Godt nytår

Vi har jo et (knap så) lille fødselsdagsbarn i dag. Marc fylder 10 år. Det blev fejret med dejligt morgenbord i morges. Marc kammerat August sov her og var med til at fejre ham. I aften kommer Jette og Søren (NATO-udsendt Søværns-familie) med deres tre børn, hvor af deres yngste Jonas er på Marc´s alder. Menuen er skuet sammen og bordet dækket, så nu er der blot at sige skål og ønske godt nytår. Jeg håber lige så mange vil læse med på bloggen i det nye år

Skibet blev bygget på under tre timer (der er over 1200 LEGO stykker i) og sejler nu fuld funktionsdygtigt rundt i stuen.

Middagsbordet er klar til en dejlig treretters menu bestående af seafood-forret, oksemørbrad stegt på grill med flødekartofler, Finns flütes, grøn salat og friske hvidløgsstegte bønner. Til dessert frisk frugt med mandelbund og is.

Bedstefar og Harley D.

Inden vi rejste til USA nævnte min Far, at han altid havde drømt om at køre på en Harley Davidson. Han kørte selv motorcykel for en menneskealder siden og har sågar fortsat kørekort til en sådan. Det er ikke for sent at have drømme, selv om man næsten er 75 år, så selvfølgelig skulle han da med på en køretur på en Harley Davidson. Flere i dansker-kolonien har Harley, så i går inden julefrokosten kom Niels rullende ind i vores indkørsel. Min Far fik udleveret læderjakke med rygmærke og hjelm, for man skal jo være standsmæssigt klædt på og så rullede de ud på en lille tur rundt i kvarteret. Billederne taler vist for sig selv

En dejlig jul

Vi har haft en rigtig dejlig og hyggelig jul. Menuen har stået på dansk julemad med hvad dertil hører. Ungerne var meget tålmodige i løbet af juleaftensdag, selv om det godt nok var meget spændende, hvad der mon var i alle pakkerne under træet. Det var først da Marc fik mandlen i allerførste mundfuld, at filmen knækkende for Freya (hvorfor er han altid så heldig??? vrængede hun), men så var det heldigvis snart tid til at danse om træet og gaverne skulle åbnes. Der var rulleskøjter, DS (en slag bib-bib-spil), sengetøj, bøger, hundegnaveben, billetter til “The Eagles koncert”, løbeudstyr og meget mere. Ja, faktisk var jeg så “heldig” at få en tilmelding til et 5 km løb i april (et juleønske i et svagt øjeblik), så jeg må til og i gang med løbetræningen igen….. Nå, Finn har tilmeldt sig en 10 km samme dag, så vi skal nok få en hyggelig tur.

1. juledag var vi inviteret til amerikansk jul hos vores naboer i baghaven (dem med “vores” swimming pool). Mine forældre var også inviteret med. Da de ikke helt kunne forstå, at min Far hedder Bent – lyder som bend, hvilket betyder “bøjet”, kaldte de ham for Benz (som i Mercedees Benz), hvilket jo egentlig er et OK navn. Debra havde disket op med alverdens herligheder. Hun er af italiensk afstamning og det bar maden præg af. Mums. Ud over os var der Kyles kollega, der er fra Australien, og dennes kæreste. Man skulle godt nok lige vende sig til at høre den accent. Vi havde det rigtig hyggeligt. På et tidspunkt spørger Debra om Marc kan li´ tog – og er der noget han kan li´ (ud over LEGO), så er det tog. Det viste sig, at de har dedikeret et af værelserne ovenpå til modeltog. Hendes Far havde hele kælderen fuld af modeltog og hun havde så overtaget nogle af dem med spor og det hele. Det var ikke de helt små modeltoge, da vognene var ca. 25 cm lange. Så så vi ikke mere til Marc den dag. Når man nu er i et fremmet hjem, så er det jo meget sjovt at kikke på, hvad folk har til at hænge på væggene. Her vil jeg lige nævne, at Kyle har fået to medaljer for sin indsats som elitesoldat, hvor af den ene er en “Bronze Star Medal”, der er den fjerde højste dekoration for heltemodig dåd i USA og uddeles af den amerikanse præsident. Sammen med medaljerne, som er i ramme, var der også en beskrivelse af, hvad han havde gjort og hvorfor han havde fået medaljerne. Det er ikke barnemad, de var været udsat for i starten af krigen i Afganistan. Som elitesoldat er man jo meget udstyrs-freak og da de fandt ud af, at en af min Fars store passioner er “survival udstyr” og hans næste store eventyr er en vandretur tværs over Jylland, blev Kyle så glad, at han forærede min Far et rigtig godt kompas. Da vi kom hjem efter 6 timers godt selskab, var vi alle enige om, at vi havde haft en rigtig dejlig dag og det er utrolig, så gæstfrie disse amerikanere er. Tænk, at invitere udlændinge med inkl. forældre til en af deres højhelligdage

2. juledag lagde vi hus til en rigtig hyggelig julefrokost, hvor vi havde besøg af Eva og Niels, samt Ida, Thøger, Laura og Tobias + Martha, som er deres ruhårede gravhund og Jennys gode legekammerat. Vi fik dansk mad i lange baner. Skønt.

Så er julemiddagen serveret

Dejligt tyggeben til Jenny

Freya med sine nye rulleskøjter

Far fik bogen “How to survive in the wood” af os. Den sad han og læste i det meste af aftenen……

Blogredaktøren til julefrokost 2. juledag.

Juletræet, der kom ind fra kulden

Søndag var det tid til at hente årets juletræ. Finn er dog ved at tillægge sig amerikanske vaner – se her, hvad han har skrevet til sin ven Pierre:

“Juletræ skal vi også have, jeg stemmer nu for et USA-model-plastic-med 600 lys-fuldpyntet-vupti op af et rør-og i stikkontakten- så kører julen i automatgear!! Nå, well……. Det bliver nok til et rigtig grantræ til en 50-100 dollars, jo de ved nok hvad de skal have for et træ. Man kan nu også finde juletræer til mellem 200 og 1000 dollars, men så kan de godt beholde det for dem selv”.

Finn og jeg besluttede, at vi ville købe juletræet i det lokale havecenter tæt herpå, så vi ikke skulle køre så langt med det. Der findes nemlig ingen trailere her i storbyen, så amerikanerne har enten en (stor) pick-up eller smider træet op på taget af bilen. Det var nu det sidste Finn ville gøre, så det måtte ind bag i Volvoen. Jeg kørte bilen derned, resten gik inkl. hund. Nu er det bare lige sådan, at amerikanske juletræer ikke er som danske juletræer – dejlig åbne med brede grene, så der er plads til både lys og pynt. Amerikanske juletræer er meget, meget tætte, smalle og kegleformede. Hm, det var der jo ikke så meget at gøre ved – vi måtte jo tage, hvad der var. Havecenter-Fatter kom hen og fortalte, der var minus 25%. Det er jo altid rart, da et ellers gennemsnits-juletræ koster $70 (men egentligt lidt dumt af ham, da vi jo ville købe træet under alle omstændigheder). Vi fik udpeget træet og det blev kørt om bag ved til afhentning. Og tænk, hvad der var her: en juletræs-ryster, så alle de døde nåle kunne falde af!!!

Nu står træet fint i vores hall, så vi kan se det fra både stue og spisestue. Vi har droppet de levende lys pga. brandfaren (har dog 3 lyskæder) og ungerne har pyntet det flot. Her i aften – lille-juleaften – skal vi så hygge os med hjemmebagte æbleskiver og gløgg og spekulere på, hvad der mon er i alle de dejlige gaver under træet. Glædelig jul

Holiday of lights at Virginia Beach Broadwalk

 

Lige som vi var en tur i Botanisk Have for et par uger siden og se julelys, er en tur ned af Broadwalken ved Ocean Front også et julebesøg værd. Her er 25 bloks (ca. 2 km) pyntet med lys med diverse (mest strand og jule) temaer. Det er et tilløbsstykke i lokalområdet og vi måtte da også holde i 20 minuters kø, før end det var vores tur til at rulle afsted (at man kører i sin bil er en selvfølge – man skulle jo nødig bevæge sig). Vi fik udleveret en CD – i med den og julemusikken strømmede ud. Ganske hyggeligt og mine forældre nød da også turen og følte sig “rigtig amerikanske”.

Inden vi nåede så langt var vi ude og spise. Vi havde valgt en japansk restaurant, der er kendt for deres “Hibachi”. Min Far var lidt skeptisk – han gad s** ikke spise sushi, men han blev meget overrasket (det har overhoved ikke noget med sushi at gøre). For det er ikke bare et asiatisk måltid. Det er underholdning på højt plan. Vi blev bænket rundt om en stor kogeplade. Herefter kommer kokken med det mad, man nu har bestilt og så går han igang med tilberedelsen. Han jonglerede med æg, der endte oppe i hans kokkehue, lavede ild, en løg-vulkan og spillede med sine knive mm. Freya var panisk ræd (hun hader ild) og havde bestemt sig for at være sur og sad med fingerne i ørerne. Det var først, da kokken skulle tilberede scallops, der “pruttede” da de blev lagt på kogepladen, at hun tøede op. Superlækker mad og god underholdning.

Uhm, det ser godt ud

Hibachi-kok folder sig ud

Afhentning af Mormor og Bedstefar

Torsdag trillede vi mod Washington og fik hentet Mormor og Bedstefar i Duells internationale lufthavn. De havde haft en problemfri tur over Atlanten og ih, hvor blev ungerne glade for gensynet. Freya sagde:  “Jeg havde helt glemt, hvordan du så ud, Bedstefar” men det er selvfølgelig også et år siden, hun har set ham sidst. Desværre ramte vi ind i myldretidstrafik på vej hjemover, så vi var først hjemme kl. 22 efter 4½ times kørsel. Men nu er de her og der skal rigtig julehygges. Ungerne havde sidste skoledag i går. Jeg skal lige på arbejde mandag og Finn skal på kontoret en enkel dag inden nytår og ellers har vi fri til 5. januar. Herligt.

Juletravlhed

Der følges med i de danske julekalendre via computeren

Den sidste uge har stået på travlhed på diverse fronter: børnepasning, julehygge-kom-sammen (x 2 på samme dag), morgenfruemøde, bowling + julefrokost, international christmas-come-together hos svenskerne og ikke mindst skal de sidste prøver på arbejde analyseres inden juleferien. Min professor er taget på konference i Californien, så jeg er blevet oplært i at betjene “monstrummet”, som vi pt. arbejder med. Der er nu ellers ret stille på ODU, nu hvor alle de studerende er færdige med deres eksamener og taget på juleferie. Men vi (Brandon, Andy og jeg) har travlt i vores lab og hygger os også ganske godt.

Julegaverne er ved at være i hus og vi ser frem til Bedstefar og Mormor ankommer i morgen, hvor vi skal hente dem i Washington. Angående julegaver, så  er der bare lige det, at her i US skal vi huske også at give skolelærerne gaver, skolebus driver, postbudet og ikke mindst avisbudet skal også have en lille erkendelighed. Samt hvad der nu har været af gaveleg i skole og fritidsordning. Da der ALDRIG bliver pakket gaver ind i butikkerne, har jeg haft meget travlt i “Julemandens Værksted” (der pt. er i mit walk-in closet). Nu mangler vi bare at få købt ind til julemenuen

Til julehygge hos Jette og Søren

Dorte, Søren og Finn (jeg tror, Finn er lidt træt af, at han skulle køre hjem…). Hyggeligt var det i hvert fald

Søndag formiddag var vi en dejlig tur på stranden. Freya havde fundet nogle sten, som jeg pænt, men bestemt fortalte hende, at de altså ikke kom med ind i bilen. “Så kan vi da bare lægge dem oppe på taget” mente hun…..

Så har vi igen haft glæde af det amerikanske skolesystem….

Marc har en matamatik-log som han skal føre. Han skal øve mindst 10 minutters matematik hver dag og det skal Finn eller jeg så skrive under på, at han gør. Den skulle afleveres mandag d. 1. december. Marc havde desværre glemt den henne i skolen op til Thanksgiving-ferien, så vi kunne ikke underskrive den, så den kunne blive afleveret til tiden. Det var der jo ikke så meget at gøre ved, men Marc fik alligevel sit første “mark on the clipboard” i klassen og så burde den sag jo ligesom være ude af verden. Men næ nej. Da vi fik “Weekly Report” fik vi en seddel om, at Marc havde et “homework problem” og han fik S – (satisfactory minus) i Homework (selv om han fik “V+” (Check Plus) for indholdet) ……… Tja, hvad skal man sige….????? (SÅ TAG JER DOG SAMMEN!!!!!)

PS: Vi har i øvrigt 20C (inkl. tordenvejr og tornadovarsel) og benzinen koster kr. 2½ pr. liter

En dejlig julekurv

Da vi kom hjem stod der en stor kasse på fortrappen. Hvad mon der var i den??? Der var en dejlig julekurv fyldt med chokolade, kiks, ost og andre gode sager, som vi vil nyde og glæde os over her i julen. En stor tak til familien DeShaster for den dejlige kurv MUMS

Hvad er “typisk amerikansk”?

Det kom sig af, at jeg fortalte min kollega Brandon, at vi havde været i Norfolks Botaniske Have og set “Garden of Lights” (se nedenstående indlæg) og tilføjede, at jeg fandt det “typisk amerikansk”. Så spurgte han mig, hvordan jeg ville definere det. Ja, hvad er “typisk amerikansk”? “Alt er stort (super size) og man skal nødig stige ud af sin bil (drive in bank, drive in bogaflevering til bibliotek, drive in bio, drive in McDonald etc)” svarede jeg. Endvidere tilføjede jeg, at jeg synes amerikanerne er meget venlige og åbne. F.eks. så kender vi langt de fleste på vores vej; mødes til Happy Hour om sommeren, er inviteret til to jule-kom-sammener inden for den næste uges tid, hilser på alle og har e-mail-adresse og tlf. nr. på samtlige. I Korsør kender vi kun lige de nærmeste og man skal da nødig hilse på nogle, som måske bor lidt længere henne af vejen (vi har haft huset i snart 10 år). Et andet eksempel er, at på Marcs cykelvej til skole og en af mine gåture med Jenny, der mødes en flok børn hver morgen på cykel, hvorefter de hygger sig med skateboard og basket ball indtil en far sender dem alle afsted kl. 08.05. I går blev Marc inviteret til at deltage. De havde sendt skolebørn afsted på cykel om morgenen de sidste 6 år. De mødes kl. 07.50 og en gang om måneden mødes de lidt før og får doughnuts. Marc kender i forvejen et par stykker af drengene, så det ville han jo vældig gerne og kørte derop allerede i morges. Så “typisk amerikansk” er for mig også stor venlighed, åbenhed, nysgerrighed og tålmodighed med sproget og vores accent.