Neptune Art and Craft Festival

Vi har været en tur på Ocean Fron i dag, hvor hele broadwalken var fyldt om med boder med mere eller mindre vellykket kunst og kunsthåndværk (det er jo heldigvis subjektivt). Neptune Festival er en årlig tilbagevendende begivenhed og der var kunsterne fra hele USA. Vejret var tilpas: 25C og en lille brise, så det var til at holde ud at gå derude. Vi fik købt en fugl (en hejre) skåret af drivtømmer, som kan ses ved selvsyn på Blackthorne Ct

Der er gang i den på Broadwalken

Marc har fået øje på noget træarbejde

Intet marked uden et politisk indslag. Disse kvinder var klar til at modtage tilmeldinger til præsidentvalget: “Register to vote” står der på deres opslag.

En snor uden hund

Synderen og beviset – ser den ikke ud til at have bare lidt dårlig samvittighed?

Sådan lidt for afvekslingens skyld, har Jenny haft en 20 m lang snor ude foran. Her har den så gået og rodet lidt i bedene og gøet hysterisk (“her bor jeg og jeg er meget farlig”), når andre hunde er gået forbi. Som regel får den viklet sig ind i buskene, lægger sig ned og accepterer sin skæbne. Men forleden dag var det anderledes. Den havde godt nok været ude længe og jeg havde ikke rigtig hørt den, så jeg gik ud og kikkede til den. Der var en snor…… uden hund!!!! “Åh, nej – nu er den gået på jagt”. Jeg gik om i haven. Ingen hund. Heller ikke i naboens have, hvor den plejer at rende over, når den ser sit snit til at jagte egern. Jeg kom hel om til garagen og der lå den og puttede sig. Jeg ved ikke, hvor længe, den har været på eventyr, men heldigvis længe nok til, at den savnede sit hjem og fandt hjem igen

Finn er i Canada på tjenesterejse. Han har været i Moose Jaw og Edmonton sammen med regnskabstjenesten fra DK. Det er gået fint og han er nu på vej hjem. Jeg kørte ham i lufthavnen søndag morgen. Vi har fundet en bagvej til lufthaven (cargoruten), men der et et lidt skummelt og øde stykke, man skal igennem med fartbegrænsning på 25 miles/h (ca. 40 km/t), førend man kommer ud til Northhampton Boulevard. Klokken var 5 om morgenen og jeg ville bare gerne hurtigt forbi det stykke, så jeg kørte vel 30 miles/h. Jeg havde godt set, der lå to biler bag mig og lige pludselig hører jeg bare “Whiii-ooo-whiii-ooo” og ser blåt og rødt lys i bagspejlet. “Åh, nej” tænker jeg bare. Det skulle lige passe. Heldigvis vil de bare forbi og jeg trækker ind til siden…..

På vej fra Moose Jaw til Cold Lake

Så har vi haft besøg af en såkaldt “North Eastern”. Det er et stormsystem (og det er ikke storm i dansk forstand), der kører op langs østkysten mod nord-nordøst med vinde på 12-16 m/s og vindstød på ca. 20 m/s, så det er jo ikke noget for en vindblæst dansker. Men det går de meget op i herovre og det kører som Breaking News på diverse kanaler. Tilgengæld så bliver man altså imponeret over det vand, der følger med. Vi fik 100 mm i går!!

Hvilken slags sko er det?

Så skete det….. Jeg har gået og grublet henover sommeren, om jeg skulle melde mig til den lokale NATO-KONE-BOWLING-LEAGUE (uh, det er ikke et rart ord). Egentlig kan jeg fint få tiden til at gå – skriver artikel over specialet, forbereder mig på tests til amerikansk UNI, pilates, venindefrokoster, strandture med Jenny, læser lektier med ungerne (1-2 timer dagligt) og kører dem til diverse ting og sager, shopping og sidst men ikke mindst, så har jeg “networket” på det lokale universitet - men der er også en social dimension, hvor det kan være belejligt at kende de andre NATO-pårørende. Så, ja, i dag var debuten i bowlingturneringen. Vi er 12 hold med 3-4 personer på hver og alle hold møder hinanden tre gange i løbet af sæsonen. Det er et meget advanceret pointsystem, der løbende regner “handicap” ud og hvordan holdene ligger i forhold til hinanden. Af en eller anden grund hedder mit hold “The Holy Cows” (kan det være noget at gøre med, at vi spiller som en ko i et spil kegler??? – Finn mener ikke ligefem, jeg har talent ). Vi spillede mod Jaguarerne i dag  – og det var faktisk vældig hyggeligt. Jeg har bare lidt svært ved at se mig selv komme gående med lille bowlingtaske med egen kugle og sko……

I love jet noise…

… men jeg var nu også vældig glad for mine ørepropper. Vi var til Air Show på Oceana Naval Air Station i går. Vi var blevet advaret om, at det ville tage lang tid at komme der ud og vi endte da også i kø allerede ved afkørslen på motorvejen. Men derud kom vi og det var en stor oplevelse. Der var flyopvisning i lange baner, boder med diverse militærgøjl, madboder og fly, man kunne kikke på og komme ind i. Faster Tove ankom fredag aften og hun var også med. Desværre blæste det for meget til faldskærmsopvisning, men der var nok at blive imponeret over. Specielt jagerflyene F/A 18C Hornet og F22 Raptor´s taktiske opvisninger var noget for sig. De fløj både på hovedet, på siden, drejede rundt om egen akse lige efter take off etc. Helt specielt var det, når de brød lydmuren. Man kunne simpelthen se, hvordan luften fortættes omkring flyet. Der ud over var der også opvisninger med dobbeltvingede fly (biplan) og til sidst sluttede The Blue Angels showet af med en kanonopvisning. Det er 6 F/A 18C Hornets, der flyver i diverse formationer og flyver op til 66 air shows om året. De stod også fint på parade foran tilskuerpladserne under hele showet, indtil de skulle tage af.

F/A 18C Hornet bryder gennem lydmuren (Beklager den dårlige kvalitet – det skal simpelthen opleves)

Fuld speed forbi tilskuerne

Blue Angels står på parade

De flyver bare tæt. Det er præcisionsflyvning

Diamond-formation

På et tidspunkt fløj den ene på hovedet forbi den anden….. de er skøre….

En gammel kending for os Grønlandsfarer…. C130 Hercules

Marc skulle da også lige ind i den…..

 

Til sidst et tillykke til min onkel Jørgen på Sejrø, der fylder 70 år i dag

Tøsetur med generalen

Som tak for hjælpen i forbindelse med den danske nationaldag i juni, var vi “koner” (jeg vender mig altså aldrig til dette ord!!) inviteret på tur og frokost med Jørgen, der fungerer som ÆDO (ældste danske officer) ved det danske element. Vi skulle en tur til Fort Monroe, der ligger som et gammelt befæstningsforsvar ud mod Chesapeak Bay. Vi startede ved flagbastillionen, hvor der blev skænket champagne og Jørgen holdte en lille tale. Derefter skulle vi på en guidet rundtur på museet, der er indrettet i det gamle fort. Det blev anlagt i 1819 efter englænderne i 1812 havde sejlet op gennem Chesapeak Bay til Washington og brændt byen ned. Guiden fortalte levende om soldaternes liv, historien om fortet og sagnene om spøgelserne, der stadigvæk huserer. Bagefter kørte vi til Naval Base Norfolk, hvor der var reserveret bord i Ocean Breeze Officers Club og fik nødt en dejlig frokost. Ja, det var lige til at holde til :-)

Der skænkes champus op og udsigten over Chesapeak Bay nydes i herligt vejr

Der var voldgrav rundt om fortet. Der var kun skydehuller ud mod bugten, hvilket blev et problem under den amerikanske borgerkrig (1860-65), da fjenden jo da ikke kom fra vandsiden….

Opstilling med kanon. De sigtede ikke særlig godt. Tilgengæld blev der affyret med 400 kanoner på en gang, så sandsynligheden for, at fjenden blev ramt var stor. Læg i øvrigt mærke til lofthøjden.

Kirke med de smukkeste glasmosaikker.

Tjek lige denne edderkop!!!!

Nedløbsrør studeres……

Intet mindre kunne gøre det……

Rigid amerikansk skolesystem

Ens tålmodighed bliver godt nok sat på prøve mht. det amerikanske skolesystem. Det er lektier, lektier, lektier og oven i det lange skoledage uden frikvarterer. Marc har dog en times PE (physical education) hver dag sammen med de andre 4. klasser og lunch fra 12.12 til 12.42!! I går skulle han cykle til/fra skole for første gang. Jeg fulgte ham, så vi lige kunne aftale skolevejen. Da kl. blev 15.10 og han fortsat ikke kom ud (har fri kl. 15) gik jeg ind for at kikke efter ham. Der sad han pænt og ventede til alle skolebusser var kørt – førend måtte “bikers” og “walkers” ikke forlade skolen. Det vil sige, vi kom senere hjem end skolebussen……

Freya har også lektier for hver dag: se eksempel for denne uge:

Og hver dag bliver der stemplet i hendes mappe om hun har opført sig fint:

Jeg var lige med nede i hendes klasse i går. Der er “ensrettet”, når de går til og fra deres garderobe og de skal hver dag aflevere deres folder med lektier. Jeg ville lige forhøre mig omkring fødselsdag og spurgte om vi kunne tage en kage med: Nej, det skulle være cupcakes. En skærekage kunne de skam ikke magte (hvem – børnene eller de voksne?? Jeg husker mange grønne bradepandekager i min skoletid – det gik fint). Heldigvis må vi gerne tage kagen med i børnepasningen, hvor Freya bliver passet efter skoletid, så det gør vi så!!!

Endvidere har vi fået påtalt at Freyas skoletaske er for stor. Det er nu en ganske almindelig Didl-skoletaske og både Finn og jeg er enige om, at det skal de altså ikke blande sig i.

Men når alt det her så er sagt, så kan Freya genkende og tildels stave til ordene for farverne (10 stk) efter kun 14 dage i skole og Marc kommer hjem med A+ og A efter tests i skolen….. Så ja, vi må sluge nogle kameler, men ungerne er glade (dog vil Marc gerne have mere tid til frikvarter) og det er jo i bund og grund det vigtigste

Sommerlege hos Sys og Jørgen

I går var vi inviteret til sommerlege hos Finns chef Jørgen og hans kone. Jørgen er ÆDO her i Norfolk (ældste danske officer) og har en masse repræsentative pligter. For at holde lidt samling på de danske tropper, har de gjort det til en årlig begivenhed, at alle NATO-danskerne med familier mødes hos dem til sommerlege én gang om året. Så der var frit spil: bob, kroket, bordtennis, basket, vikingespil mm. og ikke mindst svømmepølen, som ungerne brugte de første tre timer i Det var kanonvarmt. Vi har lige fået et “varmeskvulp”, så weekendtemperaturerne ligger på 34-35C. Tænk, bare at stå i skyggen og svede – uden at bevæge sig vel at mærke!!! Vi havde en rigtig hyggelig eftermiddag/aften.

Vores vej

Jeg har egentlig længe haft lyst til at præsentere vores vej Ind til for få år siden var der skov her. Nu ligger så Blackthorne Court med 16 nybyggede huse til en pris på ca. 4 mill DKr. pr. stk. Tre har pool og hvis vi havde ejet huset, som vi bor i, var der også pool her. På vores højre side bor et par koreanere. Dem ser vi ikke meget til og efter sigende har de fået huset foræret (!!). På venstre side bor Bill og Joyce – vejens party-aber. De er begge i slutningen af 50´erne og er dem, der har taget initiativ til den ugentlige Happy Hour. De er meget nysgerrige og snakkesagelige og ved alt, hvad der sker i området. Overfor bor Rick og Lisa, som er i slutningen af 30´erne/start 40´erne (advokat og børnelæge). De venter sig, så der bliver snart liv og glade dage + Rick´s 3 piger fra et tidligere forhold, der er på besøg ind i mellem. På hjørnet bor Anna og Jack. Hun arbejder på Thoroughgood Elementary (Marc og Freyas skole) og han solgte sit firma for nogle år siden for $10.000.000, så han går og nyder den frie tilværelse. Længere ned af vejen bor Dorte og Per (danskere) med deres tre drenge og modsat bor Toler (Marcs kammerat) med sin familie. Helt nede i bunden bor Fru Botox. Der er lidt flere børn på vejen, men vi ser dem aldrig. Efter sidende laver de lektier hele tiden. Bag ved os bor Kyle og Debora. De er utrolig søde (og de har pool!!). Han er gammel navyseal. Hvis man prikker lidt til ham, kan han en masse sjove historier. Hun er vicedirektør for en af skolerne i området. Hun har Maria på 14 år, der er elite gymnasiast med 35 timers træning om ugen og privatundervisning (hendes eget valg) og sammen har de Dylan på 3 år. Debora er 45 år og indrømmer blank, at han er for “vild” til hende, så det er altid Kyle (der vel er 37 år), der drøner rundt med ham. Ved siden af dem bor Ellen og Tom, som er old-gamle. Han kører altid rundt på sine plænetraktor og slår græs på deres megastore grund. Ellen går i sin senil-demente tilstand rundt og ævler om, at hun ejer halvdelen af Kyle og Deboras grund, samt vores baghave, hvor trampolinen jo står. Fred være med hende. Jeg har én gang fået hendes livshistorie, så er hun ude og “expropriere” er det bare med at gøre sig usynlig. Ja, og midt i det hele, er der så os……

Skoletid

Vi havde en dejlig tur til Sandbrigde strand 45 min. kørsel herfra i søndags

Efter ungerne er startet i skolen er vi ved at falde ind i de daglige rutiner igen. Skolesystemet er anderledes bygget op herovre end i Danmark. Elementary school er børnehaveklasse til 5. klasse med skoleid 8.00 til 14.30 eller 8.30 til 15.00 afhængigt af området, man bor i (børnehaveklasse dog kun halvtid). Middel school er 6. til 8. klassetrin med skoletid 9.00 til 15.30 og high school er 9. til 12. klassetrin med skoletid 7.30 til 14.00. Hvis man ikke lige bor inden for “walking distance” (som ikke er særlig lang) kører alle ungerne med skolebus. Det er derfor, der er forskellige mødetidspunkter for at få det hele til at gå op i en højere enhed med skolebusserne. Der er rigtig mange lektier. Selv Freya har lektier for HVER dag – ja, der er lige en kamel, der skal sluges dér – og efter sigende lærer de både at læse og skrive i børnehaveklassen. Jeg synes nu ikke, vi danskere er speciel dumme i forhold til amerikanerne og jeg mindes ikke at have haft særlig mange lektier for førend i de højere klasser og gymnasiet….. Heldigvis for Freya kan hun så lege i børnepasningen, hvor hun bliver fragtet til efter skoletid kl. 11.40. Jeg henter hende gerne ved 14.30-tiden og når Marc kommer hjem sidder vi så og ordner lektier. Svømning bliver passet hver mandag og onsdag. Man er ikke skrevet op for en sæson – det løber gerne over 4-5 uger og så må man melde sig til næste hold. Det er 3. hold de er med på og jeg har skrevet dem op igen til efter nytår. Freya skal starte til ballet (eneste slags dans for den aldersgruppe herovre) om 3 uger og Marc skal gå til en eftermiddagsaktivitet på skolen (jeg venter på at få papirer hjem om det). Apropos papirer, så vælter det hjem med papirer fra den skole med opfordring til frivilligt arbejde her og donation af penge til skolen der, og “hvis I spiser der, så får vi 10% af omkostningen”. Mest forarget blev jeg, da vi fik en seddel hjem om, at vi bedes betale $5 pr. barn til skolen. For de klasser, der fik 100% opbakning, ville belønningen være film og popcorn!!!! Stakkels de børn, hvis forældre, der ikke kan afse $5.

Men bortset fra alt det, så er ungerne glade for skolen. Marc er kommet i klasse med 4 fra sin gamle klasse (alle ungernes navne ryger i en hat hvert år og klasserne mixes så på ny og får nye lærere). Freya knokler på med lektierne og forleden tog hun røven på mig. Hun skulle skrive “red” i sin opgavebog og tegne røde ting. Jeg spurgte, om jeg skulle vise hende, hvordan man stavede til det, men næ,nej – hun kunne skam godt selv stave til “red”

Finn er i fuld gang med sin maratontræning. I går kørte vi ham ud til Ocean Front hvorfra han løb hjem (24 km). Desværre indkasserede han to vabler. I dag har den stået på flagceremoni i hovedkvarteret for at mindes 9.11 2001. Jeg var i går til en samtale med en pensioneret professor fra universitetet i Norfolk. Hun virker som bindeleddet mellem NATO og universitetet. Hun kender en masse folk og forhåbentlig kan hun skaffe mig en kontakt. Det ville være rart med et job som forsknings eller undervisningsassistent. Nu må vi se. Ellers får jeg skrevet på min artikel om muslingerne fra Grønland og syslet med diverse andre ting.

PS. Hvad vi ikke fik af regn, i forbindelse med den tropiske storm Hanna i lørdags, fik vi i nat: 140mm – dvs. 140 liter vand pr. kvadratmeter – det er altså en sjat. Godt, det ikke var hjemme i Korsør med vores kælder!!!!!

Finn og Marc spiller dart. Freya er dommer (ifølge hende selv)

Hanna update III

Før og efter Hanna har været forbi

Hanna tog en bane vest om vores område og var som sådan heldigvis ikke andet en storm i et glas vand. Der var vindstød med pæn kraft, hvor man ikke lige skulle gå ude. Men i det store hele ikke værre end en efterårspivert i Danmark fra vest. Haven er fyldt med blade, kviste, grene (1-2 m længde), fyrnåle og kogler, så der bliver lidt arbejde til i morgen. I alt har vi fået 30 mm regn, så VA Beach er sluppet billigt. Nu vender vi øjnene mod Ike og Josephine, hvor i hvert fald Ike er en hurricane i en hel anden kaliber end Hanna. Lige nu ser den ud til at blive nede ved Florida og den mexicanske golf.