Til koncert i 35C varme

Ugen har stået på diverse projekter i hus og have. Vi har fået gjort gæsteværelset færdigt, så det nu er klar til at modtage sommergæster, købt reoler og fået ryddet og i garagen og ikke mindst, så har vi fået et ekstra køleskab, som er et must her i sommervarme Virginia til kolde øl og vand (for det er der jo ikke plads til i vores ellers ganske store amerikaner kølekab i køkkenet!!!). Der har også været tid til strandture og en tur i badeland. Ungerne er glade for deres summer school, de har startet svømmeundervisning igen og Jenny er avanceret til “Intermediate” klassen i hundetræning, selv om hun nu helt og aldeles havde glemt alt, hvad hun havde lært i “puppy class”. Fredag aften lagde vi hus til den lokale Happy Hour her på vejen. Ganske hyggeligt. Man skal selv medbringe drikkevarer og en delesnack, så det er ingen sag at lægge hus til.

Gary Allen

Lørdag aften var der en udendørskoncert på Naval Air Station Oceana – en af de fem baser, der er i området – med Gary Allen, som er en af USAs hotte country og rock stars. Kl. 19.30 var det fortsat 35C. Mod vest lå der et gråt røgslør fra skovbranden i Great Dismal Swamp på grænsen til North Carolina, der har varet siden 9. juni. Nogle gange, når vinden er i det rigtige (eller forkerte) hjørne, får vi røgen helt op i vores kvarter. Så er det ikke til at holde ud at være udenfor. Men heldigvis generede røgen ikke koncertpladsen. Der var opvarmningsband og rigtig amerikansk, så blev den amerikanske nationalsang sunget af en kvindelig solist inden hovednavnet gik på. Alle stod op med hånden på hjertet.

 

Fortsat ferie

Marc har fanget ildfluer. I baggrunden vores Sct. Hans bål Der blev også spillet Midsommersang i VA Beach

Efter en lidt kaotisk start er ungerne begyndt på ESL Summer School (English as Second Language) i den anden ende af byen. De bliver hentet med skolebus og det synes Freya jo er ret stort (selv om der er en times transport hver vej for knap tre timers undervisning). Nu går hun ikke i børnehave mere. Finn har ferie denne uge med, så vi får ordnet diverse projekter i huset. I eftermiddags kørte vi en tur i det lokale badeland på Little Creek Basen, der ligger 3 mil herfra. Solen bager ned og vi har 30C. Herligt.

Charlottesville

Der blev tid til en vandretur i Shenandoah Nationalpark

Fredag d. 20.6 rullede vi tilbage til Virginia mod Charlottesville. Vi kørte gennem Shenandoah Nationalpark og en tur ud på “Skyline Drive” – en 150 km lang vejstrækning med tilhørende vandrestier på højderyggen af Blue Ridge Mountains. I Charlottesville mødtes vi med Gretchen – en amerikaner, jeg har kendt siden min barndom (hendes mand var kollega til min Far), som vi havde et par hyggelige dage med

West Virginia

Germany Valley

West Virginia er en af USA´s fattigeste stater økonomisk set og ligger – ja, vest for Virginia. Til gengæld er den rig på træbeklædte bjerge. Vi havde booket fire overnatninger på den lille Navy base “Sugargrove”, der i store træk minder meget om Grønnedal: En lille NEX (Dalshoppen), Commisary (kostudsalget), Gallery, hvor man kunne købe morgenmad og frokost for en billig penge (Kostforplejningen) og Community Center. Her kunne vi købe aftensmad og der var også den lokale bar (Nokken). Alle kender alle og der var mange fritidstilbud: vaskeplads til bil incl. støvsuger, bowlinghal, legeplads, gymnastiksal også – her halter Grønnedal bagefter – en udendørs pool med tre (kvindelige) livreddere!!! Centersbane og hele tre græsbeklædte stadions. Ungerne var der også sørget for. De blev inviteret til at deltaget i den lokale “Bibel School” fra kl. 18-20.30 hver aften. Nå, ja. Vi var jo i USAs “Bibel-bælte” og vi har sagt ja til at opdrage dem i den krisne tro, så det kunne vel ikke skade….. og de hyggede sig nu meget godt med diverse aktiviteter (boldspil, sang, formning, små konkurrencer og hørte lidt om Gud).

Vi fik kørt lidt rundt i bjergene, set flotte dale, en drypstenshule, været på West Virginias højeste punkt (Spurce Knob) og set EM i fodbold. Det er ikke hel nemt at få oplevet det hele, når der sendes direkte kampe kl. 14.45…..

Fra Washington kørte vi omkring Great Falls, der afvander et kæmpe opland og munder ud i Patomac River, der løber igennem Washington og ud i Cheaapeak Bay.

Højvands markering a la Ribe

Seneca Rocks, West Virginia

Den ser kedelig ud udefra…..

…men ganske hyggelig indvending med tre soveværelser, badeværelse og ekstra toilet.

Hvad laver hun????

Hvad gør man ikke få at komme på et trådløst netværk???!!

Frokostpause med view over bjergene

På toppen i West Virginia (ca. 1600 m)

Trip, trap, træsko. Der er lidt koldere her end i VA Beach

 

Instant Washington

Vi ankom først Washington DC sidst på eftermiddagen lørdag d. 14. juni. Allerede da vi ankom til hotellet var der en del mennesker på gaden. Det viste sig, at det var dagen for den årlige Capital Pride Parade (bøsse-parade), der defilerede lige forbi vores hotel. Vi havde fået et værelse på 2. sal, så vi havde udsigt fra første parket. Hele paraden varede halvanden times tid og der blev hujet og råbt og kastet perlekæder og slik ud.

Søndag tog vi den store Washington sightseeing tur: Det Hvide Hus, Washington Monument, mindesmærker fra 2. verdenskrig, Korea og Vietnamkrigen, Lincoln Memorial, ChinaTown (hvor vi spiste frokost på en restaurant, som bestemt ikke var blevet godkendt af de danske fødevaremyndigheder, men det smagte himmelsk), The Mall og Air & Space-museet. Vi var nu alle lidt trætte i benene om aftenen, men det havde været en dejlig dag.

Det Hvide Hus. Desværre var Bush ikke hjemme….

WW II mindesmærke med Washington Monument i baggrunden

WW II monument med view til Lincoln Memorial. De forstår altså at gøre sig i svulstige citater, de amerikanere. En af murerne er dækket af 4000 guldstjerner, hvorunder der står: “Here we mark the Price of Freedom”. Hver stjerne repræsenterer 100 døde amerikanske soldater under WWII.

 

Freya og hendes elskede canadagæs

Freya ved Vietnam Veternas Memorial. Den dag, vi besøgte det, var det Fars dag (15. juni i USA). Derfor de mange roser med håndskrevne hilsner.

National Air and Space museum

Hjemsendelsesfest

Jens og Lotte med to børn rejser mod Danmark efter 5 år i Virginia Beach. Det blev markeret med en hjemsendelsesfest i går hos familien Lyhne. Vejret er jo perfekt for tiden, så vi sad på terrassen i 24C varme til efter midnat.

Ferie

Nu skal vi lige have pakket Volvoen, så triller vi en uges tid på ferie. Først til Washington DC et par dage og derefter en tur op i bjernene lige på den anden side af statsgrænsen i West Virginia, for til sidst at slutte af i Charlottesville, Virginia. Jenny er afleveret i pension (det er altså det værste ved at skulle på ferie….). Bloggen bliver opdateret efter hjemkomst med massere af billeder

Aftentur 11.juni

Der er mange gode ting ved Grønland og mange dejlige naturoplevelser. Men én ting må man dog give afkald på: at se sommerglade børn lege i vandkanten. Det får vi så til fulde herovre. I går aftes kørte vi en tur på stranden i State Parken for at lufte Jenny. Her mellem Memorial Day (26.5) og Labour Day (1.9) må der ikke være hunde på stranden mellem kl. 10 og 18, nok på grund af, at der er mange mennesker, men også på grund af varmen. Vi har godt nok haft det meget varmt og i lørdags blev der slået varmerekord med 39C. Nu er det heldigvis “kølet” lidt af. I går og i dag har vi behagelige 27C

Pyhhh, est ist heiss

Det har godt nok været varmt her i weekenden. Søndag eftermidag var der 40C på terrassen. Vi har også været på stranden både lørdag og søndag. Ungerne lå konstant i vandkanten og nød det i fulde drag. Lørdag skulle vi grille gode bøffer – troede jeg. Finn havde andre planer – selv om vi havde været ude og købe ind. Han havde arrangeret sleep overs for begge unger og jeg fik besked på at tage en pæn kjole på. Og så kørte vi ellers afsted…… Vi startede med “before” hos Else og Jens og kl. 19 var der reserveret bord på en lækker goumet-restaurant. Superlækker middag og en dejlig aften. Nu er jeg også blevet fejret i lange baner og fået blomster, kandidatgaver og mange lykønskninger. Tak til alle Lige nu holder jeg ferie, men tankerne er begyndt at kredse om, hvad jeg skal give mig til. Jeg regner med at finde ud af noget hen over sommeren. Ungerne får allerede sommerferie på fredag og de næste 11 uger frem.

Danmark er nu dejlig

Jeg har jo været rigtig heldig med vejret i Danmark, mens jeg var hjemme. Det regnede én dag. Jeg fik set hele min familie og mange venner. Så nu er jeg “ladet op” med en god portion Danmark Jeg havde mit kamera med hjem, men det løb tør for strøm første dag og ingen lader med, så det var jo vældig flot!!!!

 

Back in the U S and A

Man forstår efterhånden godt, hvorfor en flyvemaskine bliver kaldt en Airbus. Man stiger ind i bussen i København og rumler 8½ time derud af. Så kæmper man sig igennem immigrationen og tolden – afleverer sine kufferter igen – og så rumler man videre i en lidt mindre bus fra Washington til Norfolk. Det var ellers et mulehår fra, at jeg ikke kom med flyveren til Norfolk. Da jeg sad på min plads ude i flyveren, så kom ham, der havde modtaget boardingkort ud og sagde, at de manglede en frivillig mere (de havde været nød til at aflyse en tidligere flyver og havde derfor mange passagerer og havde haft annonceret efter frivillige, der ville vente til næste flyver) og om der var en, der meldte sig. Det var der så ikke. Så blev de nødt til at vælge en fra listen og der blev dødstille i flyveren. “L. Zimmer” – lød der. “NO” sagde jeg. Jeg sad heldigvis på første række, som jeg selv havde valgt i KBH. “L. Zimmer”. “NO” sagde jeg igen. Og så fór der ellers gennem luften: “I am NOT getting off”, “I have travelled all the way from Europe”, “Jetlag” og “My ticked has been comfirmed a LONG time” (godt nok kun 3 uger) og på den anden side “You have to get off” og “Don´t make him force you to pull you out”. Heldigvis var der en dame på den anden side af gangen, der forbarmede sig over mig. En kombination af en lang rejse, småsulten og på grænsen til et hysterisk anfald, er ikke den bedste cocktail. Men det der egentlig pissede mig af, var, at de havde kørt det samme show overfor Finn, da han rejste hjem i maj efter kursus i Danmark. Der fik han at vide, at “computeren” havde udvalgt ham til at vente til næste flyver pga. overbookning (han kom dog med det rigtige flyver alligevel). Det kan ikke passe, at fordi ens efternavn starter med Z, så skal de tage det navn, der står nederst på listen. De må kikke på deres ventelister. Der ville godt nok være en kompensation med en ny retur billet Norfolk- Washington, men det var jeg ret ligeglad med på det tidspunkt. Jeg skulle bare hjem. Og som en spansk NATO-gut, der sad ved siden af mig så klogt sagde: Hvorfor har den nye passager mere ret til at komme med flyveren end jeg?

Nå, hjem kom jeg. Finn hentede mig i sin fine uniform (ja, standsmæssigt skal det være – OK, der havde været reception i Hovedkvarteret pga. Danmarks nationaldag) og det var dejligt at se hele familien igen. Jenny blev ovenud lykkelig og kunne sagtens kende mig. Ungerne lå i deres senge, så det blev kun kort, jeg så dem, men det må der rådes bod på i dag. Når Marc er kommet på skolebussen, skal Freya og jeg en tur på stranden med Jenny. Og så er det ellers blevet sommer herover. 35C den næste uge frem.

Cand Scient

Inden eksamen…..

Så er begge eksamener overstået og jeg er nu Cand Scient i miljøbiologi og kemi. Det er gået godt. Jeg fik 10 i begge fag, så jeg er rigtig glad. Min Mor og Far, et par gamle studiekammerater, DMU-folkene, min søster med flere var og overvære den sidste eksamen i miljøbiologi. Efterfølgende var der en reception med kransekage, danske jordbær, champagne og blåmuslinger arrangeret i deres skaller (det var selvfølgelig Far, der påstod, han havde indsamlet rene og forurenede muslinger, da han besøgte os i Grønnedal). I aften skal jeg så ud og spise med “De gamle” i København og i morgen flyver jeg hjem til Finn, ungerne og Jenny. Det bliver dejligt at komme hjem igen