En anden nabos træ har også fået et knæk…..

Stormen er nu på 3. dag. Ungerne er ret begejstrede over at skolen også har lukket i dag, så de nu har en 5-dages weekend (onsdag var national fridag). Det har regnet mellem 150 og 200 mm i vores område og vindstød er blevet målt i orkanstyrke. Naboens træ er væltet. Freya kom farende ind i morges og fortalte det. Det mest utrolige er, at vi ikke har hørt det. Vi havde et kort udfald af strømmen i går aftes, men ellers ingen problemer. Hampton Roads generelt er dog hårdt plaget af oversvømmelser pga. forhøjet (tide)vandstand og 180.000 husstande er uden strøm. Vi snakkede med August´s familie i går aftes. De havde været uden strøm fra kl 17 og vandet på vejen stod knædybt og deres have var mere eller mindre en sø. Det er det værste vejr, vi har oplevet til dato. Men man må tage hatten af for, hvor effektive myndigheder og nyhedssiden er. Der bliver ikke taget nogle chancen. Der er et automatisk telefonsystem med indtalte beskeder og så bliver vi ellers ringet op hjemme, på arbejde og på mobiltelefon med f.eks. at skolen har lukket – eller at man nu vaccinerer alle ungerne mod svineinfluenza, som jo også er aktuelt for tiden. Samt vi modtager også lige en mail om det. Meterologerne på nyhedsstationerne er højtprofilerede og dagens mænd i skysovs. De er dygtige og man bliver guidet igennem hele stormen både fra studiet og ude ved brandpunkterne.

Vinden har dog aftaget i dag og vandstanden er på vej ned. Jeg synes ikke, stormen har været “ubehagelig” eller man har været utryg, modsat f.eks. de voldsomme sydoster på Grønland, hvor hele huset knirkede og bragede. Vi bor heldigvis i et område, der ligger rimelig højt og har altså ikke været plaget af oversvømmelser.

Vi har fortsat møgvejr. Vejrfænomenet “Nor´Easter” er inde over med vind op til stormstyrke fra nordøst, regn i stride strømme (op til 200 mm) og oversvømmelser pga. tidevandet bliver presset ind. Allerede i går fik jeg en mail om, at universitetet ville være lukket i dag. Hampton Bouldevard, som universitetet ligger på, er et af de første områder, der bliver oversvømmede. Folk, der bor i Norfolk, blev tilrådet at parkere biler (gratis) i byens parkeringshuse. Midttown tunnel i Norfolk er lukket og enkelte broer er også lukkede. Kl. 5.30 i morges ringede telefonen med lukning af Virginia Beachs Public schools. Så nu hygger ungerne og jeg hjemme. Finn er taget på arbejde. Han er frygtløs. Han skal lige prøve at køre ud i det. Vi er inviteret til et arrangement i aften på et norsk skoleskib (et rigtig flot sejlskib), men jeg er bange for at det bliver aflyst. Nu må vi se. Man forventer, det hele skal kulminere sidst på eftermiddagen med næste højvande med forhøjet vandstand på 2.5 m. Også er staten i øvrigt sat i undtagelsestilstand af guvenøren.

Ja, det kan faktisk godt være øv-vejr her i VA Beach. Og det er det idag, hvor det ellers er fridag pga. Veterans Day.  Vi ligger lige midt i mellem et lavtryk ude i Atlanterhavet, et højtryk inde over land og samtidig får vi resterne af Hurricane Ida´s regnvejr, så ja, det er en rigtig god gang gedin november møgvejr med regn og blæst. Ungerne hygger i nattøj, Finn maler havemøbler i garagen og jeg sysler med diverse småting: bager rugbrød, bestilt flybilletter til vi skal afsted i påsken, pakket gaver ind mm.

Eller det føles i hvert fald sådan 20C, sol og vindstille. Vi var en skøn tur på stranden ved Fort Story i lørdags. Der var ingen mennesker, så vi lod Jenny løbe fri. Det nød hun. Ungerne havde fundet en stor gren og trak den efter sig, så de lavede en hel togbane i sandet.

Fredag aften havde vi inviteret vores naboer Bill og Joyce på middag og dansk film (med engelske underskrifter). De har planer om at besøge Danmark, når vi engang er rejst hjem, så de syntes det var sjovt at se en film fra Danmark. Og hvad var mere naturligt end at se “En enkelt til Korsør”

I dag var der “Staff Day” på skolen. Dvs. alle ungerne havde fri og så var der skole-hjem-samtaler. Marcs lærerinde er meget glad for Marc og ikke bekymret, så vi havde på forhånd aflyst den samtale. Men vi var en tur inde og snakke med Mrs. Buckley – Freyas lærerinde. Freya klarer sig rigtig godt både fagligt og socialt. Hun gennemgik, hvordan Freya havde klaret alle prøverne indtil nu: læseprøver, matematikprøver, stavning, social studies etc. Hun havde fået lutter 3 og 4-taller (4 er højst), bortset fra, da hun skulle svare på, hvilke farver fjererne på hovedet af Bald Eagle havde (USA´s nationalfugl), hvor hun havde byttet rundt på farverne, så der fik hun kun 1. Jeg var lige ved at brække mig. Tænk på alt det administrationsarbejde og barnet går altså kun i 1. klasse!! De bliver virkelig målt og vejet på ALT. Freyas art-lærerinde kom lige forbi og hun har store forhåbninger til Freya. Hun siger, hun er meget talentfuld. Så det må vi så se, om det kommer til at passe

I søndags opdagede Finn på vores bankkontoudskrift, at der var noget, som ikke stemte. Der var tre transaktioner på i alt ca. $200 til computer software, som vi ikke kendte til. Det var selvfølgelig umuligt at få fat på nogle søndag aften, så Finn fik først fat på banken i går. Her fik han oplyst, at det var en fremmed, der via et creditcard, havde købt på vores konto (????). Vi var så en tur i banken i dag og her kunne de oplyse, at det var MIT kort, som var blevet brugt!!!!! – og jeg har altså ikke købt computer software - selv om jeg handler en del på nettet. Altså mit kort var blevet hacket. Nu er mit kort spærret og jeg har ikke noget creditcard. KRISE. Finn mener, bankkontoen får en veltiltrængt pause Et nyt er heldigvis blevet bestilt og jeg har allernådigst fået bevilget $20 i cach om dagen indtil da. Nå, men så kan jeg jo heldigvis ikke tanke bilen, når den trænger eller handle ind for den sags skyld, så jeg tror, jeg vil slænge mig i sofaen indtil mit nye kort ankommer

“Det har været en herlig dag” – citat Freya. Og det var det også. Vi startede tidligt ud med løb på Ocean Front om morgenen. Om sommeren kan jeg godt forstå, at de starter tidligt om morgenen med løb pga. varmen, men her om efteråret, kunne man sagtens vente med at starte til kl. 10, så man ikke skulle så tidligt op (kl. 6), men nej. Finn stillede til start kl. 08 til “Blue Moon Wicked 10 km” iført fangedragt-kostume. Det er Halloween og amerikanerne går meget op i det med udklædning og vi så mange fantasifulde kostumer. Sjovt. Han blev nr. 12 i sin aldersgruppe og nummer 127 sammenlagt ud af 5000 løbere, så han var godt tilfreds. Kl. 10 var det så ungernes tur til at løbe Monster Mile. Marc gennemførte på 9.08 og Freya i 11.40.

Marc kommer spurtende ned af Broad Walken

Finn løb sammen med Freya

Om aften, hvor “Trick or Treat” jo begynder, havde vi besøg af August og hans forældre. Ungerne havde glædet sig i meget lang tid og kunne næsten ikke vente, men endelig skulle vi afsted. De to hekse – Marite og jeg – fulgte dem på vej. Finn og Greg blev her og delte slik ud. Det foregår på den måde, at mellem kl. 18 og 20 må børn (unger 12 år) iført udklædning rende rundt og ringe på og sige “Trick or treat” og så bliver der delt slik (treat) ud. Hvis man som husbeboer gerne vil deltage, tænder man sit lys udenfor. Hvis huset er mørkt, går man ikke hen og ringer på, hvilket jeg synes, er en god ordning. Mange havde også gjort meget ud af og pynte husene med edderkopper, græskar, “gravstene”, skelletter og andre uhyggelige ting. Vi gik en lille runde i kvarteret og til sidst orkede de ikke mere: Skal vi ikke bare hjem??? Derefter brugte de lang tid til at beundre deres “høst”, fik sorteret og spist.

Sidste år var vi i New York til Halloween, da Finn skulle løbe marathon, så det var første gang ungerne var på Trick or Treat.

Desværre havde vi ikke kameraet med, da det har været forbudt til de andre koncerter, som vi har været til. Det var det så ikke her. Billedet er taget med iphonen, men kvaliteten er ikke god. Dog kan man godt fornemme sceneopsætningen.

I går var Finn og jeg til en fantastisk, akustisk koncert med Bryan Adams i Sandler Center i VA Beach Towncenter (dér, hvor Freyas dansebal også blev afholdt). Der stod han bare med sin guitar, sin stemme og blev akkompagneret til et udvalg af numrene af en utrolig dygtig klaver(flygel)spiller. Teater/koncertsalen er ikke så stor igen, så det var en meget intim koncert med spørgsmål fra publikum, en råbte “I love you”, hvortil han svarede “at det finder vi lige ud af bagefter, Honey” og på et tidspunkt tog han imod ønsker, som han så spillede. Generelt er det en oplevelse at gå til koncert med amerikanerne. De er meget engagerede og medrivende. Ham, jeg sad ved siden af, sang med på mange af numrene (og heldigvis sang han nogenlunde rent). En fantastisk koncert med en oplagt Bryan Adams, et væld af hans hits og kanon lyd.

Søndag var vi en tur i Norfolk Zoo for at se en lille (2m høj), nyfødt giraf. Freya var hel vild. Hun hyggede sig i zoo og synes, det var vild spændende med alle dyrerne. Det er en fin lille zoologisk have, men i bund og grund følte Finn og jeg, det var synd for dyrerne. Det er jo uendelig meget bedre at se dem ude i naturen – som bl.a. med bison okserne, som vi så i Yellowstone National Park i sommer. Vi havde en hyggelig eftermiddag og sluttede af med en tidlig aftensmad på en mexikansk restaurent, som jeg havde spottet ved siden af Freyas dansecenter. Den kan godt holde til et genbesøg

Freya holder øje med den store han-giraf. Den lille ny lå inde i girafhuset.

Løveunger – også fra i år

Marc kikker på prærie-gnavere

To glade børn