Zimmers Blog

Hvem er vi?

 

Her er Finn. Han er Chefsergent i Søværnet og arbejder som ”PayMaster” ved Det Danske Støtteelement, SACT, Norfolk, Virginia. Finn kan holder af ture i fjeldet (på Grønland) og løb er hans store passion. Billedet her er fra Odense Marathon 2004, hvor han gennemførte på 3 timer 35 minutter. New York Marathon 2008 løb han på 3 timer og 36 minutter. Nu er han tilmeldt det lokale Shamrock Marathon i marts 2010.

Louise september 2009

Sommer 2008

 

Louise er Cand. scient i kemi og miljøbiologi. Hun samplede prøver til specialet under opholdet i Grønnedal fra august 2006 til afgang juli 07. Analysearbejdet blev gennemført på Roskilde Universitetscenter (RUC) og Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) i efteråret 07 og skrevet færdigt i foråret 08 i USA. Som gammel marineoverkonstabel arbejdede hun som telegrafist på Flåderadioen, mens vi var bosiddende på Grønland. Arbejder nu som Research Associate indenfor kemisk oceanografi paa Old Dominium University i Norfolk

 

Marc er 10 år og går i 5. klasse på Thoroughgood Elementery School. LEGO er hans store passion.

 

Freya er 6 år og går i 1. klasse – også på Thoroughgood Elementary school. Behøver vi at sige, at hun elsker at klæde sig ud???

Lige før nytår 2007 fik vi Jenny Z:

Hun er den mest kærlighedshungrende, kælne gravhund der findes – hvis hun kender en vel at mærke. Som der står i Gravhunde-bogen, som vi har fået af min søster Anne: “Man skal gøre sig fortjent til en gravhunds venskab”. Hunde og mennesker, som hun ikke kender, bliver gøet af (“Jamen, Mor, det er jo bare hendes måde at snakke på” siger Freya) og hun tror, hun ejer hele vejen. Ungerne kan gøre alt ved hende og hun er utrolig legesyg – og en udfordring til tider (“Det er i selv ude om” som min Far siger). Er der udsigt til at snige sig ud af døren, stikker hun af. Der skal jages egern og fugle. Så kan vi kalde og lokke med hundekiks nok så meget. Men om aftenen, når vi slapper af i sofaen, så skal vi bare fløjte én gang, så er hun klar til at komme op og ligge i arm. Ja, hun kan tilmed se meget fornærmet ud, hvis ikke hun må komme op. Det er utroligt, hvad sådan et par hundeøjne kan sige…. Er vi i køkkenet kommer hun gerne og ligger oven på vores fødder og har vi været væk i et par timer, får man en meget hjertelig velkomst

 

Vi har et dejligt hus i Korsør tæt på stranden. Vi nyder alle fire at være i haven. Louise går op i roser, Finn er detaljens mand. Vi er i gang med at restaurere kælderen, hvor vi skal have lavet et lille toilet, lagt klinker og et ordentligt bryggers. Huset er lejet ud, mens vi er i USA.

I Grønnedal boede vi i en tjenstebolig K7 med udsigt over Arsukfjorden. Vi havde et drivhus, men ruderne var efterhånden allesammen blevet knust efter 2 orkaner og x-antal storme.

I USA bor vi i denne lille rønne:

 Vores vej