En traumatisk historie om en støvsuger

Vi har sat vores gode, gamle Nilfisk støvsuger i magasin i Danmark, da vi som jo bekendt bruger 110V her i USA. Derfor skulle der invisteres i en ny støvsuger. Amerikanerne har sådan nogle åndsvage nogle, hvor man slæber rundt med støvsugerposen på stangen – og sådan én skulle vi i hvert fald ikke have! Jeg undersøger markedet for “canister-støvsugere” og finder en Elextrolux på nettet, hvor jeg kan spare $50 + en masse ekstra udstyr som filtre etc. følger med. Den bliver bestilt 17. januar og kort efter er pengene trukket på kontoen. En uge senere modtager jeg en mail, hvori der står at de ekstra støvsugerposer er i restordre, men der går nok en 10 dage. OK. Er lige flyttet ind – her er ret beskidt. Låner en støvsuger af en af de andre danskere og venter ellers. Rykker for støvsugeren og får nu at vide, at billing address ikke er den samme som leveringsadresse. OK – min fejl – jeg har brugt mit danske VISA-kort og har ikke lige tænkt over det. Papirer bliver udfyldt med korrekte adresser og nu måtte den da snart komme. Der sker ingenting. Til sidst måtte jeg pusse min lokale “gorilla” på. Det er vores danske “sponsor-Mor” Pernille. Hun er rimelig hård forretningskvinde og er ikke til at bide skeer med. Efter modtagelse af al mailkorrespondance ringer hun op. Her viser det sig, at støvsugeren ikke engang er hjemme og at den måske kommer d. 4. marts!! Det stod da der ligesom ikke noget om i mails´ne!! Endvidere er der fortsat problemer med at de ikke har modtaget en underskrift på fax til VISA-kortet, men de havde jo selv skrevet at det blot kunne mailes ind – og egentlig så havde de jo trukket pengene allerede i januar. Summer summerarum Pernille canceler ordren og pengene er kommet retur.

Så i går aftes kørte vi ned i den lokale SEARS for at købe vidunderet – som så selvfølgelig ikke var på lager….. men vi kunne køre ned i en anden SEARS, der ikke lå så langt væk (i følge ekspedienten). Derefter kommer vi en en længere køretur og vi aner ærligtalt ikke, hvor vi har været henne – et eller andet sted i Chesapeake – men nu står støvsuger her, har kostet en masse besvær og var endda dyrere nu i butikken end i januar. Hm, hvad kan man lære ad det? Hvis du virkelig har brug for det, så køb det med det samme!!!!

Springbreak

 

De sidste par aftener har vi haft travlt med at planlægge vores ferie til Florida i springbreak (sidste uge i marts). Vi kombinerer det med Finns tjenestestedsbesøg i Tampa og har booket os ind på et hotel i Clear Water, der ligger ud til den Mexicankse Golf. Så vi skal rigtig på badeferie og se, hvad Florida har at tilbyde. Der er 800 miles (1300km) derned over North and South Carolina og Georgia, så det bliver en lang køretur med en overnatning undervejs.

På vej hjem har vi booket et par overnatninger her - for man kan da ikke besøge Florida, når man har børn, uden at skulle et smut forbi…..

Marc og Freya 

Vi er til tider lidt i tvivl om, vi egentlig har Freya med eller ej, for den ene dag hedder hun Sofie. Den næste Pip, Christian, Marie, Fridolf, Stjerneskud-Ballet-danserina osv. Marc er rigtig glad for skolen og har nogle meget søde klassekammerater, der hjælper ham og inddrager ham i klassens hverdag og trivsel. Vi knokler på med lektierne og oversætter engelsk i lange baner. Med lidt hjælp har han oversat en bog om Columbus´ rejser til Amerika. Det danske holdes også ved lige. Vi har en stak danske børnebøger med, som han skal læse i (selv om han hellere vil læse Anders And). Løbetræningen går det også fint med. Han har rundet de 16 mil af marathon distancen (26.2 mil) og skal mødes med sit skoleløbehold på lørdag. Den 15. marts går det jo løs med The final mile til Shamrock Marathon Festival, der holdes ude ved Ocean Front (Finn skal løbe ½ marathon om søndagen).

Finn styrer regnskaberne i Det danske Element og jeg finpudser speciale. Jeg har i øvrigt forsøgt at indsætte en weatherbug (blå kasse øverst til højre), der viser vejret her i VA Beach, men den er vist ikke hel kompatibel med wordpress. Men hvis I klikker på den, så kan I se det

Huset

Her er en beskrivelse af vores lille rønne (390m2). Vi har en stue med pejs – gas vel at mærke – og udgang til stor terrasse i haven (hvor der også er gasudtag til grill).

Et stort køkken med med to ovne, fem gasblus og hvor microbølgeovnen pænt fortæller “your food is ready”. Køleskab med isterningmaskine og vandfilter, da vandet i hanerne er meget chloret. Udgang til en screened-in porch (en porch (overdækket terrasse) er et must i Virginia og i mange år derhjemme, har jeg ævlet om, jeg gerne ville have en porch engang ).

Derud over tredobbelt garage, hall, kontor, gæsteværelse, bad &toilet, samt en spisestue som vi nu mest bruger til at tørre tøj i.

Oven på har ungerne hvert et stort værelse, der er forbundet med et bad og toilet. Jeg tror, værelserne er tre gange større end hjemme i vores 50´er hus. Så er det et rum som vi pt. bruger som dansk tv-stue med playstation, video og DVD. Her er der også bad & toilet til. Soveværelse på størrelse med vores stue derhjemme (inkl. gaspejs) + kæmpe badeværelse med spa og to mega walk-in closets. Som I kan se, så kan vi lige være her Vi er glade for huset og nyder at være her.

Som vi havde lovet ungerne, så har de fået en trampolin – og de ansigter siger vist alt

 Og til sidst lige et billede af en dum hund, der har gemt sig i min trøje…..

Virginia Aquarium

Denne weekend er en slags mini-vinterferie med fri mandag, da der er President Day. Vi havde overvejet at køre på en længere tur, men besluttede at blive her i VA Beach. Vi er efterhånden faldet på plads i huset og trængte til at slappe af og bare være i området. I går var vi en tur i Virginia Aquarium and Marine Science Center, som specielt jeg havde glædet mig til at se. Det er et besøg værd, men umiddelbart var både Finn og jeg lidt skuffede. Havde forventet lidt flere og større akvarier, men ungerne hyggede sig og syntes det var spændende. Vi har købt et årskort dertil, så vi skal derud igen. Der er bla. et større udendørsområde, der bliver spændende at se, når foråret kommer. Vi var også inde og se en IMAX 3D film om hvaler. Det var meget sjovt – man kunne nærmest “røre” ved dem.

I dag søndag har ungerne haft en playdate. Finn har rodet i haven sammen med Jenny og jeg har skrevet speciale. Er nu igang med diskussionen, så der er snart ved at være en ende på det

Lovre, lovre, lovre – se mig nu – jeg er så sød….

Hjælp – 1 cm sne

Sne i haven?

I morges vågnede vi op til et snedækket landskab – 1 cm hvidt pulver lå derude. Solen halv-skinnede og i det store hele lignede det en bedre dansk vinterdag. Men panik, panik. Uha, nej. Det vejr, kan man ikke færdes i. Breaking news på diverse TV-kanaler. Med vanlig amerikansk grunddighed bliver skolen bliver udsat to timer. Det vil sige hele set-uppet rykkes to timer frem. Skolebus og det hele. Jeg var målløs: for 1 cm sne!!!!! Nå, men Marc kom da i skole med bussen kl. 10.

Nabokonen

I går var Jenny ude i løbegården og lige pludselig gik den helt amok i bjæfferi. Jeg løsrev mig fra specialet og gik hen og kikkede. Ganske rigtigt. En intruder gik i baghaven. Jeg gik ud og hilste på. Det var nabokonen fra et af husene bagved. De havde lige været i Florida i tre uger. Det var derfor, vi ikke havde set hende. Det var en ældre dame med paryk af mørkebrunt hår sat i sirlige bølger og knald-pink læbestift!! Mrs. Ellen hedder hun. Hvad jeg kan regne ud på hendes livshistorie – hun kunne værlig godt lige at snakke – måtte hun være over 80 år, da hun havde fået børn under 2. verdenskrig. Ja, det er noget af et neighbourhood vi bor i

USS Wisconsin

Vi var i dag en tur i Norfolk Down Town for at se lidt af området, som vi bor i. Vi havde Marcs kammerat Jonas med. Vi var en tur inde og se det forhenværende battleship USS Wisconsin, som nu er museumsskib. Det blev bygget i 1943 og indgik i den amerikanske flåde i 1944 frem til 1991. Da Finn var i Golfen med Olfert Fischer i 1990 lå de på siden af USS Wisconsin, der er noget af en kæmpe i forhold til de danske fregatter. Vi mødte en gammel knark ombord, der havde sejlet med USS Wisconsin som radargast. I 1948 lå de til kaj ved Langelinie – ja, han kunne skam godt huske København med Den lille Havfrue og Tivoligarden.

 Gulvtæppet

Selv om den danske kultur har adapteret en del fra den amerikanske, undres vi fortsat gang på gang. Der er ikke noget at sige til, at man snakker om ”kulturchok”. Det er bare anderledes. Vi har været på udkik efter et sisal gulvtæppe til vores “screened-in porch”. Forleden kørte vi ud til et bedre møbelhus. Vi kommer ind i noget af en rodebutik med gulvtæpper en masse og lidt skrammelmøbler til den anden side. Nå, vi giver det en chance og går ned gennem butikken og drejer rundt om en skillevæg, hvorefter et møbel-mekka åbenbarer sig: der er springvand, møbelgrupper uden ende og vi går rundt i det ene møbellandskab efter det andet (der er ikke mange nødudgange – ej hellere skilte mod sådanne – det var aldrig gået i DK). Til sidst kommer vi tilbage og kikker så lidt gulvtæpper. Efter omregning til meter-systemet beslutter vi os for et. Vi bliver pænt ledt med hen til et bord, skal sætte os ned og papirerne bliver udfyldt og betalt. Derefter får vi besked på at gå hele vejen ind gennem butikken igen til Business Office (der ligger allerlængst væk), for at bestille nogle til at komme og tage gulvtæppet ned og pakke det sammen. Det vil sige, det hele skal tastes ind igen! Her får vi udleveret en trådløs dims, der så bibber, når gulvtæppet er klart til at blive afhentet i Customer Service (som ligger udenfor)……

Hjem kom vi med gulvtæppe, hvilket Jenny syntes skulle indvies med det samme! Der var ikke gået 2 minutter førend hun tissede på det….. Dumme hund!

Muffins with Mommy

Som et socialt arrangement på Marc´s skole var jeg i dag inviteret på “Muffins with Mommy” fra 7.30 til skolestart 8.15. Dvs. til et bjerg af bagels, frugt, kaffe, cacaomælk og som sagt muffins. Det var nu rigtig hyggeligt og jeg fik snakket med nogle af mødrene til de andre i klassen. Freya var også med og det var vist alletiders for et førskolebarn, at komme en tur med derhen. Et tilsvarende arrangement løber af stablen om efteråret, hvor det er “Dougnut with Dad” (så ingen kønsdiskriminering her).

Her i USA er man ikke i samme grad som i Danmark beskyttet mod diverse telefonopkald fra alle mulige teletingsfirmaer. I starten svarede vi jo pligtskyldigt på alle telefonopkald, men man er simpelthen nød til at sortere i dem, så nummerviseren benyttes flittigt. Jeg har også fundet en side på internettet, hvor man kan skrive sine erfaringer med diverse firmaer, og hvad jeg kan læse, er nogle af firmaerne ret emsige og bliver ved med at ringe. Vi har et firma, der ringer 2-3-4 gange om dagen og har gjort det flere dage i træk. Det er nu ret træls, men vi lader den bare ringe ud. Mon ikke de giver op på et tidspunkt? Jeg har også overvejet et tage telefonen og så bare snakke dansk.

Vejret har været skønt de sidste 5 dage. I går havde vi 27C, som dog var ret usædvanligt for årstiden. Da Finn kom hjem fra arbejde, blev jernhestene kørt frem og vi var på en 8 km tur rundt i kvarteret alle fire. Her er rigtig mange småveje, et par stier og udsigt til “inletten” (i stil med et nor, som i Korsør) mange steder.

Ps. Udbryderkongen har fundet det svageste led i hegnet og fjumrede glad rundt på græsplænen foran huset, da jeg i går var gået ned for at hente Marc ved skolebussen. Det var det eneste sted, hvor Finn ikke havde gravet hegnet ned i jorden – der kunne den lige møve sig under.

4. februar

…og 22C. Herligt. I går var vi en tur på stranden ved Cheasapeake Bay.

Vi er i øvrigt ikke færdige med at bokse med amerikanske myndigheder og selskaber. Nu er der noget galt med vores fjernsynsforbindelse (vi har ikke fået det, vi troede vi havde bestilt) og vi må ikke sætte nummerplader på Sebringen, da Department of Motor Vehicles har et udestående med Volvoen for en skat, som vi bliver fritaget for, da Finn er i NATO. Men da de rigtige papirer ikke farer, hvor de skal, må vi altså ikke skifte prøvepladerne (der udløber i morgen) med de rigtige. Ja, ja.

Vi har efterhånden fået hils på vores naboer, der er vældig flinke. I går kom et hold med vin og hjemmebagte cookies.

Ellers alt vel herover på den anden side af Andedammen

Blackthorne Court

Den sidste uges tid er gået med at falde på plads i huset. Det skrider stille og rolig fremad og de sidste kasser er ved at være tømte. Det går godt med Marc og Freya. De “samler” nogle nye engelse ord op hver dag. De er galde for skole og preeschool. Marc er begyndt og køre med skolebussen – mere amerikansk kan det vist ikke blive…..

Jenny vokser og er fræk. Forleden lå den og bed i de indiske gardiner og Finn skældte den ud, hvorefter Freya siger: “Den kan altså ikke forstå, hvad du siger Far, selv om den har sådan nogle store ører”. For det meste er den nu rigtig sød, selv om vi har været ret trætte af, at den hele tiden brød ud af sin nat-indhegning, da den havde dårlig mave efter vaccinationer i tirsdags. Nå, men den har det godt igen. Finn er også blevet færdig med hegnet til den lille løbegård – og det er også gravet ned i jorden – så nu må vi se, om den bliver inde…..

Så ud over, at kloarken var stoppet forleden (så er det godt, man bare skal ringe efter sin Landlord), så er der ikke sket så meget. Hverdagen er ved at sænke sig og der er kommet lidt ro og begyndende rutine igen. Vi var advarede om, at den første tid ville være meget hektisk, og det kan vi kun nikke bekræftende til. Her til aften er det første gang i 1½ måned, at hjemmebageriet er startet op igen. Så vi skal have en dejlig hjemme-kokkereret pizza