand. I dag er han lige rejst til Lissabon til et seminar for Forvarets udstationerede regnskabsførerer. Freya går til dans og Marc har været i skakklubben for at se, om det er noget for ham.

1 comment 17 september, 2007

Til bryllup i Tersløse Kirke

dorthe-og-jan-4.jpg

Så blev det Jan og Dorthes tur til at blive smedet sammen. Sjældent har vi set Jan så lykkelig :-) Det var en meget stolt brudgom, der førte sin brud ud af kirken. Jan er Finns gamle kammerat fra Korsør og de har endvidere sejlet sammen i Søværnet i en årrække tilbage i 90´erne. Jan forlod Søværnet for en 7-8 år siden, men arbejder fortsat med skibsmontering. Først var vi inviteret til reception i telt i haven (de bor i Dianalund) og siden til en rigtig dejlig bryllupsmiddag i det lokale forsamlingshus. En rigtig hyggelig aften med god stemning, rørende taler, rare mennesker og musik.

dorthe-og-jan-2.jpgdorthe-og-jan-5.jpgdorthe-og-jan.jpg

BedsteLise var blevet hidkaldt fra Valby for at passe Marc og Freya imens. Så også her blev der hygget i lange baner. Lise kom allerede fredag eftermiddag, så Finn og jeg også havde tid til at få snakket lidt med hende.

Add comment 9 september, 2007

Et nyt husdyr

dsc01431.jpg

Forleden dag var Freya og Marc sammen med Torben – vores nabo – på en redningsaktion. Henne ved siden af nr. 22 er de ved at grave ny kloak og i hullet var faldet et pindsvin. Det blev samlet op og sat ned i bunden af vores have. Det var lidt forkommen, men vi tror dog, det vil klare sig.

Fredag aften var vi til surpice party hos Maria, der netop er færdiguddannet som lægesekretær. Det var en rigtig hyggelig aften i gode venners selskab :-)

Ps. Tjek lige wx´en fra Norfolk – en uge med fuld sol og 25C

6-døgnsudsigt

Add comment 2 september, 2007


Hvem er vi?

Familien Zimmer består af Marc 10 år, Freya 7 år, Finn Lorentzen Zimmer 46 år og Louise Aastrup Zimmer 36 år. Vi har været udstationeret ved Grønlands Kommando fra 2005 til 2007. Fra januar 2008 er vi flyttet til USA, hvor Finn nu er "Paymaster" i Norfolk, VA. Louise er blogredaktør og arbejder som Research Associate på et forskningsprojekt i biogeokemi på Old Dominion University i Norfolk. Marc går i 5. klasse og Freya i 1. klasse på den lokale skole.

WX VA Beach

Nye indlæg

1356

Arkiver

 

september 2007
m ti o to f l s
« aug   okt »
 12
3456789
10111213141516
17181920212223
24252627282930