Meteor over Hampton Roads

Kl. 21.45 søndag aften var der et orange lysglimt efterfuldt af et hult drøn. Lyset kunne ses fra North Carolina til Maryland. Det lød på samme måde, som da rumfærgen “Endevour” bragede igennem atmosfæren sidste år, da vi var i Florida. Kloge hoveder mener, at det i går var en meteor på størrelse med en baseball, der stødte ind i atmosfæren og brændte op som en fire ball (fedt ord!) på vej ned, i det man har ikke fundet noget krater eller registreret ekstraordinær bølgeaktivitet. Men højt lød det i hvert fald. Læs evt. mere her.

 

Her er lige lidt bonus-forårs billeder fra Jennys eftermiddagstur i dag i nabolaget:

18C og foråret godt i gang

Freya kører foran på sit løbehjul

Påskeharens hus. Den findes altså og tænk sig, den bor i Virginia Beach. Det er lidt svært at se, men der er påskeæg og harer i hele haven.

Så bliver det træ ikke kønnere

En blandet fornøjelse

Lørdag aften havde vi inviteret mine amerikanske kolleager på traditionel dansk mad. Vi havde lavet nogle frokostretter, da de generelt er mere “danske” end i hvert fald, hvad vi plejer at kokkere til aftensmad. Vi lagde ud med sild, æg og karrysalat, derefter frikadeller, mørbradbøffer med bløde løg (tilberedt på grillen – vi er vel blevet lidt amerikaniseret), leverpostej, grillpølser, rødkål, agurkesalat, rugbrød og rosmarinbrød. Til dessert havregrynskager med flødeskum, friske jordbær og blåbær. Det var ikke en ubetinget succes, dog heller ikke fiasko, men sådan en lidt blandet fornøjelse. De kunne nu godt lide maden, jeg tror det mere var setup´et med, at vi sætter os til bordet og spiser derud af. Amerikanerne er vant til en hurtig dinner og der efter videre til dagens næste programpunkt. Jeg havde prøvet at forberede dem på, at vi som danskere ikke “går hjem” så snart maden er spist – indirekte, at vi ville blive lidt skuffede, hvis de tog afsted kl. 20, når vi nu har forberedt mad i flere dage. Brandon havde spurgt, om det varede en times tid???? De blev faktisk til kl. 23 (hvilket er længe for amerikanere), men både Finn og jeg havde en lidt mærkelig fornemmelse bagefter. Nu må jeg se, hvad de siger i morgen, men jeg tror nu de hyggede sig meget godt og snakken gik da også med bl.a. det forestående cruise og om ikke andet, så er vi da rystet mere sammen og så kan de jo synes, vi har nogle tossede danske traditioner.

Søndag havde vi aftalt at mødes til brunch med August og hans forældre på et fint hotel ud til Cheseapeak Bay. Buffeten var uendelig med alt hvad hjertet begærer fra scamble eggs over suchi, østers, rejer til frisklavede vafler, jordbær dyppet i chokolade, muffins, kager, you name it. Der var en hyggepianist og flere var ude og fejre fødselsdage. Ved bordet ved siden af os, sad en afro-amerikansk familie. Inden de gik til buffeten holdt de hinanden i hånden, bukkede hovederne og bad en stille bordbøn.

Freya, August og Marc

Marite ser frem til de lækre jordbær

Foråret er ved at komme igang, men har været usædvanlig kold og regnfuld. I dag har vi dog sol, 23C, men blæsende. Det forhindrer mig dog ikke i at sidde ude på terrassen i vores nye adirondacks stol og opdatere bloggen. Freya har gang i et større bamse-teselskab her ved siden af, Marc skriver book report om Niel Armstrong og Finn er ude og lunte på hans skadede fod for første gang i en uge (det har holdt hårdt for ham).

Verdensmester i skrankepaveri

Ja, så skete det igen….. skrankepaveri for fuld udblæsning. Finn og jeg havde taget os en fælles fridag for at ordne lidt forskellige småting og spise en dejlig frokost sammen. Finn syntes, det var på tide, at vi fik et såkaldt Virginia Beach ID-kort, der dokumenterer, at vi er bosiddende her i byen. Bevæbnet med de rette(?) dokumenter, som pas, visum, huslejekontrakt, militære papirer og ikke mindst stor tålmodighed, kørte vi på DMV. I dag havde Finn så taget kopier med af sine FPT-ordrer, der dokumenterer, at han er ansat ved det danske støtteelement til HQ SACT i den givne periode, vi skal være her. Det var så ikke lige godt nok i dag. Vi havde en lang diskussion med dem og da jeg påpejede, at tilsvarende periode står i vores amerikanske NATO-visa, fik vi beskeden: “We don´t use visas” (som om, det ikke er det vigtigste papir på, at vi må bo her i USA). Jeg blev værfet hen til en anden skranke og Finn var prisgivet dagens skrankepave. Lang om længe kom de frem til, at idet Finn kun havde taget kopier med, så måtte vi få et ID-kort, der gjaldt i et år (??? Halllooooo??? – det er vel enten får vi ID-kort eller også gør vi ikke) Hende damen, der hjalp mig, var nu meget sød og var vi bare kommet hen til hende først, så tror jeg ikke, at der havde været så meget bøvl. Jeg har så fået et ID-kort, der glæder i et år. Finn har fået et, der glæder i 1½ år indtil hans militære ID-kort skal fornys. Er der nogle, der kan finde noget fornuftigt i det her? Nå, nu har vi snart været gennem skrankepave-møllen så mange gange, at vi må være blevet klogere og tage de “rigtige” papirer med. Problemet er bare, at det, der er “rigtigt” i dag, ikke nødvendigvis er det i morgen…..

Men bortset fra alt det, så havde vi en hyggelig dag og en dejlig frokost

Shamrock sportsfestival

Weekenden har stået i løbernes tegn. I går løb Marc “Final Mile” ude på Ocean Front. De sidste 2½ måned har han ført løbelog og løbet 25.2 mil (ca. 41 km) enten sammen med mig eller i skolen. I går skulle så 126 “seagulls” fra Thoroughgood Elementary School løbehold løbe den sidste mil sammen med børn fra 91 andre Elementary schools. Han gennemførte i rigtig fin stil: 7 minutter og 8 sekunder (kilometertid på 4.46 minutter) og fik en 117. plads ud af 1300 drenge og 142. plads ud af 2600 børn.

I dag skulle Finn så afsted på ½ maraton samme sted. Børnene og jeg ville egentlig gerne have været med derude, men han skulle løbe kl. 7!!!!! Det er ikke ligefrem varmt på dette tidspunkt og solen er knap nok stået op. Så vi blev hjemme under vores varme dyner. Han gennemførte på 1 time og 43 minutter. Nr. 643 ud af 6000 løbere. Egentlig en god tid, men han blev skadet efter 5 mil. Stædig er han jo, så han gennemførte alligevel. Nu går han så og humper rundt med en skadet muskel i venstre læg

Weekenden har stået på dejlig forårsvejr, dog fortsat lidt koldt, med 10-12C og sol. Vi har overtaget et gammel havesæt i teaktræ fra Ida og Thøger, som er på vej hjemover, som Finn har givet olie. Det skal stå på vores screened-in-porch, så vi kan sidde derude om sommeren og spise aftensmad. Jeg kan simpelthen ikke holde ud, at vejret er godt, men vi ikke kan sidde ude pga. myg og fluer. Ellers har huset været fyldt med børn både i går og i dag med klassekammerater, Freja Lyhne og børn fra vejen.

Marc med sin gode ven August

Rikkes (tv) to piger og Elses (th) ældste dreng skulle også løbe. Else løb med som “kanin” for 1. klasse-børnene.

Marc kommer spurtende ned af Broadwalken. Vejret var perfekt og Atlanterhavet indbyder til en soppetur. Desværre er det for koldt endnu.

1 mil vel gennemført i 7.08

First day of spring

20. marts er officielt den første “day of spring”. Hm. Vi har lige haft 5 dage med silende regn (jeg har frostsprængt to regnmålere her i USA (sorry Jan), så jeg kan desværre ikke fortælle, hvor mange mm regn, der er faldet), derfter et par dage med halvskyet og 15C og i dag 8C!! Ikke meget forår her, men vejret hen i næste uge ser bedre ud med en 17-21C sidst på ugen.

Der har været travlt på arbejdet med at forberede til cruise. Mange ting skal pakkes, kemikalier vejes af (da vi ikke kan bruge en vægt ombord på skibet), metoder optimeres og afprøves. Alt skal skibbes afsted om to uger for at nå frem til Hawaii til starten af maj.

Finn og Marc er her til aften en tur inde og se Norfolks lokale ishockeyhold spille kamp, så Freya og jeg er alene. hjemme.

Fødselsdage

Finn fyldte 46 år i går. Det blev fejret med morgenbord, gaver og bowling. Om aftenen skulle Marc til DI-fest og Freya fik en sleep-over hos Kristoffer. Finn og jeg endte på en af Virginia Beach´s bedre restauranter, hvor vi blev tiltalt som Mr. and Mrs. Zimmer, havde op til 5 tjenende ånder og manageren var også henne og forhøre sig om alting var, som det skulle være. Maden var lækker, restauranten fyldt op – her er ikke meget, der tyder på, at den økomoniske krise krasser. Vi bestilte en menu med salat, ribeye steak og chocolade mousse dessert, vin og vand i dyre flasker. Bøffen var vældig god, men vi havde nok forventet noget lidt mere end kun én kæmpe bøf på en glovarm tallerken – bogstaveligt talt – der var ikke noget tilbehør eller pynt ud over den ene “side dish” (hhv. kartoffelmos og championer), som vi havde udvalgt.  Så indtil nu har vi endnu ikke fundet nogen restaurant, der slå “Madam Bagger” i Korsør på både madkvalitet/kogekunst og helhedsindtryk!

Bloggen

Bloggen har faktisk også fødselsdag i disse dage. Den fylder 2 år. Det var for alvor Leif Maler fra Grønnedal, der fik sat mig i gang/inspireret mig i marts 2007 og siden hen er der gået mange gode timer foran computeren med at lægge billeder ind og opdatere blog. Jeg har fået mange positive tilbagemeldinger fra jer derude – Tak for det . Det gør det altid ekstra sjovt at berette om, hvad vi går og foretager os eller mener om en sag. Til dato har i alt 20150 været inde på bloggen. Nogle kommer tilfældigt – f.eks. blogindlægget “Superhelt i gummistøvler” trak mange – nok – tilfældige ind, andre som familie og venner søger decideret efter vores blog. Gennemsnitlig ligger besøgstallet på omkring 30 om dagen med flere læsere om vinteren end om sommeren. Rekortdagen med 113 læsere var 13. januar 2008 lige efter vi var flyttet til USA. En overgang sidste forår lå bloggen nummer 2 over “mest læste blogs på wordpress”. I alt er der pt. 212 blogindlæg. Der bliver generelt søgt meget på Grønnedal og grønlandsrelaterede ting, men også ting her i USA. F.eks. så er søgeordene “typisk amerikansk” og “amerikansk skolesystem” meget brugte. Her i denne vinter fik jeg en henvendelse fra en dansk lærerstuderende, som var ved at sammenligne den amerikanske undervisningsform med den danske inden for biologiundervisningen. Ham hjalp jeg med at scanne nogle af Marcs skoleopgaver/prøver ind til. Aldersgruppen spænder helt op til min Far Fætter Aage på 80 år, der er en ivrig bloglæser. Jeg har aldrig mødt ham, men måske der bliver tid til et besøg til sommer Jeg håber mange vil fortsætte med at læse med og jeg glæder mig til at berette om det kommende forår og sommer. Allerede nu er der planlagt spændende rejser til New Orleans, Hawaii, Danmark og Rocky Mountains

Nethandel og promotion codes

(Foto: www.adirondackchairs.com)

Regel nr. 1: Nethandel er fantastisk!! Vi får virkelig købt meget over nettet. Alt fra flybilletter, reservation af autocamper, hundekurv, DVD´er fra DK, bøger, ungernes skolemad, you name it. I går fik jeg bestilt to Adirondack-havestole (se billede), som vi finder “typisk amerikanske” og gerne vil have med til Danmark, hvor de skal stå på den lille terrasse nede foran carporten, når vi en gang kommer hjem. Da jeg skal til at afgive bestillingen, er der et felt med “promotion code”. Her i USA går de meget op i rabatkuponer. Er man uheldig i Commisary (vores lokale supermarked på basen), kan man komme til at stå i kø bag ved en, der har klippt 117 rabatkuponer ud, der skal scannes ind en efter en. Selvfølgelig kan man sige det er os andre, der er godt dumme, at vi ikke “klipper og klistre”, men det ligger ikke til os, at samle 12 hjørner af kaffeposen for at få en gratis. Faktisk, så læste jeg i Forbrugerrådets nyeste blad TÆNK (marts 2009), at rabatkuponer er forbudte i Danmark, hvorved “forbrugerne slipper for lang ventetid i butikkerne, glemte kuponer og en sløring af produkternes pris og kvalitet”. Nå, men for at vende tilbage til bestillingen af havestolene, så googlede jeg lige “adirondack chair promotion code” og vupti med “cut and paste” af en femcifret kode, så havde jeg lige sparet $15. Det er da en meget god timeløn….

Ah, Forår!!

Så kom foråret endeligt. 26C i går 22C i dag. Fuglene synger, påskeliljer blomstre, træer og buske står på spring med store knopper. Ungerne render rund i shorts og T-shirts. Vi er i øvrigt også lige gået på sommertid i nat, så nu er der kun 5 timers forskel mellem USA og DK. Weekenden har ikke stået på de store projekter. Marc var på sleep-over fredag til lørdag og Freya havde en kammerat på sleep-over til i dag. Vi deltog i skolens løbeklubs træningsløb på 1½ miles i går eftermiddags, hvorefter August med forældre kom hjem til et par øl og hyggesnak på terrassen. Finn er ude og løbe nu og senere i eftermiddag skal vi en tur til Yorktown til Tine og Claus for at se deres lille baby Vera, der blev født for 14 dage siden.

Dejlige påskeliljer – de havde det lidt hårdt under frosten forleden.

Tulipantræ i næsten fuld flor

Japansk kirsebær er også ved at være klar med alle de smukke blomster

Elevator-vejr

Fredag d. 6. marts er det 21C og sol. I tirsdags (3. marts) minus 7C om morgenen og dagsfrost. Det kan man vist kalde for elevator-vejr.

Det lå et lag is på trampolinen, der bare var rigtig sjovt at lege med (3.3.09)

Opfølgning på “2 hours school delay”

Så galt kan det gå, når man kommer på glatføre med sommerdæk (photo: Stephen M. Katz | The Virginian-Pilot)

Marc kom i skole til kl. 10.30 og Freya i fritidsordning, da morgen-børnehaveklassen (8.30 – 11.40) var aflyst. Jeg var ikke andet end lige kommet ind af døren på arbejde kl. 11, hvorefter nogle råber, at campus lige er lukket (der var ellers kommet mail i morges med at også her var der 2 hours delay). Nå, nu var jeg her og de andre var der også, så jeg kunne lige så godt få noget fra hånden. Det var nu ikke fordi, der var meget sne og vejene var også tørre nok. Længere oppe af østkysten har de fået dyner af sne, men vi gik forholdvis fri. Det var ikke værre end en halvgrå vinterdag med lidt sne hjemme i Danmark. Og kors, hvor dette vejr minder mig om, hvor meget jeg ikke savner vinter i Danmark. Her er det måske en eller to trælse dage som i dag i løbet af hele vinteren, resten er kold/kølig, men med sol og enkelte varme dage ind i mellem. At de udsætter skolestart eller helt aflyser skolen, så snart der er skyggen af sne, kan man som skandinav synes er lidt overdrevet, men på den måde undgår man at få en masse biler uden vinterdæk og bilister uden sneerfaring ud på vejene.