Florida

Det var været en rigtig dejlig ferie i Florida og vi skal hel klart tilbage igen. Florida har masser at byde på. Både ud og hjem havde vi en overnatning, da der er ca. 900 mil (1400 km) hver vej. Vi var 5 dage i Clearwater Beach og 2 tage i Orlando, DisneyWorld. På vej hjem kørte vi omkring Daytona Beach på Østkysten. Volvoen (XC 90) har bestået sin prøve, levede til fulde op til sit navn og er en god feriebil. Ind med bagage, unger og køletaksen og så rullede vi på Interstaten og sydpå.

Da vi ankom til Clearwater Beach lørdag (22.3) eftermiddag stod det ned i stænger og regntøj var ikke dét vi havde pakket mest af – som i overhoved ikke. Heldigvis var det kun lørdag det regnede, så kortærmede T-shirts, shorts og badetøj blev flittigt benyttet. Men solen er hård og ubarmhjertig. Var der et enkelt lille sted, der ikke lige var kommet solcreme på, fik man reddet sig en skoldning. Vi boede på et ganske udemærket hotel med pool og egen lille strand. Værelset havde lige hvad vi havde brug for og tilvalget af havudsigt var alle pengene værd.

Solnedgang over den Mexicanske Golf

Clearwater Beach er meget turistet + mange lokale fra Tampa tager på stranden der. Men med sol, 27C og feriestemning er det svært ikke at være i godt humør, så vi nød strandlivet i fulde drag. Mandag var Finn på tjenestestedsbesøg i hos de danske militærefolk i Tampa. De anbefalede bl.a. en tur i Honeymoon Island State Park lidt nord for Clearwater. Vi så ynglende rovfugle, kaktus i blomst og advarsel mod slanger – så dog ikke nogle. Der var godt nok meget varmt inde mellem træerne/palmerne og ved indkørslen stod der også at brandfaren denne dag “var moderat”. Flere steder kunne man se, at træerne var afsvedne efter brand. Nogle økosystemer er simpelthen baserede på at skoven skal brændes af ind imellem før end de nye frø vil spire. Det var en meget andeledes natur end i vores “lokale” First Landing State Park her i VA Beach.

En aften, hvor vi lå og stenende til lidt fjerner, hørte vi et ordentligt bulder. Vi kikkede lige på hinanden, men slog det så hen. Dagen efter læste vi i avisen, at det var rumfærgen Endevour, der var kommet ned gennem atmosfæren lige syd for Tampa Bay og det var den, vi havde hørt.

Freya løber en tur på Daytona Beach, Østkysten af Florida

I kø på vej hjem i Georgia

Strandliv

Jeg plejer generelt at sige, at der er ikke noget, der slår en god dansk sommerdag, men der var godt nok dejligt i Florida. Sol, strand, pool og palmer. Lige noget for en solhungrende skandinav.

En strand-skrubbe

Ah, det er lige til at holde til

Udsigt fra værleset

Finn strækker ud efter en morgen-løbetur

Hillsborough River

 

Finn havde fået anbefalet en kanotur på Hillsborough River af de danske udstationerede militærfolk i Tampa. Så afsted gennem Tampa´s uudholdelige trafik (der er godt nok meget trafik) til Hillsborough Statepark, hvor der var et kanoudlejningsfirma. Vi havde en rigtig dejlig tur ned ad floden. Vi så bl.a. mange skildpadder, aligatorer (der var godt nok nogle store nogle (2½ m)), ibis, hejrer og et væld af andre fugle. Ca. 2½ time padlede vi derned ad, hvorefter vi blev samlet op og kørt tilbage til bilen. Læs mere her Canoe escape.

en stor fætter

Disney World

Torsdag eftermiddag ankom vi til Disney World. I sandhed en verden for sig og skal man se lidt kynisk på det, er det en særdeles velsmurt pengemaskine. Men når man så først har lagt sine penge (5000 kr. for to overnatninger og en dag i Magic Kingdom), så må man også indrømme, at “det fungerede bare”. Lige fra resortet og mad til transport og underholdning for hele familien. Jeg havde meldt os i en “dinning plan”, således at al mad, drikkevarer, is mm. var betalt, så det var bare at vise sit entre-kort (der også var nøglekort til både værelse og bilport og sågar kunne bruges som creditcard). Kl. 8 fredag morgen var vi klar til en dag i Magic Kingdom og kom først hjem kl. 21 om aftenen. Vi var heldige sådan lidt tilfældigt at få udleveret et såkaldt “Dream Fast pass”. Dvs. at vi ved mange af de attraktive forlystelser kunne springe køen over og komme ind foran. Så vi fik prøvet en masse, som der ellers stod 500 mennekser i kø til. Springbreak er højsæson og der var måske 20.000 mennesker i parken denne fredag, men det føltes ikke så slemt. Kun støjniveauet var højt. Af højdepunkter skal nævnes en 3D tegnefilm med diverse effekter (vind, vand og dufte), paraden med alle Disney figurerne og vores middag (som jeg havde booket på forhånd), hvor Chip & Chap, Pluto, Fedtmule og Minnie Mouse gik rundt mellem bordene.

 

Resortet

Godnat

Ferieklar

Så skal der pakkes. Jeg har lige fundet en hjemmeside, der viser live billeder af stranden ved Clearwater. Se med her. Det ser ikke værst ud Vi skal bo et eller andet sted på Gulfview Bouldevard. Men ferietid betyder også, at computeren ikke skal med. Selv om det bliver svært, og jeg skal passe på ikke at få abstinenser, så bliver bloggen først opdateret, når vi kommer hjem igen. Til gengæld lover jeg, at der kommer en masse billeder Jeg fik lige at vide i går at vores blog lå på anden pladsen over de hurtigstvoksende wordpressblogs i Danmark. En stor tak til alle jer, der læser med

Social Security Number

Så lykkedes det endeligt at komme ned og få søgt om et social security nummer. Jeg har fået arbejdstilladelse, så det var blot en sidste formular, der skulle udfyldes og afleveres. Endnu engang var stor tålmodighed nødvendigt. En times ventetid for tre minutters ekspedition. Jeg fortrød flere gange, at jeg ikke lige var smuttet i boghandleren først for at købe en bog af Jon Krakauer om bjergbestigning af K2. Jeg har lige læst “Into the Wild” også af Jon Krakauer om en autentisk beretning om en ung mand, der drager på tur ud i Alaskas ødemark – og ikke kommer levende ud. Beretningen er blevet filmatiseret fornylig og vi har købt filmen. Men den lød så spændende, og da jeg før har læst en bog af J. K. om ulykken på Mt. Everest i 1996, hvor han også selv besteg bjerget, ville jeg læse bogen først. Nu skal Finn så lige også have læst den, førend vi kan se filmen!

Kloakhistorien 3. kapitel

Her er problemet så:

Det var ikke springler-slangerne, der var skudt igennem kloakrøret, men en støttepind til en busk! Et flot lige cut ned gennem røret! Men nu skulle det være ordnet, så det håber vi så….

God påske til jer alle. Freya har brugt en del tid på, at spekulere over, om mon Påskeharen kan finde til USA. Jeg har prøvet at foreslå, om der måske kunne være en amerikansk påskehare, men hun mener, at den flyver herover i flyvemaskine

Børn og hund

Jenny blev “fixed” (steriliseret) i mandags. Dvs. det er slut med strandture, tumle, hoppe etc. de næste 14 dage. Det er nu lidt svært at forklare den lille hund. Hun er en meget dårlig patient og farer rundt, som om ingenting var hændt. Hun er nu rimelig god til at lade såret være, så hun har kun kraven på, når hun er alene. Ellers har jeg syet en smart forbinding lige til at spænde rundt om maven med velcro (måske, jeg skal tage patent? ). Den skal hun have på til hundetræning i aften, for hun skal da ikke rende rundt med den fjollede krave foran de andre hunde – man har vel sin stolthed…!!

Nr. 2 patient i huset er Marc. Han har vist fået en “mave-bug”. Vi var en overgang bekymrede for, om det var blindtarmen, da han havde voldsomme smerter fra højre side af maven, der kom igen. Så vi fik endnu engang stiftet bekendskab med det amerikanste sundhedsssystem (vi har aldrig haft så syge børn, som herovre. Først ligger den ene, så den anden, hvis endda ikke på samme tid). Denne gang det militære hospitalssystem og nu er vi jo heldigvis registreret de rigtige steder alle sammen. De var utrolig søde og Marc fik god behandling. Han er fortsat hjemme fra skole og ligger i sin seng og er i bedring.

Freya er også blevet sig selv igen. Hun har i en længere periode været hængemule og ikke glad for børnehaven. Hun er bl.a. hæmmet af sproget. Vi talte en del med pædagogerne og blev enige om, at “knytte” hende mere et andet barn – Bryce – som var den eneste, som hun rigtig var tryg ved. Og det ser ud til at have hjulpet. Der ud over skal hun tilmeldes en summer school i engelsk på vores lokale skole, så hun kan få en god start i kindergarden efter sommerferien.

Shamrock Maraton festival

I denne weekend har der været Shamrock Maraton fesival ude ved Ocean Front langs Atlanterhavskysten. Marc fik fuldført sin maraton i går med Final mile, der skulle løbes sammen med løbeteamet fra skolen. De første 25.2 mil (ca. 40 ½ km) har han løbet enten sammen med Finn, i skolen eller til træningsdage.

Her til morgen var Finn så afsted og gennemførte ½ maraton i rekordtid på 1.37.23 Det var meningen vi alle sammen skulle have været med derude, men da Finn skulle løbe kl. 7 (!!!!), skulle vi afsted kl. 05.30. Med en vejrudsigt, der lovede regn og blæst syntes jeg ikke, at det ville være så sjovt at stå der med ungerne og vente…..

I aftes så vi den Oskar-belønnede film “No country for old men”. Man kan godt forstå, at den blev valgt til årets bedste film, men uha, hvor er han skummel – ham skurken! En film, der er værd at se.

Freya synes, det hele larmer

Far og søn

Dagens billede

Finns fødselsdag blev fejret med lidt god mad og hygge. Vi var også på en cykeltur i det gode vejr, da vi skulle hente Marcs løbenummer til Final mile i morgen lørdag. Vi fandt også ud af, at en amerikansk størrelse large er væsentlig større end en dansk str. large, da jge havde købt et par shorts til Finn, som han kunne være i to gange

Amerikanske lægeregninger

Som udsendt ved NATO er vi dækket ind under den amerikanske, militære sygeforsikring (TRICARE) for ambulante konsultationer. Dvs. det troede vi, vi var. Freyas albue gik af led i slutningen af januar, hvorefter vi tog på den lokale skadestue og angav, at vi var under TRICARE og så skulle der så ikke være mere i det. Omkring 20. februar får vi brev fra TRICARE, at de ikke vil dække udgiften på $497(!!!!!) for at sætte hendes albue på plads. Vi finder ud af to fejl: dels har vi i al hurlumhejet i opstarten overset, at også børnene skulle meldes til på det militære personelkontor, så det er kun Finn og jeg, der er registrerede. Dels er Finn “stocked in the system”, så ingen af os er berettiget til TRICARE. For at få sagen ud af verden, betaler vi selv de $497 (som senere kan bliver refunderet via speciel sygeforsikring, som det anbefales alle at tegne ved udsendelse – dækker bl.a. eventuelle sygehusophold) og så skulle alt være i sin skønneste orden. Finn får børnene registreret på personelkontoret og beder udtrykkeligt om, at det skal være fra samme dag, som jeg blev registreret i starten af januar og vi er nu alle kommet på “rette hylde i systemet”. I tirsdags modtager vi så endnu en regning på $230 for Freyas arm. Hvad er nu det? Vi har jo betalt en gang. Jeg tager på det lokale TRICARE-kontor for at få reddet trådene ud. Det viser sig så, at den første regning var for at “benytte skadestuens lokaliteter”. Den nye regning er for lægens arbejde!! Hold da K*** Og tilmed, så er børnene først blevt registreret pr. 25. februar i TRICARE. Dvs, vi er ikke berettigede til at få regningen dækket, da Freya var på hospitalet d. 27. januar. Ja, ja. Her står vi så. Vi har ikke helt besluttet om Finn skal tage kampen op med personelkontoret eller om vi “bare” skal betale endnu en gang. Ydermere kan vi risikere at der kommer flere regninger fra andre personelgrupper på hospitalet. Heldigvis fik hun ikke taget røntgenbilleder – så havde vi helt sikkert også fået en regning derfra. Det kan godt være, vi betaler meget i skat i DK, men til gengæld skal man heller ikke hoste op med 3200kr for en albue, der er gået af led.

Kloakhistorien

I dag blev kloaken gennemfotograferet – og fejlen er lokaliseret. I januar 2007 fik vores landlords lagt et springleranlæg i græsplænen. Jeg ved ikke helt, hvorvidt dette blev “skudt” eller gravet i jorden, men i hvertfald, så går springlersystemets rørføring i g e n n e m kloakrøret!! Så ikke nok med at røret clocker til med, hvad der nu kommer ud gennem en kloak, så er også jord med til at blokere gennemstrømningen.

Her til sidst: vi har haft 21C i haven i dag, så jeg vil lige slutte af med nogle dejlige forårsbilleder

Specialet

Nu mangler jeg kun at skrive konklusion og abstract . Så om få dage bliver specialet sendt til vejlederne på RUC. Det er nu dejligt, men også lidt mærkeligt, når jeg nu har arbejdet så lang tid med det. Fra forsøgsopstart i Grønnedal i sommeren 2006 med dykkere, bådfører og hjælpere som Line og Mette til at måle og skære muslinger op, over frysetørrede, knuste muslinger (der har en hel speciel lugt – ikke rådnet eller af skaldyr, men nærmere en brændt, varm lugt) til syreopløsninger og 100 vis af timer foran computeren. Den endelige aflevering bliver nok i starten af april og så venter den mundtlige eksamen forude i maj eller juni. Her er en række stemingsbilleder fra projektet:

Muslinger måles og sorteres før de genudlægges

Kan de mon finde nettene med muslinger igen?

Fuld fart frem på Kuseq´en (skibet). Kugnait i baggrunden

Dyrebare, frosne muslinger transporteres hjem til Danmark