Happy Mothers day
11 maj, 2008
Vi har lige haft besøg af samme frontsystem her til aften, som dræbte 20 mennesker i Oklahoma. Den lokale nyhedskanal kørte på fuld power med to meteorologer, der meget præcist og kompetent fulgte og fortalte om uvejret. Der var tornadovarsel lige syd for os i Elisabeth City i North Carolina og rapporter om hagl på størrelse med bordtennisbolde. Vi slap med heftige vindstød, torden og 40 mm vand på en time.
Jeg blev ellers vækket med morgenmad på sengen. Det var jo herligt. Freya havde fabrikeret en lille gave i børnehaven, som også blev pakket op – se billede. Hun kunne næsten ikke holde tæt og mente, den skulle åbnes allerede fredag. Som min kusine Kristina fra Svebølle skrev: Jeg er blevet forkælet med morgenmad på sengen, chokolade og så lige et fedt sæt tøj+sko. Mors dag er da slet ikke spor kommerciel set fra mit synspunkt…Derimod fars dag…tsk tsk. Vi har det nu godt – os tøser
I
Entry Filed under: USA. .


Trackback this post | Subscribe to the comments via RSS Feed