Farvel Knorr

Sidste videnskabelige cast blev hevet indenbords i gaar over middag og saa var det ellers ud paa dybt, rent vand for at rense GoFlo-flaskerne. Kl. lidt i to i nat kom GTC’en paa daek for sidste gang paa dette togt. Dagen i dag er gaaet med at pakke laboratoriet ned, indtaste det sidste data og logfoering. Vejen til San Diego er gaaet ned langs den Californiske kyst og en raekke smaaoer. Vi har haft besoeg af legende delfiner i dag. Ja, det har vaeret et imponerende dyreliv, vi har set de sidste par dage.

Det var vaeret et super togt. Jeg har oplevet en masse og moedt en masse soede, inspirerende mennesker. Nu lakker det mod enden. Kl. 8 i morgen tidlig tager vi lods ombord og med planlagt ankomst San Diego kl. 8.40 og derefter fuld aktivitet med at losse skibet. Vi flyver foerst hjem soendag aften, saa der bliver ogsaa tid til at lege lidt turister i San Diego, da vi skal forlade Knorr loerdag middag. Men det bliver nu dejligt at komme hjem til min lille familie igen

Nu gider Brandon ikke have flere nutrient (naeringsstof) proever.

Jeg er hel hoej her blandt amerikanerne og en enkelt britte.

Group photo “Knorr 195-08″

Farvel til R/V Knorr

Whales on port side – sealions on the starboard

I formiddags havde vi besoeg af fire pukkelhvaler. Den ene holdt opvisning rundt om skibet i en halv time. Det var virkeligt et fantastisk syn I eftermiddags var det soeloevernes tur til at optraede. Jeg har optaget nogle videosekvenser, som jeg oploader, naar jeg kommer til en bedre internetforbindelse. Alle billederne er taget uden zoom eller beskaering. Omraadet her i Santa Barbara Basin er et upwelling-omraade, hvor kold, naeringrig vand stiger op. Dette betyder gode forhold for fytoplankton (alger), som har en hoej produktion og deraf hoej zooplanktonproduktion, fisk og stoerre havpattedyr -  i blandt saeler, soeloever og hvaler.

Pukkelhvalen var meget legesyg og svoemmede ind under skibet og rundt om i over en halv time

…. eller ogsaa skulle den se, hvad de maerkelige mennesker var for nogle….

De sidste par dage har vi fornoejelse af soeloeverne, men i dag da hvalerne kom forbi, kom de lidt i baggrunden. For at faa lidt opmaerksomhed igen optraadte de med spring mm her i eftermiddags.

Solnedgang over Stillehavet 26. maj 2009.

Et fantastisk syn

Kl. lidt i 7 i gaar aftes blev der ringet ned i Main lab fra broen: “Delfiner om styrbord”. 1000-vis af delfiner kom springende med en hel flok fugle ovenover sig. De var ved at jage fisk sammen. Svaert at indfange paa kamaraet, men det var virkeligt et fantastisk syn

So close – yet so far

Californiens kyst ligger og frister ude i horisonten. Vi ligger lidt nord for Los Angels ud for Santa Barbara. Der sker ikke saa meget paa skibet og hjemvesfeberen raser i store dele af besaetningen. En overgang gik der rygter om, at vi skulle ind omkring en af de smaa oeer ud for LA – Santa Catalina Island, men det er vist blevet slaaet i havet. Ja, nu skal vi bare have tiden til at gaa, til vi ankommer San Diego fredag morgen. So close and yet so far…..

Santa Barbara Basin

Saa naaede vi frem til Santa Barbara Basin (SBB) paa 34N 120W. Her skal vi ligge de naeste fire dage og vi er allerede nu i fuld gang med at hive vandproever op. Efter sigende faar vi ikke saa travlt, som paa SAFe, meen lad os nu se…..

De sidste fire dages forlaegning er gaaet stille og roligt. Der er blevet sovet ud paa alle hylder og der var tid til at indhente evt. forsoemt lab-arbejde. Efter at have ligget i The Northeast Pasific Gyre (hvor om havstroemmene i det nordoestlige Stillehav snurrer) passerede vi i gaar igennem Den Californiske Havstroem, der kommer med fersk, kold havvand fra Alaska. Nu ligger vi i de lidt varmere og mere saltrige, kystnaere vande ud for den amerikanske kyst (oceanografi er ganske spaendende). Alt det har vi kunne foelge paa skibets monitorer undervejs (se foto nedenfor). Der har ogsaa vaeret et farveskift i vandet. Fra dyb blaekblaa paa SAFe til graa, mat flaskegroen.

Til hoejre i kurverne ses oeverst et fald i salinitet (havets saltindhold) til under 32 0/00 efterfuldt af en kraftig stigning, fald i temperatur (i midten) efterfuldt af lille stigning, samt stigning i flouroscens (nederst). Her passerer vi igennem Den Californiske Havstroem.

Der er spaending omkring vandsoejlens beskaffenhed ved foerste cast. Moniteringen foelges taet i Mainlab. Her i SBB er der kun 600m vand modsat SAFE, hvor der var 4900m.

Laeg isaer maerke til flouroscens (groen). Chl-a-max ligger her naesten oppe i havoverfladen modsat SAFE, hvor Chl-a-max laa i 120m dybde. Pink er iltindholdet, hvor vandet i overfladen er overmaettet pga. algernes fotosyntese falder til 0 i 550 m dybde. Dvs. iltfrie forhold. Dette er meget interssant kemisk og biologisk set. Overfladetemperaturen er her i SBB 7C lavere end paa SAFe.

Vi kan nu skimte Californiens bjerge ude i disen – vi ligger ca. 12 mil fra land – og vi har tilmed mobildaekning. Det var dejlig med en snak med min lille familie i VA Beach. De har det godt og hygger sig med Kim og Simone, der lige er et smut forbi efter deres rundtur inden turen gaar via Washington DC til Danmark paa torsdag.

En lille tillaegsoplysning om det gode skib Knorr: Det var Knorr der midt i 80′ erne fandt Titanic.

Det gode skib Knorr og dets besaetning

 

En af de ting, som jeg godt kan li’ ved at sejle er, at man kommer til at kende de mennesker man omgiver sig med paa en hel anden maade. Man er en lille enhed, der er afsted og man er afhaengig af hinanden og at tingene bliver gjort. F.eks. er vi 6-7 personer om at loade GTC’ en med GoFlo-flaskerne, 8 til at launche den og yderligere 8 til recovery. Det er ikke noedvendigvis de samme personer hele vejen igennem og til selve daeksarbejdet har vi hjaelp af skibets besaetning. Vores Matros Kyle (The Bosun) er en stor, slagkraftig, tatoveret soemand (hans laegmuskler er naermest lige saa store, som mine laar),  ligner en, der spiser smaa boern til morgenmad og som man i hvert til faelde ikke har lyst til at gaa i vejen for, men han er utrolig soed. Sidste aar havde de vaeret i Nuuk samtidig med det nye inspektionsfartoej Knud Rasmussen og havde haft en munter aften sammen med dem. Jeg har ogsaa snakket lidt “prikker og streger” med skibets radiomand Tony, der er gammel telegrafist, foerst i US Coastguard og sidenhen i den civile handelsflaade. I det hele taget er (det meste af) besaetningen utrolig soede og hjaelpsomme. Man kan groft sagt dele dem op i tre grupper: dem, der godt kan lide at snakke med den videnskabelige besaetning; dem, der goer det, hvis man f.eks. sidder ved samme bord og til sidst dem, der holder sig helt for sig selv.  I gaar aftes havde jeg en lang og hyggelig snak med en af maskinfolkene (The oilers). Tom, hedder han, sort, 57 aar og fra Texas.

The Bosun 

To af styrmaendene er kvinder (1. og 3. styrmand), Karen styrer kabyssen (taenk, vi har fortsat frisk salat selv efter 16 dage paa soeen) og Sacha er i maskinen. Der ud over er der Catie, som fungerer sammen med Rob som et bindeled mellem skibets besaetningen og den videnskabelige besaetning.

Erskind her er vores anden kok. Ud over ham og Karen hjaelper ogsaa Tony til i kabyssen

Af os 31 videnskabsfupper er vi 8 nationaliteter: USA, Canada, Kina, Japan, Tyskland, England, Indien og Danmark. Alle arbejder med projekter inden for Geotraces og flere af forskningsgrupperne afproever forskellige metoder til kommende GeoTraces cruises. Dette togt, som vi er paa nu, er et saakaldt Intercalibrering Cruise, hvor en masse ting bliver proevet af og afstemt. Meningen med selve Geotraces projektet er, at man ud fra et fastlagt skema skal sejle verdenshavene tynde, tage baseline profiler af vandsoejlen for hver 8. breddegrad og analysere sammensaetningen af spormetaller (trace metals) og naeringsstoffer. Disse data kan saa bruges som kommende referencepunkter til naar verden er af lave om 100 aar.

Et skud fra boven

Stille skib

Det er bemaerkelsesvaerdigt, saa stille skibet er. Saa snart GTC’en var paa daek i gaar morges kl. 5, blev kursen sat mod naeste station ud for Californiens kyst. Al aktivitet forstummede og kun de mest haardfoere sad med noget dataarbejde. Jeg selv fik 6 timer i gaar formiddags, 10 timer i nat og havde det ikke vaeret fordi Laura, som jeg deler lukaf (state room) med, stod op kl. 7.15 i morges, havde jeg sikkert sovet endnu. Ok, jeg fik ogsaa en lille nap her til formiddag….ZZZzzzzzz

Pete (tv, PhD-studerende fra ODU) og Curtis (th, ogsaa fra ODU, arbejder paa varelageret) har jeg arbejdet en del sammen med ombord. Pete har ansvaret for The Clean lab van og GoFlo-flaskerne. Curtis er alt-mulig-mand og “affyrer” GoFlo-flaskerne paa de valgte dybder. Vi sidder som regel paa stribe baade under “operationerne”, men ogsaa i fritiden med hver vores computer. De er nogle herlige gutter og det er blevet til mange grin undervejs.

Som skrevet foer, saa er maden baade god og rigelig. Det er som at spise paa restaurant hver dag og der er altid to hovedretter + salat at vaelge i mellem baade til frokost og aften. Til morgenmad “eggs to order”, bagels, french toast, groed mm. Hver eftermiddag er der et fad med kiks, ost, friskbagt broed, frugt mm. Og om aftenen er der et udvalg af snack, kage, chips mm (billede ovenfor).

Sidste dag paa SAFe

Dagene hen over weekenden har vaeret nogenlunde rolige med 7-8 timers arbejde om dagen og tid til at nyde solen i havestolene paa agterdaekket (the fantail). Til gengaeld slutter vi saa af med to “killer dage” med 15 timers arbejde fra 6 til 21 i gaar, hvor vi havde to casts, “malkning” af GoFlo i clean lab van og oparbejdning af chlorophyll-a-proever og MAGIC fosfat i lab (MAGnesium Induced Coprecipitation (udfaeldning) af fosfat). Foerste cast her til morgen var kl. 4.30 og i stedet for kun to cast i dag, har vi nu fire med det sidste kl. 2 i nat. Allerede nu er jeg moerbanket, men heldigvis kan vi se frem til tre dages forlaegning mod naeste station ud for Californiens kyst. 

Alyson, som vi ogsaa deler lab med, er ved at toemme Niskin-flasker fra skibets CTD

Fascinerende amerikansk sokkemode ombord. Her Dagens Sok

Vi er ikke alene

Det er nu ikke fordi, jeg har set saa meget dyreliv herude, men lidt er her. Jeg har set flyvefisk, en yellowtail (en stor tunfisk), albatroser og en anden lille soefugl, der blev forvirret af lyset paa Knorr forleden nat. Albatrosen herover og nedenfor poserede rigtig for os (billeder taget af Albert fra Chicago). Man kan undre sig over, hvad de soefulge laver saa langt fra land, men hyggeligt med lidt “besoeg” en gang i mellem.

Yndefuldt svaevede albatrosen hen over os og havet

Behoever jeg at skrive noget?

Solopgang 16. maj. Min soester Annes foedselsdag

“Vi er ikke alene” – Foerste tegn paa civiliseret liv i 10 dage. Vi saa dette containerskib ude i horisonten i morges

5. doegn paa SAFe

Arbejdet fortsaetter i doegndrift. Har vi ikke vores GTC ude, saa er der andet maaleudstyr ude. Det sidste doegn har vi brugt fire casts paa at hente vand op fra 3000m dybde. Det blev ikke til meget soevn i nat – 3 timer – og igen et par timer til formiddag. Efter recovery af GTC-en kl. 14 skal den heldigvis ikke i vandet igen foer end kl. 6.30 i morgen tidligt. Resten af dagen (i halvsovende tilstand) er gaaet med lidt computer/logarbejde og ellers i en havestol paa agterdaekket med min gode bog “High Crimes” om Mt. Everest ekspeditioner fra 2000 – 2008 (Jeg har en passion for Everest og anden bjergbestingslitteratur), som jeg har fundet i skibsbiblioteket. Til aften var der BBQ paa fordaekket. Det var lige, hvad vi alle traengte til efter 10 doegn paa suppen.

GTC’en paa vej ned i dybet

Dyre draaber fra 1000m dybde haeldes ud

Dybdeprofil til 3000 m. Blaa er temperatur (laeg maerke til springlaget i ca. 200m dybde og fra ca. 500m dybde bliver det virkelig koldt), groen chlorophyll, pink O2 og orange salinitet.

Dagens program 

Jingfeng Wu’ maaleudstyr paa vej op

Brandoevelse (der dog var varslet). Vi skal moede i Main Lab med redningsudstyr

Solopgang over Stillehavet kl. 6 i morges

Amerikanske mandeben i shorts, hvide ankelstroemper og hyttesko er altsaa ikke saerlig smarte

Afslapning paa toppen af broen

BBQ paa fordaekket