Archive for april 2008
Tornado watch


Add comment 29 april, 2008
Seagull sprint
I dag har Marc og Freya løbet Thoroughgood Elementary Seagull 1 mile sprint. Finn løb sammen med Freya og i følge hende selv, klarede hun det rigtig godt (selv om de dog vidst gik det meste af vejen…). Marc løb på ca. 8.30 min. Rigtig amerikansk startede det med den amerikanske nationalsang med hånden på hjertet, skolens flag og det amerikanske flag. Ja, patriotismen flaskes de op med.
Super-løberen
Ugen har stået på strandture, shopping, eksamenslæsning, rodet i haven og i går fik vi sagt farvel til Tove. I fredags var vi alle inviteret på BBQ hos Bill og Joyce sammen med nogle andre naboer. Det var vældig hyggeligt og sjovt at se de forskellige skikke. Bl.a. holder de anderledes på kniv og gaffel og i det hele taget skærer de al deres mad ud – ligesom til børn – og spiser det med gaflen i højre hånd. Der var ikke som sådan dækket op. Der var høflig selvbetjening i køkkenet med salat, ovnkartofler og “cornpudding” og så kunne vi ellers sætte os, hvor vi ville. I det hele taget var det meget uformelt – måske vi kunne lære noget af det? Omkring kl. 21 var der opbrud. Også da vi havde Bill og Joyce på middag her for to uger siden, gik de hjem ved 21-tiden. Så vi gik også pænt hjem og fortsatte festen ude på vores terrasse.
Tove på tur i naboens corvette – er den ikke bare flot??
Uha – tør jeg nu??? Sikke en dyt
God rejse til Tove. Ferien er slut for nu
Vi har haft skønt vejr det meste af ugen med masser af sol og 25C, bortset fra i mandags, hvor vi fik 120mm!!!! regn (120 liter pr. kvadratmeter). I går aftes sad Finn og jeg ude på terrassen med lys i parasolen (den er altså genial) og tændte fakler i T-shirts indtil ved 22-tiden. Tænk, vi er kun i april.
Hygge på terrassen
Faster, Louise og Freya på Ocean Front
1 comment 27 april, 2008
Azaliafestival
Den danske flåde til paraden
De sidste par dage har stået i Azaliafestivallens tegn. I går med kroningen af den holandske dronning og hele følget af 26 NATO prinsesser (ja, jeg synes egentlig, det er noget pjat, men de går meget op i det herovre), modeshow med luncheon og i dag den store parade i Norfolk. Den var rigtig flot. Alle NATO-landene havde en flåde pyntet i nationale farver og temaer. I optoget var også motorcykler, vetaranbiler, high school orkestre med dansetrupper, tattoo-bands, corvette-klubben etc. På den danske flåde var alle de danske børn klædt i røde og hvide farver sammen med den danske prinsesse – Trine – hendes kavalér og en “student diplomat”, som er en amerikansk high school elev. Han var blevet undervist af en af de militære danskere om Danmark og NATO, som han derefter skulle skrive en opgave om. I parken tæt på havnen havde alle landene en bod med flag, smagsprøver på specialiteter, turistbrochurer etc. Og omme bag den danske bod var der hygge for danskere. En rigtig hyggelig dag med sol, halvskyet og 30C.
Kroningen af den hollandske dronning og prinsesser i Botanisk Have
De danske tøser til kroning
Lækkert frokostbord til luncheon
Marc på den danske flåde klar til afgang
Paraden
Dansetrup
Islands flåde
Tattoo-band
Norges vikingeskib
Sceptret præsenteres
Hollands flåde med Azalia Dronning LV
Den danske bod
Prinsesse Trine med “mænderne”
Add comment 19 april, 2008
Cocktailparty
Hr og Fru Z klar til cocktailparty
I anledning af Azalia-ugen, hvor Holland jo i år er æresnation, ligger der et hollandsk krigsskib (HNLMS Amsterdam) inde i civilhavnen i Norfolk. Her til aften var vi inviteret til cocktailparty ombord. Vi blev hentet af Finns chef med frue i deres V8 Cadilac. Den kan godt nok køre, den bil…. Efter vi var gået ombord blev vi høfligt, personligt ekskorteret til helodækket, hvor der var rigget op med solsejl, bar og orkester. Messegaster gik rundt med bakker med pindemadder og kølige drikke. Uniformer i lange baner fra alle NATO-landene og vi fik tilmed hilst på selveste General Mattis, der er chef for hele hovedkvarteret (CH SACT), 4-stjernet amerikansk general (så når man ikke højere karrieremæssigt i fredstid) med 10 cm “sildesalat” (ordensbånd). Vejret var perfekt: sol og 22C.
Faster passede ungerne imens og havde bagt hveder til vi kom hjem. De smagte skønt
Varme hveder uhmm…
Specialeaflevering del 3
Det er altid godt at kunne ringe til en ven. Min Fars grafiker-ven Vagn, som jeg kan huske fra min barndom, insisterede på at jeg skulle sende ham en pdf-fil med specialet, sådan som det skulle se ud. Så ville han rette formateringen i word til, således at han kunne generere en pdf-fil, som indeholdte alle fonte mm, så trykkeriet kunne trykke den. For at gøre historien kort, så lykkedes det, specialet er trykt, afleveret
og jeg har tilmeldt mig eksamen.
Finn og Freya
Gode venner
Add comment 17 april, 2008
Flagceremoni
I dag starter den 55. Azalia-festival, hvor samarbejdet mellem NATO og byen Norfolk fejres. Hvert år er der en bestemt NATO-nation, som bliver hædret og i år er det Holland, der er “æresnation”. De skal bl.a. stille med en Azalia-dronning, der krones på fredag, og alle de andre NATO-lande stiller med en Azalia-prinsesse. Der ligger hollandske krigsskibe i havnen og der var bl.a. en tale af en hollandsk minister. I løbet af ugen er der diverse arrangementer, der løber af stablen. Festivallen blev skudt igang med en flagceremoni i NATO hovedkvarteret og Finn skulle bære Dannebrog sammen med Per (ja, der var ikke et øje tørt).
Dannebrog til tops
Flag og hornmusik i lange baner
De stolte soldater klar til at hejse Dannebrog
1 comment 14 april, 2008
Finn´s nye vidunder
Det måtte jo ske!! Vi har fået en grill. En meget stor gasgrill (man er vel i USA) med site burner og det hele. Den blev indviet i går sammen med vores naboer Joyce og Bill, der blev inviteret på dansk grillmad: gode bøffer, pølser, The Kartoffelwomans kartoffelsalat (alias Toves), grøn salat og hjemmebagt brød. Temperaturen var 25C, så det var lige til at holde til
Da mørket faldt på blev lyset tændt i parasolen – ja, sådan én har vi også – en parasol med diodelys (der dog ikke blinker)
Williamsburg
I dag har vi været kulturelle og kørte en tur til Colonial Williamsburg. En slags “Den gamle by i Århus” – bare “lidt” større med levende værksteder, kustoder i dragter a la 1780 etc. Interessant at se, hvordan huse så ud og hvilke håndværk, de kunne dengang. Se mere her. Vi var bl.a. inde og se en sølvsmed, grovsmed og sadelmager arbejde. Lige da vi kom gik der et optog med føljter og trommer ned gennem hovedgaden og bagefter en masse folk i dragter. Vi synes, det så vældig festlig ud, men ved nærmere eftersyn, var det en flok Amish people med kyser, i lange dragter og Nike-kondisko……
Marc, Freya og Louise
Gadebillede
Marc leger amerikansk borgerkrig.
Tove lærer at skrive med blæk og pen.
Faster og Marc til offentlig skue – så kan de lære det!
Specialeaflevering del 2
Det har vist sig umuligt at konvertere mit speciale til en korrekt pdf-fil, der kan læses af trykkeriet på RUC. Enten skrider sideskift, tabeller eller brøker eller der er manglende fonte. Både jeg selv, min vejleder, min Far og min Fars gamle kollega, der er grafiker, har bokset med det. Så nu er specialet blevet printet ud i farver og sendt med eksprespost ($65) hjem til Roskilde. Der var 5 stykker A4-papir tilbage, da jeg var færdig – pyhh, herovre bruger de “letter-format” - og to tomme blækpatroner. Så må trykkeriet få det på den gammeldags måde i hard copy. Postvæsnet har lovet, at det ankommer senest på onsdag. Tænk, i disse IT-tider, at det skal være så besværligt af “få lov til” at aflevere et dokument til tryk. Jeg har en stærk mistanke om, at det er Office 2007, som jeg har skrevet det i, der er en del af problemet. Fortsættelse følger.
Faster i Mors dyt
1 comment 12 april, 2008
Færøerne
50 mm regn, hvoraf det meste kom i weekenden
Ja, man skulle tro, vi var på Færøerne. Det har regnet konstant eller været tåget i 5 dage!!!! Det er helt uhørt i VA Beach og været det store samtaleemne – også i nyhederne. Først ved middagstid i dag har vi set solen igen. Der gik ikke mange splitsekunder førend vores feriebarn Tove fandt solvognen frem og ligger nu og slikker sol på terrassen.
Jeg er løbet ind i nogle tekniske vanskeligheder omkring on-line aflevering af specialet til trykkeriet på RUC. Det program vi har på computeren til at danne pdf-filer, mangler nogle såkaldte “fonte” (noget med skrifttyper, er jeg kommet frem til), således trykkeriet ikke kan behandle opgaven. Der arbejdes dog på sagen, så jeg håber meget på en løsning i morgen eller mandag. Fortsættelse følger.
Add comment 10 april, 2008
Hvem kender denne baby?
Eller hende her?
Hvad nu?
En biolog in spe
Hvis gættet i første forsøg, er der en kop kaffe på kanden, hvis turen går omkring VA Beach
Min Far har siddet og hygget sig med at scanne lysbilleder ind, som har har sendt herover på en CDrom.
2 comments 7 april, 2008
Faster Tove
Lørdag blev Jenny, Marc, Kalle (Kanin) alias Freya læsset ind i bilen og vi rullede mod Washingtons Internationale lufthavn Duells, hvor vi skulle hente Finns søster Tove. En tur på 4 timer hver vej. Tove er ikke så rejsevant, så vi havde lovet at hente hende der og vi havde en fin tur i Volvoen. Gensynsglæden var stor, selv om børnene var begyndt og tvivle på, om hun mon var med, for hvor havde vi ventet i laaaaang tid.
Se godt på nedenstående billede. Nu nøjes man ikke med at køre på ferie i autocampere. Nu kører man i en hel bus. For at kunne komme rundt, har man så en bil med, der er spændt bagefter bussen. I dette tilfælde også cykler bag på bilen. Vi så mange af dem på interstaten, da vi kørte til/fra Florida, men fik først knipset et billede af en i går.

Add comment 6 april, 2008



















































