Archive for 23. august 2008
Ombord på Theodore Rosevelt

Finns kollega Jan fra kontoret fik arrangeret en rundvisning på et af hangarskibene på flådebaen i Norfolk. Vi fik at vide, at vi skulle have sko på “med tag” og der ville være mange trapper! Det var en kæmpe oplevelse. Vi fik 2½ times guided tour på Theodore Rosevelt af John, der fungerer som “Shooter” på flydækket. At sammenligne med et dansk orlogsfartøj er umuligt. Dette skib er KÆMPE stort. 5000 mand, når air wingen også er ombord. De færreste har enkeltmandslukafer. Ellers er der banjer, hvor der ikke tages hensyn til, om man arbejder dag eller nat. Nogle tager også en lur, hvor man nu er, for det er umuligt at nå sin køje og tilbage igen inden for en kort tid. Med en fart af 35 knob er det bare med at komme af vejen, hvis man skulle finde på at krydse dets vej. Og der gives kun en advarsel, hvis man kommer for tæt på……

Kædeleddene vejer 150 kg hver og kæden er 300 m lang

John tegner og fortæller. I baggrunden skibsklokken, der pudses hver dag af chefens private kok

Gange i metervis

Læg mærke til skriften på væggen

Udsigt fra broen

Det er godt nok stort!!!

Når enden er god, er alting godt…..
Siden sidst
Der er allerede gået en uge siden vi kom hjem fra ferien. Vi fik Jenny hjem fra kennel og gensynet var meget glædeligt. Hun har haft det godt, men desværre fået nogle sår på snuen pga. hun har presset snuden mod tremmerne i buret (hun var i kennel hos dyrlægen). Det er altså ikke godt, så vi må se os om efter noget andet næste gang vi skal afsted. Marc har været på fodboldskole om formiddagen og eftermiddagene er gået med hygge og legekammerater. Vi har fået brev om, hvilke klasse børnene skal gå i i det nye skoleår. Man følger ikke en bestemt klasse, men blandes hvert år på ny og får ny lærer. Det kan man jo så synes om, hvad man vil, men umiddelbart vil jeg mene, at noget kontinuitet vil være at foretrække, som i det danske skolesystem. Desværre er Marc ikke kommet i klasse med sin gode kammerat August.
August havde iøvrigt fødselsdag forleden. I den anledning havde han fået lov til at invitere to af sine venner med til koncert med Jonas Brothers, som er et kæmpehit blandt børn og (specielt) teenage(piger). Det havde været en stor oplevelse for Marc at være til koncert med 20.000 andre og det var en glad dreng, der kom hjem kl. 22.30 tirsdag aften.
For lige at følge op på min Mor og Najas rejse i juli, har min Mor har oplyst, at de har fået refunderet alle deres udgifter i forbindelse med deres flyrejse (eller mangel på samme New York – Norfolk) af rejseforsikringen. Det vil sige både hotelovernatning, togbilletter og udokumenterede madudgifter. Endvidere har de klaget til KLM over forløbet. Så nu må vi se, om de får noget ud af det.
1 comment 23 august, 2008
