Lidt om valget

Man kan undre sig over, hvordan de enkelte familiemedlemmer får forskellige interesser. F.eks. har min søster Anne fået al interessen for politik i dåbsgave (hun har en kandidatgrad i statskundskab), hvor imod jeg ikke finder det specielt interessant (jeg er så blevet begavet med naturvidenskaben). Men det betyder ikke, at vi ikke følger med i det nærtstående valg (i overordnede træk), som jo har kolonorm betydning for hele verden. Som før nævnt på bloggen, så ser vi ikke så meget TV herovre og de nyheder, der er, er meget lokale. Det betyder, at jeg bliver bedre opdateret ved at læse jp.dk end at se nyheder herovre. Trist, men sandt. Finn siger nu, at lokalsprøjten (med 1 milion læsere) har bragt et valgtillæg, men faktisk har jeg følt mig bedre opdateret over, hvad der foregår i USA i Danmark end her. Men der er da en del ting, der er bemærkelsesværdige og som jeg selvfølgelig må kommentere : Rundt i folks haver står en skilteskov af reklamer for enten Obama/Biden eller McCain/Palin, samt kandidater til Kongressen. Radioen bliver oversvømmet af reklamer, hvor de på skift rakker hinanden ned, hvorefter den afsluttende bemærkning er: “I am Barack Obama/John MaCain, Candidate for President, and I approved this message”. Vi har sågar fået en besked på vores telefonsvare fra selveste Mr. McCain, om at vi skal huske at stemme og jo gerne på ham Snakker vi ved vores naboer og amerikanske bekendte, er de ikke meget for den republikanske vicepræsidentkandidat Palin og det er måske den steming – og Bush´s 8 årige styre – der generelt præger Virginia, der traditionelt stemmer republikansk, mens de seneste målinger viser et skift til demokraterne.

Det er anden gang jeg kommer til at opleve præsidentvalg i USA. Første gang var i 1992, hvor jeg var Au Pair i New York. Den gang sitrede luften af håbet om forandring. I elevatoren i det lejlighedskompleks, hvor jeg boede, var der hængt en seddel op på valgdagen, hvor der stod: VOTE TODAY og en havde med håndskrift skrevet “Vote for Clinton”. Vi har selvfølgelig ingen valgret herovre, men vi skal spændt følge med på tirsdag, hvor slaget skal stå. Skolerne holder lukket for at få valglokaler nok, når 250 milioner skal til stemmeurnerne.

 

Nu har valgkampagnerne været igang længe – rigtig længe

Jenny Z.

Så fik Jenny lige kostet os $214 i dyrlægebesøg. Efter vi havde lukket hende ud i haven i eftermiddag, kom hun haltende ind og blev ved og ved med at slikke sin højre forpote. Vi kunne ikke se noget og hun pev, når vi rørte ved den. Vi kører jo mod New York i morgen, så der var ikke andet at gøre end afsted til dyrlægen. Her blev hun undersøgt i hoved og bib, fik taget x-rays og jeg ved ikke hvad. Men heldigvis var der ikke noget brækket og da vi kom hjem igen, løb hun frejdigt omkring – næsten da. Så det er meget godt, hun skal i kennel mens vi er afsted, så hun kan slappe lidt af og hvile poten.

Kufferterne er ved at være pakket og Finn er i topform. Vi glæder os både til maratonløb og storbyferie. Jeg har netop booket billetter til sightseeingture, hvor vi kan hoppe af og på busser på det meste af Manhattan. Fortsættelse følger

En forrygende weekend

Littel Big Town “Boondocks”

Weekendens akiviteter starede allerede torsdag aften, hvor Finn og jeg var til en kanon koncert med Little Big Town og Carrie Underwood (musik i country-rock/pop-genren) i Hampton Coleseum. Vi var primært kommet for at høre LBT, men vi må sige, at Carrie Underwood også leverede varen (hun er American Idol-vinder fra 2005). Hun sang kanon god, var sød og engageret og havde et rigtig flot scene/lysshow. Inden koncerten gik igang gik unge fyre rundt og råbte: “Popcorn, iiiice-cooold sodas and water”, så man blev hel henført til en banegårdsstemning i sydens 1880´ere. Rigtig amerikansk. Se/hør musikken på YouTube-klippene.

Carrie Underwood “All American Girl”

Så vi var lidt matte allerede fredag morgen, hvor arbejdet kaldte. Fredag aften var vi inviteret til phd-fest hos Ida og Thøger for Henrik Breitenbauch, der havde været hjemme og forsvare sin phd i statskundskab i Danmark i september. Han er civilt ansat i militæret og har netop afsluttet et projekt under Thøger her i Norfolk. Det var et rigtig dejligt arrangement, der var stablet på benene. Ida forstår at kræse om det. Små, høje cafeborde, stearinlys i lange baner, hvide duge og kokke, der skar maden for under varmelamper. Vi var omkring 70 stykker i blandede nationaliteter og volvoen rullede først hjemover kl. 2.30 (ungerne sov hos vores naboer Bill og Joyce). Så skulle man tro, at vi havde oplevet nok for denne weekend, men lørdag aften havde vi en middagsaftale med Jette og Søren. Det var også bare rigtig hyggeligt og der blev sludret i lange baner. Så nu står søndagen på ren afslapning.

Lidt om arbejdet

Det går godt inde på ODU. Jeg har siddet og rodet med regneark det meste af ugen og snust lidt til arbejdet i laboratoriet. Ud over mig arbejder der i laboratoriet også Brandon, der er meget apparat-teknisk orienteret, Carrie, som er master studerende og to undergraduates, der forbereder alle prøverne (fortyndinger etc). Fredag havde vi lab-møde, hvor der var en kort opsummering på de forskellige projekter, der er kørende. De er meget søde og tålmodige, men jeg kan godt mærke, at jeg mangler noget fagteknisk engelsk, men det skal nok komme. I kommende uge bliver det nu kun til en arbejdsdag, da vi på onsdag ruller mod New York, hvor Finn jo skal løbe maraton på næste søndag.

Lidt om dollarkursen

Dollaren er oppe i 5.92 dkr. Det vil sige, den er steget kr. 1.23 inden for de sidste 4 måneder. Øv, det er altå ikke så sjovt at overføre penge mere og alt er lige pludselig blevet over 20% dyrere. Som Finn siger, så ville vores volvo koste 60.000 kr mere, hvis vi skulle købe den nu. Til gengæld så er benzinprisen faldet fra $4 til $2.33 for en gallon ( ca. 3.5 kr/l), men jeg vil nu hellere betale lidt mere for benzinen og så have en lavere $-kurs

Man river sig i håret over det amerikanske skolesystem (igen-igen)

Lektier, lektier, lektier. Endnu engang er Marc kommet hjem med en seddel, hvor vi skal skrive under på og HVOR mange minutter, han øver matematik hver dag. Det er til at blive vanvittig over deres kontrolsystem. Hver uge får vi også en hel regnskov papirer med hjem, hvor der står om han har opført sig ordentlig og hvordan det er gået i ugens tests. Ja, jeg synes det er synd for børnene. Forleden kom der så en seddel med hjem der skulle udfyldes med navne, arbejde, adresse på arbejde, telefonnumre, militær/ikke militær og jeg ved ikke hvad.

Punkt 1: De har fået de oplysninger 117 gange (nu var det bare en anden myndighed og de snakker tydeligvis ikke sammen herovre).

Punkt 2: Marc ville få en sticker (klistermærke), hvis den kom med i skole dagen efter.

Punkt 3: NU MÅ DET VÆRE NOK, så jeg gad ikke udfylde dem.

Dagen efter kom der en pæn seddel med hjem fra Marcs lærerinde Mrs. Phoenix, at vi venligst skulle udfylde og aflevere ellers ville Marc få “a mark on the clickboard” – og det er ikke noget, han har lyst til at få, så jeg måtte jo igang…..GGRRRRR. Jeg ved ikke, hvad amerikanerne gør….???? Følger bare tankeløst strømmen og svarer og giver bidrag og velgørenhed i et langt væk? Jeg er ellers blevet ret god til hurtigt at kikke stakken af “dagens papirer” igennem og så smide ud med grov hånd, men nogle gange kan det være svært at holde begejstringen oppe. Men ungerne er glade, så vi er også glade…. (men kunne man ikke bare mødes på midten med det danske skolesystem en gang imellem?)

Marc er iøvrigt igang med en book report – se billede. Han skulle læse en bog om et valgfrit dyr – her isfuglen – og er nu igang med at skrive lidt om den og fremstille et “diorama”. Det er det, han fligtigt maler på. Han har været meget kreativ. Der er en sø med fisk, en skrænt til at bygge rede i og forskellige billeder, der viser isfuglen på vej ind gennem redegangen og jagten på fisk.

Første dag på job

Jeg startede som Research Associate på ODU i torsdags. Igen var det en tur igennem den amerikanske, bureaukratiske vridemølle, hvor man ikke kommer nogle vegne, hvis ikke man lige har det rigtige papir med til det det rigtige kontor. Men nu har jeg da fået ID, parkeringstilladelse, e-mail-konto, bestilt nøgler etc. og der har også været tid til at snuse til arbejdet og hilst på de andre i laboratoriet. Det er lidt mærkeligt ikke at være studerende mere. Der står “Visiting Faculty” på mit ID – jo, den er god nok. Jeg har ligefrem det privilegie, at jeg kan tage gratis kopier – tag den! Jeg skal her i starten sidde og rode med nogle regneark og en masse data og forhåbentlig få nogle fine grafer ud i den anden ende.

I dag lørdag har der været “Carneval” på Marc og Freyas skole. Og det er vel at mærke ikke karneval i dansk forstand, hvor man møder op udklædt. Det er snarre en slags bazar med en masse boder og aktiviteter, der samler penge ind til skolen, så ungerne kan komme på nogle ture og have temadage. Der var en “Silent Auction”, hvor hver klasse via forældre-donationer havde samlet ind til en kurv med forskellige temaer. I Marcs klasse var det LEGO og i Freyas klasse var det is. Vi bød på to kurve og vandt den ene til den nette sum af $65. Det var en kurv fyldt med have-ting-og-sager. Derud over havde jeg også budt $10 på en gang hårklip til en værdi af $35, som vi også “vandt”. Marc mente bestemt vi skulle byde på LEGO-kurven, men den røg helt op i $253, så det var lidt mere end vi havde lyst til at rutte med.

Kæmpekurven vi vandt

Nu har begge unger en “sleep-over” på besøg, så der er godt gang i hytten. Finn og jeg sidder med hver vores computer og passer, hvad der nu passes skal – f.eks. Facebook, som vi har stor glæde af, bl.a. til at holde kontakten til dem, vi var i Grønnedal med – men det er også en tidsrøver.

Nu er Finn og jeg jaget ud af sofaen, men det er nu kun rart, at det ikke går op i Play Station og DVD hele tiden. De havde faktisk fået lov til at se en film, men de endte lidt efter lidt nede hos os

Fleet week ½ maraton

De 3 løbere med deres medaljer

Som opvarming til new York Maraton om små tre uger, løb Finn halvmaraton i forbindelse med Fleet week på Naval Base Norfolk i søndags. Sammenlagt blev han nr. 106 i en tid på 1 time og 39 minutter – en tid han er ganske godt tilfreds med. Ungerne løb “Kids Run” på 1 mile. Marc på 8.39 og Freya på 10.04.

Finn er lige kommet i mål

Om eftermiddagen var vi en tur ived Mount Trashmore (gammelt affaldsdepot, der nu er parkområde). Der er flere store legepladser, en 2 km gåtur rundt om en sø og denne bakke, hvor man flyver med sine drager

Siden sidst

 

Mr. and Mrs. Zimmer (jeg har endnu ikke vendet mig til at blive tiltalt sådan)

Jeg har været til samtale i dag på Old Dominium University i Norfolk og skal starte som forskningsassistent i Dr. Cutters laboratorium på torsdag,  ca. 20 timer om ugen. Jeg skal være med i et forskningsprojekt inden for biogeochemistry. Det bliver ret spændende og det glæder jeg mig meget til Jeg har arrangeret det sådan, at jeg skal møde kl. 9, så jeg kan nå at have en stille og rolig morgen med ungerne og få dem godt med skolebussen. Det bliver en blanding af dataarbejde og laboratoriearbejde.

Der nusses om Volvoen (læg lige mærke til nummerpladen – og nej, Sebringen hedder ikke Zimmer 1, men Aastrup (vi kunne ikke få hverken Zimmer eller Zimmer 1))

I går var Finn og jeg til reception i anledning af Spaniens nationaldag inde i NATO-hovedkvarteret. Der var disket op med diverse lækre spanske specialiteter. Tove passede ungerne imens. Hun rejser hjemover i morgen, men det er nu ikke fordi, hun har specielt meget lyst til det. Hun har det så dejligt herovre, siger hun

Hundebarnet med sin Mor

Jeg føler mig som en anden tyrker ude i Gellerup Parken i Århus, bortset fra at vores “parabol på altanen” er lidt mere diskret - et 7 m langt kabel, der går fra vores router til en computer ved siden af TV´et. Så nu kan vi se danske fjernsynsprogrammer (og hvor er de dog meget bedre end det amerikanske bras, der vises på over 200 kanaler). Vi har tilmeldt os TV2 Sputnik, så vi kan se forskellige TV2-programmer og nyheder.

Midt i alt det her, så er der en lidt trist begivenhed, men også glædelig, for det går efter omstændighederne godt. Vores genbo Lisa blev indlagt i weekenden med svangerskabsforgiftning i uge 25, hvor hendes nyrer var ved at stå af. Mandag fødte hun ved kejsersnit et meget lille pigebarn på 26 cm og knap 800g. Rich´s søster har lavet en hjemmeside for dem, hvor man kan følge med, se billeder af Rachel Elisabeth og sende hilsner. Det er meget rørende og meget anderledes end, hvordan vi danskere ville gribe det an. De opfordrer til, at vi i vores aftenbønner beder for den lille familie. Se med her. Vores nabo Joyce har sendt en mail rundt til hele vejen, hvor hun opfordrer til, at vi laver mad og hjælper dem med hvad de nu har brug for. Rachel skal blive på hospitalet som minimum til januar. Lisa har kun 6 ugers barsel, så er det afsted på arbejdet igen. Dér er de amerikanere altså ikke særlig langt fremme.

Progress reports

Freya fik holdt en dejlig pigefødselsdag i går, hvor Freja og Mie var på besøg. Der blev også “vovet” fødselsdagssang for Jenny, der blev 1 år.

I dag er ungernes “Progress reports” kommet med hjem og de klarer sig fint. I alt bliver de evalueret fire gange i løbet af et skoleår (og ja, det er altå kun børnehaveklasse og 4. klasse, de går i). Det er første gang Marc får karakter på ligefod med sine amerikanske klassekammerater og han ligger på C (gennemsnitligt) og B (over gennemsnit), hvilket vi synes er rigtig flot, taget i betragtning han ikke har 100% styr på det engelske endnu. I fag som musik, formning, gymnastik, sundhed, citizenship og arbejdsvaner får man udtalelser fra “utilfredsstillende” over “forbedring kræves”, “tilfredsstillende” til “fantastisk”. Både Marc og Freya fik “Outstanding” i musik. Hvor dét lige kommer fra står hen i det uvisse, da hverken Finn eller jeg har talenter i den retning…..

Weekend tur til Outer Banks

Den sidste lille uges tid har vi haft dejlig, klart efterårsluft, høj sol, men temmelig koldt om morgenen. Det var ligefør der var rimfrost på græsset – det føltes i hvert fald sådan, men termometeret viste 11C. Der er stadig magt i solen, så lidt op af dagen, har vi haft en 20-26C. Fredag eftermiddag trillede vi mod North Carolina, hvor vi havde booket hotel i Kill Devil Hills på Outer Banks. Outer Banks er en meget lang tange og små-øer forbundet med broer og færger, der vrider sig 150 km mod syd med Atlanterhavet mod øst og en bugt mod vest, plastret til med sommer-residenser (jeg vil ikke kalde det sommerhuse i dansk forstand) og hoteller og strand i lange baner.

Kort over området

Efter en lidt kaotisk start – hunden stak af på egernjagt, inden vi overhoved var kommet ud af døren og Marc fik trådt i en kæmpekaktus, da vi nåede frem - var der dømt strandtur Jenny var med, men den var nu ret forvirret over, hvor den var henne. Det gik nu fint nok med at have den med. Vi havde fået to værelser: et med havudsigt og et “hunde-værelse” (Faster Tove er her fortsat, så vi skulle have to værelser under alle omstændigheder). Lad os bare konstatere med det samme, at når noget er “at the beach”, så betyder det ikke nødvendigvis i første række. Både vores hotel og en ellers ganske udmærket restaurant “Hurricane Moe´s grill and Bar” reklamerede med at de lå ud til stranden, men ikke desto mindre var det på den anden side af vejen – så “stranden” her i USA er ikke helt ud til vandet, men kan dække over 3-400m. Som håbløs romantiker, skulle jeg jo op og se solopgang, men den nemme løsning med bare at gå ud på altanen gik IKKE – der skulle selvfølgelig ligge et hus i vejen!!!!

Freyas fødselsdag

Freya fyldte 6 år i går. Hun vågnede tidligt, men vi skulle alligevel ned og se solen stå op (kl. 7). Det var rigtig flot og der var faktisk mange mennesker dernede. Bagefter blev der åbnet gaver. Formiddagen stod på badetur i hotellets pool og minigolf og eftermiddagen blev tilbragt på stranden. Til aften fik vi mad fra favorit-burgerbaren: Five Guys. Alt i alt en rigtig dejlig dag. I eftermiddag/aften kommer to danske veninder til fødselsdagsmiddag og hun er også blevet fejret både i børnepasningen med hjemmebagt chokoladekage og i skolen med slikkepinde. Vi cyklede til skole i morges, hvor jeg lige var med inde i hendes klasseværelse. Hver morgen kl. 08.30 bliver der tændt et TV, hvor det amerikanske flag vises og alle ungerne skal med hånden på hjertet sige “Den Amerikanske Troskabsed”. Bagefter kommer dagens meddelelser oplæst af 5. klasseselever – herunder, hvem der har fødselsdag – og hendes navn blev selvfølgelig nævnt. Dér var hun vældig stolt

Det var super-skønt på stranden. 25C og lille brise med delfiner, der kom svømmende forbi

Der må skylles…..

“Hvorfor må jeg ikke få pizza…..????”

Jenny i sit rette element

Tove i sit rette element

Marc har en ingeniør gemt i maven. Der blev konstrueret op til flere byer med garager, swimming pools mm.

Nogle steder ligger husene helt ud til vandkanten. Her i Kitty Hawk

Det dur bare ikke. Væk med det hus!!!

Solopgang over Outer Banks. Jeg kunne ikke lade være med at tage et billede af denne kvinde, der stod med fiskestang, i scooterstøvler og cowboy-hat.

Freya fik den røde kuffert i gave af os. Deri havde vi puttet alle hendes gaver. Hun havde nu godt set kufferten dagen før, men der sagde vi bare, at det var Faster Toves kuffert – og så spurgte hun ikke mere til det.

Der dystes i minigolf

Vi var en tur i Duck, hvor der er en gangpromenade ud mod bugten. Flottere efterårsvejr fås ikke.

Blikstille og 25C

Fødselsdagsbarnet