Hjemrejsen til Danmark
24 juni, 2009
Bortset fra den krassende krise i SAS med ringere service og om endt mere end almindelig dårlig flymad, så gik hjemturen fint – lige ind til vi ankom Kastrup. Vi var ellers landet en halv time før tid, men så lød det over højtalerne: “This is your Captain speaking…. Vi har et mistænkeligt tilfælde af influenza ombord, som skal undersøges nærmere af myndighederne….. Bliv venligst siddende på jeres pladser”. Det blev MEGET stille i flyet. Flack-folk kom ombord med masker på og lidt efter bar de en lille dreng ud. Dem, der sad på række 32,33 og 34 i umiddelbar nærhed af patienten og dermed i smittezonen skulle blive ombord. Vi sad heldigvis på række 23 og 24 og blev sendt til debriefing i lufthavnen.
Vi fik hentet vores lejebil og kørte til Korsør, hvor vi har lejet en skøn ferielejlighed på Strandvejen, tæt på vores hus, som jo er lejet ud. Vejret er jo perfekt og vi har allerede været på stranden et par gange. Det er dejligt at få hilst på alle vennerne og Marc er med i sin gamle klasse på Broskolen i disse dage.
Entry Filed under: Danmark. .

Trackback this post | Subscribe to the comments via RSS Feed