Archive for januar 2009

Student of the Month

scan00101

Så har de stolte forældre igen et “student of the Month” – barn. Denne gang Freya. Hun er meget flittig i skolen og nyder de udfordringer, hun får. Hun er så småt begyndt at læse og får små læsebøger med hjem (selv om jeg stadigvæk synes, det er tidligt som 6 årig) og skriver staveord ud fra lyde. Men hun er glad – og nu også meget stolt :-)

Add comment 29 januar, 2009

Ikke helt Breaking News, men alligevel NYT

billede1

Jeg har lige fået bekræftet i dag, at jeg skal på forskningstogt fra Hawaii til Californien i maj måned i forbindelse med arbejde. Min professor er en af hovedkræfterne bag “GeoTracers”, der er et verdensomspændende projekt, hvor der måles spormetaller (trace metals) i vandsøjlen. Vi skal afsted på det gode skib “Knorr” (udtales “Norr” – vi er vel i USA), der afsejler Honolulu 6. maj med ankomst San Diego 29. maj. Det bliver rigtig spændende og jeg glæder mig. Vi er ved at arrangere, at Faster Tove kommer i perioden og hjælper Finn med ungerne. Dog er der ingen roser uden torne. I starten af maj kommer min rigtig gode veninde Simone med familie hele vejen fra Grønnedal, men jeg håber virkelig, at vi kan nå at få nogle dage sammen.

billede2

Der er bare ikke samme penge i forskningsmidler i Danmark som her i US. Et research cruise på Stillehavet lød simpelthen for spændende

billede3

Der indhentes vandprøver fra dybet

1 comment 29 januar, 2009

The Mom Song

Her er lige en sang til alle mødre: “The Mom Song” ;-) Kan I genkende noget??

Add comment 29 januar, 2009

Great Dismal Swamp

dsc03576

…. fedt ord, Ikke? ;-) Søndag kørte vi en tur til naturreservatet Great Dismal Swamp, der ligger ca. 60 km sydvest for os. Jenny var hel vild. Gik med snuden i jorden og logrende hale. Her duftede godt af mus og andre dyr. Inden det 500 km2 store område blev udlagt til reservat 1973, blev det udnyttet til skovhugst. Langs de gamle skovveje er der kilometervis af håndudgravede kanaler, der blev brugt til at dræne området med. Før og under den amerikanske borgerkrig (1861-65) var området også genmmested for op mod 1000 bortløbne slaver og nu om dage, er et hjørne af reservatet træningssted for de militære specialstyrker. Der findes 20 slangearter, sort bjørn, los, rådyr, fugle i tusindvis, samt en million-milliard myg og flåter i sommertiden. Vi havde en dejlig tur i skoven omendt det var ret koldt.

dsc03573

Der var ikke meget “by” derude. Vi så kun to andre personer i skoven.

dsc03577

Mangrovesump

Selv om vi har boet her i et år, skal man stadigvæk vænne sig til, at vil man det mindste, der ligger bare lidt uden for vores områet, skal man gerne køre i en times tid. Vi lagde også mærke til, hvor hurtigt kvarterne ændres. Vi skal ikke særlig langt uden for bygrænsen, så er der fattige områder med faldefærdige huse. I de små byer var kirkernes parkeringspladser fyldt til bristepunktet og folk kom stavrende i deres fine søndagstøj. På vej hjem spsite vi frokost på Den Gyldne Måge, så på en eller anden måde, fik ungerne også dyrket deres “religon” på denne højhellige søndag.

dsc03579

Et “håndværkertilbud”???

dsc03580

Vi kørte igennem kvarterer, der var meget anderledes end det vi bor i. Her Suffolk.

1 comment 25 januar, 2009

Ferieplaner

trafikforplads02preview

De sidste uges tid har vi brugt en del tid på ferieplanlægning. Dels påtænker vi at køre en tur til New Orleans i “Spring break” (ugen efter påske) og dels har vi jo vores Danmarkstur til sommer. Det er vigtigt at være tålmodig med bestilling af flybilletter. Vi har igennem den sidste halvanden måned holdt øje med flybilletter til Danmark. Længe lå prisen på 30.000 kr. for fire stk, hvorefter den faldt til 24.000 kr og da vi endelig besluttede for to dage siden, at nu ville vi booke dem, så var de steget til 29.000 kr. I dag var jeg lige inde på SAS´s hjemmeside igen og nu var prisen 24.500 kr. Så nu har vi bestilt :-) Vi lander i DK d. 22. juni. Finn bliver hjemme i 14 dage og ungerne og jeg i små tre uger.

Noget andet spændende er vores amerikanske sommertur. Vi har lejet en RV (autocamper) i 14 dage i august. Vi flyver til Denver, Colorado, t/r, hvorefter vi vil køre nordpå i Rocky Mountains til Wyoming, South Dakota, Montana, måske Idaho. Vi vil besøge Yellowstone National Park og de berømte steder som Little Big Horn, hvor indianerkrigene fandt sted. Det glæder vi os rigtig meget til :-) Igen er vi kommet på rutchetur med flybilletterne. Jeg ville egentlig bestille dem forleden dag, men det trak lidt ud. Så ville jeg gøre det i dag og der var de – vupti – lige steget $40 pr. styk. Nå, men vi har jo god tid at løbe på, så mon ikke de falder igen? Man kan selvfølgelig godt sige, at vi har bestilt denne RV i temmelig god tid. Men da vi sad og surfede lidt på nettet, fandt vi ud af, at hvis vi lejede den inden 31. januar, kunne vi spare $1000 – og det er jo også værd at tage med :-)

camp-rv2

1 comment 24 januar, 2009

“A winter storm” eller en storm i et glas vand?

dsc035691

Et kik ud af døren kl. 8. Det er koldt, men ikke skyggen af sne!

Siden søndag har der været advarsler ude om snestorm i dag med mellem 8 og 12 cm sne. Det skulle starte kl. 4 am, men da Finn stod op kl. 6, var der ikke så meget som et fnug endnu. For at være på forkant med situationen har man derfor valgt at AFLYSE al skolegang i hele området (skolebusserne må ikke køre i sne), samt alle offentlige kontorer har også lukket. Hysterisk? Nå, men ungerne kan næsten ikke få armene ned for den ekstra fridag. Finn er dog kørt på arbejde. Nu vil vi hygge os indendøre og se indsættelsen af Barack Obama ved middagstid.

Udviklingen i snestormen følges nøje og den udsendte rapporter vil holde dem opdateret.

dsc03570

Et kik ud af døren kl. 15. Ih, hvor er der meget sne!! (Eller måske var det hele bare et svindelnummer, så man kunne få fri til at se Obamas edsaflæggelse??)

Add comment 20 januar, 2009

Farfar 80 år

dsc03567

I dag fylder Finns far 80 år. Det er jo desværre en af omkostningerne ved at være udsendt, at man ikke kan komme med til familie og venners fødselsdage og fester. Men sådan er det og vi er bevidste om, at vi ikke kan komme til Danmark i tide og utide, hvor meget vi end gerne ville.

Vi har i øvrigt dejlig forlænget weekend fredag-mandag pga. det i dag er Martin Luther King Jr.-Day. Vi har nu ikke lavet det helt store. Gik en lang tur i State Parken med Jenny, lavet dejlig mad, bif-tur med ungerne og i går var vi alle oppe og bowle.

Add comment 19 januar, 2009

Multicultural Day

 dsc03545

Fredag var der multikultural dag på skolen og vi fra Danmark var blevet bedt om at stille op med en bod. Jeg havde taget fri fra arbejde og så blev der ellers tegnet og fortalt om Danmark og Grønland. De medbragte skind fra Grønland var en stor succes. “Is it real fur?” og da vi sagde, at det ene skind var var en slædehund, blev de lidt rædselslagene. Tænk, at man kunne det! De ville også gerne have at vide, om dyrerne var blevet slået ihjel før de blev pelset. Men de blev i hvert fald aet og nusset til de var næsten hårløse. Marc´s LEGO lastbil var også en stor succes. 600 børn var forbi fra børnehaveklasse til 5. klasse, så efter at have fortalt den samme historie 50 gange, var vi lidt øre i hovedet.

dsc03561

Ghanas bod

dsc03560

Freya foran den tyske bod sammen med børnehaveklassen

dsc03558

Den kinesiske bod

dsc03557

Indiens bod

dsc03549

Der fortælles om Danmark

dsc03562

Fire trætte ladies, da dagen var omme: Rikke, Dorte, Louise og Else

Add comment 17 januar, 2009

Take it to the limit – one more time

The Eagles “How long”

Jenny er en meget generøs hund. Vi fik billetter til The Eagels-koncert i julegave. De blev indløst i går i Hampton Coliseum. Og hvilken koncert!!! Selv om det efterhånden er et pensionistband (gruppen blev dannet i 1971) og et par af dem var lidt for (ulækkert) langhårede, så kunne de virkelig levere varen. Finn og jeg sad med håret blæst tilbage og et stort smil på under hele koncerten. Det var virkelig godt. God lyd, gode musikere, relativt enkelt sceneshow med lys og projektioner, stor orkester (13 mand på scenen) og ikke mindst mange forskellige instrumenter ud over de gængse (piano, trompet, violin, mandolin, saxofon). Og ja, så kunne de bare spille og synge og fyre den af på en guitar. Nu er amerikanerne jo et folkefærd, der let river sig med, så det er jo også en oplevelse i sig selv at høre dem pifte, huje og synge med :-)

“Hotel California” Live

Add comment 13 januar, 2009

Til Auto show i VA Convension Center

dsc03534

I dag var Finn, min Far og jeg ude og se på biler i Virginia Convension Center. Vi overvejer at sætte den ene bil om i løbet af et års tid, til en bil, vi skal have med hjem i år 2011/12, så den kan nå at blive et par år gammel, inden den skal indføres til Danmark og de kanon-høje afgifter. Så det var egentligt meget sjovt, at se de forskellige modeller samlet. De koster bare ingenting her. En spritnyVW boble til 100.000 kr, en VOLVO V50 med ekstraudstyr til 180.000 kr, Mini Cooper 100.000 kr etc. Vi så en helt ny VOLVO model XC60, der var total fed, men den vil blive alt for dyr at få med hjem til Danmark. ØV. Vi havde et par gode timer i afslappet stemning.

dsc035361

En bil til $100.000. Hvad koster den ikke i DK?

dsc03538

Hr. Madsen undersøger, hvordan motoren fungerer.

dsc03539

Gretchen fra Charlottesville kom på besøg her i eftermiddag. Mine forældre har kendt hende siden 1980´erne. Der hygges med ungerne.

dsc03540

Finn og Svigerfar gør T-bone-steaks klar til grillen

Add comment 11 januar, 2009

Previous Posts


Hvem er vi?

Familien Zimmer består af Marc 10 år, Freya 7 år, Finn Lorentzen Zimmer 46 år og Louise Aastrup Zimmer 36 år. Vi har været udstationeret ved Grønlands Kommando fra 2005 til 2007. Fra januar 2008 er vi flyttet til USA, hvor Finn nu er "Paymaster" i Norfolk, VA. Louise er blogredaktør og arbejder som Research Associate på et forskningsprojekt i biogeokemi på Old Dominion University i Norfolk. Marc går i 5. klasse og Freya i 1. klasse på den lokale skole.

WX VA Beach

Nye indlæg

1356

Arkiver

 

januar 2009
m ti o to f l s
« dec   feb »
 1234
567891011
12131415161718
19202122232425
262728293031