Ingen roser uden torne…..

 

Endnu engang blev ens tålmodighed sat på prøve i forhold til det amerikanske bureaukrati. Lang om længe fik vi taget os sammen til at køre på det lokale bibliotek (det er egentlig for dårligt, for vi har haft meget glæde af biblioteket både i Korsør og Grønnedal, men bedre sent end aldrig). Jeg havde da også fået mit pas med, men ikke noget med vores adresse. Jeg finder da i bilen vores bilregristrering. Men bilen står i Finns navn (på grund af en teknisk detalje, så vi slipper for en Virginia Tax på bilen). Jeg viser mit Visum, hvor der står, jeg er pårørende til Finn, men det er ikke godt nok. Jeg kan allernådigst få et midlertidigt bibliotekskort, der glæder i max 3 uger og jeg skal så komme med noget (lejekontrakt eller lignende) med adressen på inden da (ARRRRGGGGGGHHHH). Heldigvis overtager en anden bibliotekar – og hun er heldigvis sød og udsteder et almindeligt bibliotekskort til mig  

Man skulle jo tro, at det var skønt med aftentemperaturer, så man kan hygge på terrassen fra april til oktober, men siden juni har vi været plaget af myg og specielt “gnats” (nogle gnavpander). De kan ikke ses, men deres stik KLØR helt vildt. Vi danskere er åbenbart udstyret med en sød blodtype, for vores amerikanse naboer er ikke som sådan plaget af dem. Har vi været ude i 5 minutter, har vi minimum tre stik hver. Så faktisk har vi langt det meste af sommeren sidet i ly inde i airconditioningen og spist vores aftensmad. Det er jo lidt ærgerligt for sådan nogle solhungrende nordboer, men ingen roser uden torne….. og i øvrigt, så er vores lys i parasolen gået i stykker. Det var ellers så hyggeligt, men det er nok al det regn eller den høje luftfugtighed, som ikke er helt godt for elektronikken.

Nå, det skal ikke være ren elendighed det hele. I går aftes var det vores tur til at holde ugens Happy Hour for vejen. Det var rigtig hyggeligt. Folk havde været på ferie og havde massere at berette. Vi var 14 voksne + en flok børn og der blev hygget på terrassen til kl. 23.30 (iført myggespray).

Nu er Finn på vej til regnskabsførerseminar i Italien (kommer hjem igen torsdag). Ungerne er så småt ved at være klar til første skoledag på tirsdag (de har haft ferie siden 13. juni) og det samme er jeg. Jeg har en del projekter, som jeg skal igang med. Bl.a. at skrive en artikel over specialet og forberede mig på to obligatoriske tests for udlændinge ift. at læse fag på universitetet.

Ombord på Theodore Rosevelt

Finns kollega Jan fra kontoret fik arrangeret en rundvisning på et af hangarskibene på flådebaen i Norfolk. Vi fik at vide, at vi skulle have sko på “med tag” og der ville være mange trapper! Det var en kæmpe oplevelse. Vi fik 2½ times guided tour på Theodore Rosevelt af John, der fungerer som “Shooter” på flydækket. At sammenligne med et dansk orlogsfartøj er umuligt. Dette skib er KÆMPE stort. 5000 mand, når air wingen også er ombord. De færreste har enkeltmandslukafer. Ellers er der banjer, hvor der ikke tages hensyn til, om man arbejder dag eller nat. Nogle tager også en lur, hvor man nu er, for det er umuligt at nå sin køje og tilbage igen inden for en kort tid. Med en fart af 35 knob er det bare med at komme af vejen, hvis man skulle finde på at krydse dets vej. Og der gives kun en advarsel, hvis man kommer for tæt på……

Kædeleddene vejer 150 kg hver og kæden er 300 m lang

John tegner og fortæller. I baggrunden skibsklokken, der pudses hver dag af chefens private kok

Gange i metervis                                                            

 Læg mærke til skriften på væggen

Udsigt fra broen

Det er godt nok stort!!!

Når enden er god, er alting godt…..

Siden sidst

Der er allerede gået en uge siden vi kom hjem fra ferien. Vi fik Jenny hjem fra kennel og gensynet var meget glædeligt. Hun har haft det godt, men desværre fået nogle sår på snuen pga. hun har presset snuden mod tremmerne i buret (hun var i kennel hos dyrlægen). Det er altså ikke godt, så vi må se os om efter noget andet næste gang vi skal afsted. Marc har været på fodboldskole om formiddagen og eftermiddagene er gået med hygge og legekammerater. Vi har fået brev om, hvilke klasse børnene skal gå i i det nye skoleår. Man følger ikke en bestemt klasse, men blandes hvert år på ny og får ny lærer. Det kan man jo så synes om, hvad man vil, men umiddelbart vil jeg mene, at noget kontinuitet vil være at foretrække, som i det danske skolesystem. Desværre er Marc ikke kommet i klasse med sin gode kammerat August.

August havde iøvrigt fødselsdag forleden. I den anledning havde han fået lov til at invitere to af sine venner med til koncert med Jonas Brothers, som er et kæmpehit blandt børn og (specielt) teenage(piger). Det havde været en stor oplevelse for Marc at være til koncert med 20.000 andre og det var en glad dreng, der kom hjem kl. 22.30 tirsdag aften.

For lige at følge op på min Mor og Najas rejse i juli, har min Mor har oplyst, at de har fået refunderet alle deres udgifter i forbindelse med deres flyrejse (eller mangel på samme New York – Norfolk) af rejseforsikringen. Det vil sige både hotelovernatning, togbilletter og udokumenterede madudgifter. Endvidere har de klaget til KLM over forløbet. Så nu må vi se, om de får noget ud af det.

New England 08

 

Vi har haft en rigtig dejlig ferie og oplevet en masse i de to uger, som vi har været afsted. Vi ankom til Niagara Falls 3. august, kørte derefter øst på mod Adirondacks bjergene, gennem Vermont og New Hamshire til Maine og sluttede af med et par dage i Boston.

Vi har haft stor glæde af muligheden for “Military Lodging”, hvor vi kan bo på de militære baser under hotelligende forhold til særdeles fornuftige priser (mellem $26 og $57 pr. værelse pr. nat) og endvidere til ca. halvpris i Boston på et normal hotel. En rigtig god investering var køleskabet til bilen. Der har været al det kolde vand, vi har kunne drikke og mange dejlige “frokoster i det grønne”. Om aftenen var vi som regel ude og smage på de lokale retter – fra “catch of the day” og hummer til Burger King og Pizzahut (hvilket var mon billigst og mest kalorie-rigt????) Når man er på restaurent er det muligt at bestille en ekstra tallerken. Dvs. vi bestilte ofte en voksenportion til ungerne af noget ordentlig føde (børnemenuen består nemlig altid af burgere, spagetti eller kyllingefingre og fritter), som de så kunne dele.

De næste 5 indslag beskriver vores ferie i billeder og lidt ord. Foran os har vi nu 900 km kørsel hjem fra Boston til Virginia Beach. Vi står tidlig op i morgen og trilleder derud af. Når vi kommer hjem, så kan vi sætte 11 “pinde” i vores USA-kort for de nye stater, vi har været igennem

Ps: I alt fik vi kørt 3700 km og kørte turen Boston – VA Beach på 13 timer.

Besøg hos Amish-people i Pennsylvenia

Susquehanna River – et rigtig flot sted

Floden myldrede med krebs

 

Vi har kørt igennem uanede mængder af landskaber med majsmarker

Niagara Falls

 

Vi ankom til ud på eftermiddagen til Naval Air Station ved Niagara Falls efter en dejlig tur op gennem Susquehanna floddalen i Pennsylvenia (den kunne sagtens være et fremtidigt feriemål i sig selv – meget smukt). Om aftenen ville vi tage ind til vandfaldene for at se dem med lys på og spise aftensmad. Vi blev slemt skuffede. Vi havde forventet en større “turist-rede”, men hele den amerikanske side var meget sølle og i elendig forfatning. Det medførte, at vi valgte at bruge den følgende dag på den canadiske side. Her fik vi til gengæld fuld valuta for pengene. Vi var bl.a. på sejltur op langs vandfaldene med “Maid of the Mist”, gåtur i tunnel ind under vandfaldene, på Hard Rock Cafe og en tur ud og se på sommerfugle (var inkluderet i den pakke, vi havde købt).

Turistkaos før afgang

Maid of the Mist ved Horseshoe-vandfaldet. 154 milioner liter vand i minuttet (om sommeren) strømmer fra Lake Eire til Niagara River

Familien Våd

Det er altså imponerende at stå lige ved siden af….

Grænsen mellem USA og Canada

Fort Niagara

Vi havde booket tre overnatninger ved Niagara Falls, så dagen efter kørte vi op langs Niagara River til Lake Ontario. Her endte vi ved det gamle Fort Niagara fra tiden, hvor Frankrig havde herredømmet over området. Det var sat utrolig flot i stand og fungerede nu som et levende museum. Vi fik hørt lidt af historien om fortet, snakket med “soldaterne” og havde en rigtig dejlig dag.

Fort Niagara på hjørnet af Lake Ontario og Niagara River

Marc og en del af befæstningsforsvaret

Vi fik en snak med denne soldat….

 

Ungerne hygger sig ved kanten af Lake Ontario

Thousand Islands

Onsdag d. 6. august rullede vi østover. Vi besluttede at tage en overnatning inden vi kørte op i Adirondacks-bjergene i det østlige New York. Vi fik booket os ind på Fort Drum, der meget behændigt lå lige inden bjergene. For ikke at køre Interstate hele vejen kørte vi op langs den østlige ende af Lake Ontario. Her gjorde vi holdt i en lille marina, hvor vi faldt i snak med en gammel gubbe. Vi spurgte lidt ind til området og hvad, der var værd at se. Han foreslog en bådtur fra Alexandria Bay til Thousand Islands, der ligger i St. Laurence River ved grænsen til Canada. Vi greb flux ideen og kørte derop.

En herlig bådtur rundt om alle de små øer, hvoraf flere er bebygget med huse i milionklassen

Den korteste grænsebro mellem USA og Canada

Vind i håret

Lake Placid

Adirondacksbjergene ligger i ca. 500 m højde og ind imellem er strøet 100-vis af søer og vandløb. Meget flot og dejligt område. At Lake Placid – vinter OL-by i 1932 og 1980 – er et populært feriemål, fandt vi ud af, da vi måtte ringe til de første 10 hoteller førend vi kunne få et værelse. Det var tilgengæld et rigtig dejlig, familiedrevet hotel/inn, der lå meget centralt og med indendørs pool (som ungerne satte stor pris på). 

Der var lidt regn, imens vi var der med nogle kodyle torden- og regnbyger. Det skulle dog ikke afholde os fra at tage på kanotur. Vi stod tidlig op og blev sat af ved Second Pond og aftalte opsamling 4 timer senere. Det var utrolig idyllisk at padle afsted. Desværre så himlen bare mere og mere mørk ud bag os. Regntøjet blev fundet frem (“man må aldrig gå ned på udstyret” citat Kim Andersen), men til sidst måtte vi dog søge “nødhavn”, da vinden skabte pænt store bølger for en kano at være. Vi lagde os langs en bådebro og sad der med regnen silende ned. Der gik dog ikke lang tid, førend en amerikaner kom rendende ned og inviterede os i tørvejr i bådehuset og lidt efter kom de og bød os the og kaffe

Vi nåede sikkert hjem og eftermiddagen blev brugt på at se de olympiske anlæg. Bl.a var både Marc og Freya meget optaget af at se skøjteløb, hvor der var den yndigeste lille skøjteprinsesse.

 

Mørke skyer i baggrunden…..

Den gamle skihopbakke

Marc og Freya i bobslæde

Der blev øvet free style

Fra NY State via Vermont og New Hamshire til Maine

Elefanthovedet i Ausable Chasms

Amerikanerne er vældig gode til gøre en forretning ud af et naturfænomen. Det så vi en del eksempler på. Bl.a. Ausable Chasms lige før Lake Champlain (grænsen mellem NY State og Vermont), hvor vandet i løbet af de sidste 500 milioner år har “gnavet” sig ned gennem landskabet og skabt en fantastisk kløft. Men når vi nu var her, så kunne vi lige så godt blive rippet ($36 inkl. $14 militærrabat) og gå en tur ned gennem. Det var dog en vældig flot tur

Vandet løber stærkt ned gennem kløften

Der var lavet gangbroer og trapper, så man kunne komme ganske tæt på og ned i kløften

Finn og Freya går foran

Vermont

Vi krydsede Lake Champlian i strålende vejr og kørte ind i Vermont. Vi overnattede i hovedstaden Montpelier og tidlig søndag formiddag, kørte vi forbi Morse Farm, der producerer maple sirup – noget jeg forbinder som typisk New Englandsk. Jeg kan huske, når Grtechen (hende, som vi besøgte i Charlottesville) og hendes nu afdøde mand Kelly (der kom fra New Hamshire), besøgte os i Danmark i 1980´erne, havde de altid maple sirup med. Dengang kunne man ikke købe det i butikkerne derhjemme. Vi så en lille film om produktionen og gik en tur op til træerne. I gamle dage bankede man en tut ind i ahorntræet og tappede saften ned i en spand. Nu om dage er det meget mere systematiseret med plastikslanger og vacuum. For at få én liter sirup skal man bruge 40 l saft. Tappetiden er i marts og april og hel ideel, når vinden kommer fra vest. Sirupen er “finest” og lysest først på sæsonen, hvorefter den gradvist bliver mørkere og mere kraftig (vi smagte det selv ) Heldigvis nåede vi at køre inden det blev al for kommicielt, da en hel busfuld turister kom forbi (som om vi ikke selv var det).

Morse Farm en stille søndag formidag

Finn holder slangen op til hvor saften blev tappet af

Far og søn i en hyggestund. Marc fortæller om LEGO magasinet og al det han ønsker sig

Familien Bjørn

Vi krydsede grænsen til New Hamshire via denne overdækkede træbro

Maine i gråvejrsdragt og Boston

 

Oprindelig skulle vi have haft fire overnatninger i på Naval Air Basen, Brunswick, i Maine, men udsatte vores ankomst en dag, da vi dels gerne ville have en ekstra dag i Adirondacks, NY, og dels ikke ville ræse afsted.

Lad os sige det med det samme: Nu ved vi, hvad ” two twin size beds” er!! Det er ikke to små dobbelsenge, som vi troede, men derimod to enkeltmandssenge!!! En normal dobbeltseng efter danske mål er en “Queen size bed” og der ud over findes der også en “king size bed”, der er kæmpestor. Men vi havde altså fået booket ét værelse med to twin size beds….. Det var ikke helt godt. Heldigvis kunne vi få endnu et værelse og med en pris af $26 pr. rum, kunne økonomien nok godt lige klare det……

Temperaturen var til, at vi kunne sove med åbent vindue (herligt – det er efterhånden lang tid siden i VA Beach, vi sidst har haft det) Kl. 06.10 mandag morgen blev vi vækket af syngende/råbende mandsstemmer: “Leeeeft-riiight-leeeft” Det var tre geledder rekrutterne på morgentur. Det skulle vi selvfølgelig se, så vi fløj ud af sengen: Det var helt ligesom på film.

Tiden er mest blevet brugt på afslapning med enkelte ture til de berømte klippekyster – et helt andet landskab end det, vi lige har været igennem.

Forrevne klippekyster

Der samles muslinger til efterårets kreative projekter

Uhm, New England hummer – det skulle bare prøves, når vi nu var i lobster-land

På besøg i L.L. Bean -en butik for fjeld/survival-freaks (Freeport)

Boston

Ferien blev sluttet af med et par dage i Boston. Vi oplevede byen som meget venlig. Stod vi på et gadehjørne og kikkede kort, kom der straks en og spurgte om vi skulle have hjælp. Vi travede langs det 4 km lange “Freedom Trail” (forbi diverse berømte bygninger og steder fra løsrivelsestiden i 1700-tallet), der meget turist-venligt var markeret med røde sten i fortorvet. Det syntes ungerne var vældigt, så de kunne lede vej. Om eftermiddagen tog vi på et havne-cruice og så på Bostons sky-line.

Tur langs havnen

Marc og Freya følger “Freedom Trail”

En gammel bygning mellem de tårnhøje skyskrabere

Udsigt fra skib (der i øvrigt hed Martha) en tur rundt i Boston Havn

Feriepakning

Marc er flyvende i Pol og Mariannes pool

Vi må konstatere at en kombination af billetter mellem KLM og Delta er meget dårlig. Min Mor og Naja skulle rejse til New York i går for at par dages sightseeing før endelig hjemrejse til DK på søndag. Det tog 50 minutter at checke dem ind, da KLM ikke havde/ville release deres billetter. Vi vidste ikke om de var købt eller solgt, selv om alt var confirmed på deres rejsebevis. Heldigvis var det en meget sød og tålmodig fyr, der stod bag skranken og endelig fik de udleveret deres boardingpas. Ud over det var flyet 3 timer forsinket, men her i morges tikkede der en SMS ind, at de var vel ankommet til hotellet ved midnatstid.

Herhjemme har den stået på rengøring, slå græs i parken og pakning til ferie nordpå (ah, det bliver skønt at komme op i kulden – her er godt nok hedt). De andre gange vi har været afsted, har vi været lidt for meget i feriestemning og glemt “halvdelen”, så nu skal det være…. Jenny skal i kennel (det er nu ikke sjovt at aflevere hende ) og Volvoen skal pakkes. Vi har tilmed købt en køletakse til strøm, der også kan køre på 110V. Turen går først til Niagara Fall, måske en tur ind i Canada, derefter tværs over New England til Maine og omkring enten Boston eller Rhode Island på vej hjem. Det vil sige bloggen holder også ferie, men sædvanen tro vil den bliver fyldt med feriebilleder og historier bagefter

Freya og Mormor spiller, Naja og Jenny tager en slapper

Endelig kom de igennem check-in

Hvad skal man med en pool, når man har en grøft fyldt med regnvand???? Der faldt 50 mm på 2½ time