Danny har tabt pusten

www.weatherbug.com

Ja, heldigvis for det. Danny tog ikke til i styrke og er nu heller ikke katagoriseret som en tropisk storm mere. Resterne farer lige nu forbi et stykke ud for kysten. Der er dog risiko for stærke understrømme og badning frarådes. New England ser ud til at få “glæde” af resterne med stærk regn til følge. 2” svarer til ca. 50 mm regn.

Storjægeren Jenny
Forleden dag gik Jenny helt amok i Finns ene løbesko i garagen. Jeg tog den op og ud trillede en død, meget lille humming bird. Den havde forvildet sig ind i garagen og fundet Finns “velduftende” løbesko, som et godt skjulested. Det var synd for den og Freya mente bestemt, at vi skulle gemme den, så Finn kunne se den, når han kom hjem fra Polen. Ellers har Jenny travlt om aftenen med at fange insekter ude på terrassen. Bl.a. de ca. 5 cm store dragon flies. Så kommer den ind med sådan en i munden, så man kun kan se vingerne stikke ud. Uhm, lækkert!

Av – ørerne

www.weatherbug.com

Vi har lige været – og Marc er stadig – til rock koncert i CinemaCafe. Marc gode ven August skal spille. Desværre skulle hans band på som femte og sidste band, så det blev for sent for Freya, når der er “hverdag” i morgen. Vi fik godt nok blæst ørerne af. De spillede ganske udemærket, men det andet band, der var på, var lige en gang for “heavy”. Nå, men vi fik hygget med Marite og Greg, spist pizza og popcorn.

Ungerne har fortsat 1½ uges ferie tilbage. De er i summer camp på Little Creek basen, men jeg er nu ikke over begejstret for kvaliteten. I går fik vi brev om, hvem deres nye skolelærere bliver og vi skal til introduktionsmøde i klassen med de nye klassekammerater i næste uge. Hvad jeg hører, skulle de være rigtig søde og dygtige begge lærere. Her i USA skifter børnene lærer og klassekammerater hvert år. Dvs. alle børnene til f.x. 5. klasse bliver mikset rundt i en stor pulje og fordelt. Lærerne underviser for det meste på samme klassetrin hvert år.

Freya bruger en del tid om eftermiddagen på at cykle, hvor hun øver sig i at køre med en arm. Det går ganske godt.

Finn er på tjenesterejse i Polen. Endnu engang var han “heldig” at komme frem uden bagage!! Den kom 36 timer efter ham, så nu må vi se, hvad han har fundet som erstatning i polsk high fashion. På ODU går det fint. Vi har travlt med de forskellige forskningprojekter. Skal bl.a. igang med målinger af vandprøver fra GEOtraces-togtet i maj. Indtil min professor får ansat en ny medarbejder på fuld tid, skal jeg i de næste par måneder være lab manager. Jeg hverken kan eller vil arbejde fuld tid, da der er rigeligt at se til med mand, børn, hund, hus, lektier, NATO, (nyde at) bo i USA etc. og jeg nyder den fleksibilitet, der er i jobbet som “bare værende  paid by the hour” (= lange ferier, som amerikanerne jo ikke er vant til). Men som så mange andre steder, hvor finanskrisen har raset, er pengene blevet små, så nu må vi se, hvor længe. Så længe jeg kan klare det inden for min 20-24 timers arbejdsuge er det fint med mig. Det er kun sjovt og god erfaring at få lab manager-siden med. Jeg skal bl.a. stå for al indkøb, shipping (ilddåben var en forsendelse til England med frosne vandprøver, tøris (som katagoriseres som farligt gods) og toldpapirer – som både blev afhentet og kom frem i god behold ), holde styr på vores labmedarbejdere, logføring etc.

Ellers holder vi øje med Danny, der pt. er et tropisk stromlavtryk syd for Bermuda. Som det ser ud nu, kommer den nok rasende forbi ude på kysten som en hurricane katagori 1 i weekenden. Opdatering følger.

Uge 34

 
View Larger Map

Det har været en fantastisk ferie. RV er en dejlig måde at holde ferie på. Men det er ikke en billig ferie. I gennemsnit har vi brugt samme beløb pr. dag til overnatning, benzin, mad, sightseeing, souvernirs mm. som vi gør, når vi er afsted i Volvoen. Dertil skal så lægges leje af RV´en (+ flybilletter). Vi var lidt heldige, at vi fik -50% på grundprisen af camperen (ca. $1000), da vi lejede den allerede i januar, men kunne da maks. leje den i 14 dage. Dertil skal så betales $0,32 pr. mile, samt vi havde lejet sengetøj, køkkengrej mm. I alt ca. $2200. Vi fik kørt 2200 miles i camperen og hældt 665 L benzin i tanken!! Det går ikke så hurtigt i en RV og det bumper den del (den var ikke så godt stødafdæmpet), men det var rigtig hyggeligt. Ungerne nød campingpladserne med legeplads og pool og vi skulle ikke pakke ind/pakke ud hele tiden. Vi kunne bare lige holde ind, smørre lidt mad, tage en “nap” om nødvendigt. Om vi vil gøre det igen? JA. Vi er allerede nu ved at kikke på næste sommer, hvor turen kunne gå fra Seattle langs vestkysten til San Diego, til Las Vegas.

Ugen har stået på arbejde og summer camp. Det har været ret varmt i løbet af ugen - 33C de fleste dage. Fredag aften “host”ede vi vejens Happy Hour. Det var rigtig hyggeligt og selv om det var lidt varmt og fugtigt, kunne vi sidde ude.  I går rejste Finn på tjenesterejse til Polen. Freya har haft Freja til sleep over og Marc er hos Toler. Jeg har arbejdet med grafer til muslingeartiklen over mit speciale – det er lige med at kunne finde roen i et par timer (eller 4). I dag har vi været ude og se på bølger på Ocean Front. Orkanen Bill har jo raset afsted ude i Atlanten og det skaber store bølger og kraftig understrøm langs kysten hos os. Livredderne havde travlt med at genne folk ind. Det er ikke alle, der respekterer, at der er rødt flag oppe. Der har været svømmeforbud siden torsdag. Dog må habile surfere gerne tage deres bræt med ud. Bølgerne var nu ikke SÅ store – en to-tre meter.

Happy Hour på terrassen

Der ristes mashmellows over bålet

Vores søde naboer Kyle, Debra, Maria og Dylan

Colorado Springs

Garden of the Gods var flot, men ingenting i sammenligning med Arches NP

RV´en skulle afleveres i Denver fredag inden kl. 11. Da vi bookede den, kunne vi få en rigtig god “deal”, hvor vi sparede 50% af grundprisen, men vi kunne så maks leje den i 14 dage. Vi havde egentlig besluttet at blive et par ekstra dage i Denver, da vi først flyver hjem i morgen søndag d. 16.8, men var blevet anbefalet at leje en bil og køre ned og se “Garden of the Gods” i Colorado Springs ca. 120 km syd for Denver. Vi fik under lidt besvær lejet en Hummer 3 hos AVIS. Salgsassistenten blev ved med at påstå på “Peking-engelsk”, at der var specielle regler i Colorado, således at vores egen bilforsikring, der ellers også dækker leje-biler, ikke gælder her. Så tør man jo ikke andet end at tegne den ekstra forsikring, men vi føler nu begge, at vi er blevet tørret for $100. Nå, afsted kom vi, fik afleveret RV´en i god ro og orden og kørte mod Colorado Springs.

En Hummer skulle prøves  Den kan komme frem (næsten) over alt; op til 60% stigninger.

Vi tog omkring visitorcenteret til “Garden of the Gods” og faldt i snak med en af de lokale voluenteers. Han fik rigtig tegnet og fortalt, hvad der var værd at se i Colorado Springs – og det var meget nyttige råd Vi fik set “Garden of the Gods”, der er en samling klippeformationen i en park tæt på byen. Det var nu ganske flot, men blegner i sammenligningen med Arches NP. Lørdag var vi bl.a. inde og se USA´s olympiske træningscenter, hvor der var gratis rundvisning, samt en tur oppe på Pikes Peak. Pikes Peak rejser sig 2.3 km over Colorado Springs til i alt 14,110 feet (ca. 4,3 km) over havets overflade. En 19 mil lang vej snor sig derop. Hummeren skøjtede hele vejen derop og var en fornøjelse at køre i. I denne weekend var der Pikes Peak Ascent og Marathon – ja, du læste rigtig: Et ektremløb op ad bjerget. I dag skulle de “kun” løbe derop – i alt 22 km med en stigning på 2300 m. I morgen Marathon. Det er vanvittigt. De skulle løbe af Barr Trail på østsiden af bjerget og altså ikke af selve asfalt/grusvejen. Den hurtigste løb på 2 timer og 12 minutter (verdensrekorten for marathon for mænd er på 2.04) og grænsen for at gennemføre var 6½ time. Finn var nu en lille smule misundelig/imponeret, selv om dette trods alt er for ekstremt til ham På vej ned var der efter 6 miles “Mandatory Brake inspection” – dvs. alle biler skulle have målt temperaturen på bremserne. Hummeren havde ingen problemer – ca. 80C. Det er med at køre i de lave gear. Flere steder stod der skilte med, at “varme bremser, bremser ikke!” Det ville ikke være sjovt at tage den ud over…….

Turen tilbage til Denver gik af småveje i Rocky Mountains. Vi kørte en tur DownTown og er nu på et lufthavnshotel. Vi skal flyve hjem i morgen tidlig. Det bliver nu også rart at komme hjem igen og vi alle glæder os til at se Jenny

“Balanced Rock” i Garden of the Gods

Det olympiske træningsanlæg i Colorado Springs

 

Der tælles ned til næste OL: I lørdags 1076 dage til OL i London og 180 dage til vinter OL i Vancouver

Toppen af Pikes peak med Colorado Springs ude i disen 2,3 km nede. Her mål for dagens Pikes Peak Ascent.

Fam. Zimmer på toppen

Hummeren skøjtede hele vejen op. Den var en fornøjelse at køre i og Finn kunne ikke lade være med at tage lidt “rally-sving” undervejs. Den er lidt firkantet og der er ikke meget udsyn i forhold til f.x. Volvoen, men godt på vejen lå den.

Silver Plume

Vi kørte sydover fra Cody tirsdag morgen. Efter 80 mil gjorde vi holdt i Hot Spring Statepark ved Thermopolis, hvor vi badede i et badeland med vand opvarmet fra de varme kilder. Der var flere kurbade med det sunde mineralvand, hot tubs og flere rutchebaner. Frygtløse Freya tog flere af dem og insisterede på at springe ud fra en tremeter vippe!! Vi følte os meget sunde og rene bagefter. Vi valgte af få lidt flere mil under køleren, så vi fortsatte sydover og overnattede i Lander på en fin lille RV-campingplads.

På grænsen mellem Wyoming og Colorado onsdag ved middagstid

Vi har krydset Continential Divide op til flere gange på vores tur.

Onsdag blev afsat til forlægningsdag. Vi ville gerne nå 300 mil sydpå, så vi kom godt ind i Colorados del af Rocky Mountains. Landskabet ændrede sig en del undervejs. Vi kørte igennem Great Divide Basin Red Desert med røde, bare områder og lav buskads til grønne højsletter i Colorado med kvæg. Vi nåede frem til vores bestemmelsessted Kremmling kl. 14.30, fik handlet ind til aftensmad og rundede den lokale campingplads. Den så bare kedelig ud!! Vi besluttede, at køre 23 mil til næste by, Granby, der var markeret med en campingplads på kortet. Der var bare ingenting! Hverken vores GPS eller nettet via iphonen viste noget. Vi forsatte yderligere sydover, tog omkring det lokale visitorcenter i næste by. “Jo, der var en lille campingplads 5 mil længere fremme”. Den kørte vi hen til. Det var så en selvbetjeningsplads ude i skoven….. Vi havde hårdt brug for både vand- og elopkobling og var ikke lige klar til en nat på “egen hånd”. Vi havde eller ikke benzin nok på til at køre med generatoren og en nat uden strøm ville blive rigtig kold heroppe i bjergene. Vi havde kørt siden kl. 8 i morges og trængte bare til et hvil. Foran os lå et næsten 4 km højt pas og hvad vi vidste fra, da vi startede ud fra Denver, lå campingpladserne meget spredt på den anden side og i bedste fald ville vi komme al for tæt på Denver i forhold til, hvad vi havde planlagt torsdagen til. Vi var nød til at køre tilbage. GPS´en viste en plads 10 mil nordøst for Granby mod Rocky Mountain National Park, ca. 25 mil fra hvor vi var. Der var så bare heller ingenting……… Vi fortsatte nordpå, kom forbi noget der ligende en trailer(trash)park ved en gammel, lille marina, men der var et skilt med RV-park. Ind med os. Nu gad vi bare ikke køre mere. Jeg gik ind i en lille, skummel butik med et stort neonrødt, blinkende “Open”-skilt i vinduet. Helt inde i bunden af butikken var en gammel dame, der trak vejret hivende igennem et iltapperat. “Yes, I can help you”. Vi rumlede op gennem marinaen, der bestod af en masse gamle campere og små huse – lidt a la Lilleø-havn i Korsør – og fik anvist en plads med vand og el. Nu kunne vi slappe af. Havde vi ikke været i den situation, hvor det var umuligt at finde en campsite, havde vi aldrig taget en overnatning her. Det var faktisk vældig hyggeligt. Det var sjovt at gå rundt mellem husene og skønt nede ved Granby Lake, der ligger lige på kanten af Rocky Mountains NP. Vi lavede aftensmad over bål og ungerne ristede skumfiduser. Ovenover var den flotteste stjernehimmel. Så selv om det var træls og fustrerende, at vi ikke kunne finde en campingplads, når vi nu ikke havde haft nogen problemer af den art før, så var det ti gange mere hyggeligt end den oprindelig udvalgte plads i Kremling.

Den lille marina

Granby Lake

Marc og Freya hygger om bålet

Silver Plume
Dagen i dag var udsat til noget helt specielt. Vi skulle ud og køre med et gammelt tog og ind og se en sølvmine. Fra midten af 1800-tallet begyndte udvandringen rigtig mod vest og guld- og sølvfeberen rasede. Vi var inde og se Lebanon sølvminen, hvor der blev brudt sølv til en værdi af 1½ milliard nutids dollars. Vi stod på toget i Silver Plume og blev sat af halvvejs mod Georgetown. Vi havde en rigtig god guide og vi var inde i selve minegangene. Sikke et hårdt liv i øredøvende larm og mørke. Kun stearinlys oplyste minegangene. Man arbejde i 10 timers skift med to timer mellem hvert skift til at udlufte gangene i. Man kan undre sig over at de gjorde det, men lønnen var 6 gange højere end den gennemsnitlige løn. Se mere om jernbanen og sølvminen her. Efter rundvisningen fortsatte vi med toget til Georgetown, hvorefter turen gik retur til Silver Plume 2 mil og 200 højdemeter oppe af bjerget. Jernbanen snor sig 4,2 mil op gennem terrænet.

Det var et rigtig fint, gammelt tog, vi kørte med

Lebanon sølvminen, som vi var inde i

Nu er vi kørt ned fra Rocky Mountains og ud på The Great Plains øst for Denver. Vi skal aflevere camperen i morgen formiddag, men ferien er ikke slut endnu (vi flyver først hjem søndag). Vi har lejet en bil for de næste to dage, hvor vi kører ned til Colorado Springs. Der skulle være meget smukt med “Garden of Gods”, som vi gerne vil se.

Hviledag i Tour de Rockies

I dag har vi haft en hviledag på campingpladsen i Cody; stille og rolig morgen, ungerne på legepladsen, flade ud ved poolen, vaske tøj, læse bøger etc. I Cody – som er Buffalo Bill´s hjemby – er der ellers et udemærket museum om indianere, bisons, Buffalo Bill og gamle skydevåben, der skulle være et besøg værd, men vi trængte bare til at flade ud. Der er ellers gjort meget for at holde på turisterne her i Cody. Vi fik en fin mappe med turistbrochurer udleveret ved ankomsten til campingpladsen, der kom en rød mustang med bisonhorn på motorhjelmen herud med reklame for rodeo og i eftermiddags kom en trailer med live musik for at reklamere for et spise/dansested (lød ellers ganske OK). Nå, vi måtte jo lige ind til centrum og gå en tur ned gennem hovedgaden. Men der var IKKE meget. Restauranter og souvenirbutikker, så det var hurtig overset. Dog kan man sagtens fornemme, hvordan vinden blæser ned gennem hovedgaden, to cowboys vælter ud gennem en svingdør til en bar og skal igang med en revolverduel, støvet hvivler rundt……

I morgen går turen sydover til Hot Springs State Park ved Thermopolis, fortsat Wyoming.

Hovedgaden i Cody med Irma Hotel i baggrunden. Det er anlagt af Buffalo Bill og opkaldt efter hans datter. Der er en berømt bar af kirsebærtræ derinde, som han fik af selveste Dronning Victoria, England, da hun var så begejstret for hans Wild West Shows.

Yellowstone NP

 

Yellowstone er stort. Meget stort – i flere henseender. For det første, så er det et kæmpe areal – ca. 9000 km2 – for det andet, så er det en kæmpe oplevelse Yellowstone blev USA´s føste National Park i 1872 og har over 200 fuglearter og 60 forskellige pattedyr. Der ud over er områet et “hotspot” med geysere og varme kilder og er meget geologisk interessant. Yellowstone er faktisk et kæmpe vulkankrater med det sidste udbrud for 640.000 år siden og geologer forventer at den før eller siden vil gå i udbrud igen. Heldigvis gjorde den ikke det, da vi var der. Vi havde allerede i februar booket to overnatninger på en af parkens campingpladser og det var en overordentlig god ide. Netop fordi området er så stort, tager det en mindre dagsrejse bare at nå derind og alle campingpladser havde skilte ude med “fuldt optaget”. Vi fik set mange af de interessante steder (Old Faithful, Yellowstone Grand Canyon, Norris Geysers etc) og mange dyr. Bl.a. både bisson, sortbjørn og grizzly. Finn så faktisk grizzlybjørnen på sin løbetur i morges, hvor han kunne stå og betragte den fra en bro. Den nussede lidt rundt, satte sig ned og nød roen. Senere skabte den trafikkaos, da alle ville se den. Vi mødte heldigvis ikke bjørn på nogle af de mange gåture vi var på. Jeg havde nu ikke specielt meget lyst til at overrakse en bjørn og der var da også flere advarselsskilte oppe med “Bjørneland”.

Børnene tilmeldte vi “Junior Ranger”- programmet, som de fik flere timer til at gå med. De skulle løse en række opgaver, svare på spørgsmål og deltage i et Ranger-arrangement. Her hørte vi om dyrespor. I dag kunne de så stolt få udleveret et stofmærke, som vi skal have syet på deres tasker.

 

I går kørte vi 170 km rundt i parken – og vi nåede ikke rundt på alle vejene. Søndag kørte vi øst ud af Yellowstone igennem et området med udpræget skovdød pga. af skovbrand. Fascinerende og samtidig skræmende. Skovbrand er en del af økosystemets livscyklus, da pon pine-træets kogler først løsner frøene, når temperaturen er over ca. 55C. I 1988 blev hele 36% af parken raseret af skovbrand, hvilket gik hårdt ud over elk-bestanden, der ikke kunne finde føde. Der er et rangerbrandkorps, men ellers får parken lov til at passe og genså sig selv. Spændende at tænke på, at dette er et stykke “oprindelig” natur, der er og skal være til glæde for os og de kommende generationer.

Så er de linet op til Old Faithful. Jeg sagde til Finn, at jeg ville vædde på, at amerikanerne klappede, når den havde “skudt” – og ganske ringtigt…….

Old Faithful i udbrudt. Geyseren er meget forudsigelig med udbrud mellem hver time eller halvanden. Tiden til næste udbrud afhænger af, hvor lang tid det forgående udbrud havde. En af Marc opgaver var, at beregne tiden til næste udbrud.

En varm kilde. Bakterier og mikroorganismer farver området omkring.

Bison går over vejen

Elk gemmer sig i skovbrynet

Sortbjørn. En hun med to unger.

Sortbjørnen skaber trafikkaos.

Her er Finns ven: Grizzly fra i morges

Et tænktsomt øjeblik. Hvad finder ungerne nu på???

Finn og unger foran Yellowstone Grand Canyon.

Skovdød på vej ud af parken mod Cody

Jackson Hole

Efter yderligere 150 miles igennem absolut ingenting, kom vi frem til Jackson (Hole), der ligger i en dejlig dal på kanten af Grand Teton National Park, lige inden Yellowstone NP. Jackson er en rigtig turistrede, men også meget hyggelig med bjælkebygninger og cowboy´der-stemning. Vi bor på en RV-camp inden i byen, så det hele er i gåafstand. I går aftes så vi rodeo. Det var meget skægt. Freya syntes nu, det var synd, når de fangede kalvene med deres lassoer og kvejlede dem op. Der var også både heste- og tyreridning og selv om ikke alle var “professionelle” cowboys, klarede de det meget godt. Marc var med til at jagte et par kalve, hvor de skulle få fat i et bånd, som kalven havde om halen. Selv om vi er langt væk fra noget, der ligner militæret her i det nordvestlige hjørne af Wyoming, blev hele showet dedikeret de amerikanske soldater og den indsats, der ydes, så “vi kan leve i fred og frihed”. Og på bedste amerikanske vis startede det hele med nationalsangen, mens en ung rytter red rundt i indhegningen med “Stars and Stripes”.

Dagen i dag har vi været i Grand Teton NP. Jeg havde booket os på en 3 timers float-tur ned af Snake River. Vi så en del fugleliv og spor efter bæver, men desværre ikke så mange ”store dyr”, bortset fra en flok bisonokser og en enkelt moose. Men turen var rigtig dejlig og vi nød den klare bjergluft. På vej hjem blev vi nød til at se Jenny Lake. Meget belejligt på bedste amerikanske vis, var stien søen rundt (10 km) asfalteret (retfærdighedsvis skal det nævnes, at der var en del cyklister). Vi var nu kun nede ved søbrinken og beundre de fantastiske bjergtinder, da resten af eftermiddagen skulle bruges på proviantering til de næste 3 dage i Yellowstone NP og vasketøj. Både i går og i dag har vi spist ude og har fået dejlige bisonbøffer eller elk (som ikke er det samme som moose, men også et hjortedyr).

Vi spiste inde på den berømte Million Dollar Cowboybar i går

Vi er i bjørneland, men har dog ikke set nogle endnu

Rodeo i Jackson

Kalven er fanget

Floating ned af Snake Rive i Grand Teton NP

Guiden har styr på det

Det er vældige kræfter, der er på spil. Flodforløbet er ikke ens to år i træk.

Vi var nødt til at se Jenny Lake

Dinosaurfossiler og stor ingeniørkunst

 

De sidste par dage har vi kørt igennem absolut ingenting!! Ja, det er ligefrem imponerende, hvor lidt her er. Stenørkner, så langt øjet rækker – og så en del bjergkørsel. Vores Ford V8 RV klarer det nu ganske godt og motorbremsen bliver flittigt brugt ned over de 8% nedkørsler.

Her til morgen var vi i Dinosaur National Monument ved Vernal, Utah, hvor vi var på en lille trek og så fossile dinosaurknogler. Både lårknogler, rygsøjler og fodknogler mm. Monumentet er nu ikke så stort, men alligevel et lille besøg værd, når man nu er på de kanter. Ungerne deltog i et lille “Ranger program, hvor de skulle løse en række opgaver. Herefter fik de et bagde som “Junior Paleontologist”

På vejen til Wyoming kørte vi langs Flaming Gorge Recreation Area. Her gjorde vi bl.a. hold ved den 150m høje Flaming Gorge Dæmning, hvor vi fik en times guided rundtur. Ganske spændende og et godt afbræk. Vi var både ude og gå på selve dæmningen og helt nede ved bunden. Vores kommende ingeniør Marc var lutter øren.  Nu er vi så på den mest dødsyge campingplads. Men OK, man kan ikke ligefrem forlange høje træer og hyggelige kroge, når man er i en stenørken I morgen går turen mod Jackson Hole (300 km) inden det for alvor går løs i Yellowstone NP på fredag.

Imponerende dæmningsbyggeri. “Flaming Gorge Dam”

“Der er højt ned”

Frokostpause på et bjergpas i ca. 3000m højde. Det er nu smart med camperen. En lille lur efter frokost er nu ikke af vejen

Flaming Gorge National Recreation Area

Absolut ingenting!

Arches National Park

Vi hørte om Arches National Park, da vi så et program om Colorado River i vinters. Det måtte vi se!! Arches NP er et mix af en landhævning, sandsten, saltlag, vand, erosion og geologisk tid. Ud af det er der kommet et spetakulært landskab med de mest fantastiske syn. Jeg vil lade billederne tale for sig selv. Vi havde en super, men meget, meget varm dag. 40C i skyggen!!! “En svedig dag” – som Freya sagde. Men det var det hele værd.

Så er vi klar til at indtage Arches NP

Balanced Rock

Landscape Arch

Et tiltrængt hvil

Delicate Arch – nok den mest berømte arch og Utahs statssymbol

Turret Arch

The three Gossips

Double Arch

Vi har styr på det